TEATER // ANMELDELSE – Mormor, mor, datter. Og sådan kan remsen blive ved i det uendelige. Det tregenerationelle bånd mellem de tre kvinder i Min mægtige mor er både komisk og rørende, som det udspiller sig på Teatret ved Sorte Hest.
Det er basal psykologi, at vi præges af vores forældre. Ligesom de er blevet præget af deres forældre. Så når vi sætter mormor, mor og datter i samme rum i Min mægtige mor, så må det blive mor-datter-relationen opløftet i anden potens (i den matematiske, ikke biologiske betydning).
Og hvor er der power i trioen Karen-Lise Mynster (mor, Barbara), Laura Bro (datter, Fanny) og Rikke Wölck (mormor).
Karen-Lise Mynster lægger ud med en pinlig, men også hulkende morsom enetale, hvor hun som den overbeskyttende og kontrollerende mor forsøger at trænge igennem til sin voksne datter. Men Fanny har låst sin dør. Mellem de mange grin lykkes det hende at kridte banen op.
Teatret ved Sorte Hest er en scene, og vi er blot skuespillere, der har vores indgange og vores udgange
Bortset fra en regibemærkningslignende replik fra Laura Bro går vi videre til en meget lignende scene, hvor Barbara igen står uden for en dør. Denne gang døren til sin mors badeværelse. Vi ved allerede, at forholdet er belastet, men alligevel er hun der. Støttende, hjælpende og pisseirriterende.
Men også i klemme mellem de to andre generationer.
Vi mennesker er blot skuespillere …
Min mægtige mor udspiller sig på en scene omgivet af røde døre. Dem Barbara taler udenfor, men også dem, vi som mennesker livet igennem vælger at gå gennem. Eller lader være. Eller for at citere Shakespeare, at Teatret ved Sorte Hest er en scene, og vi er blot skuespillere, der har vores indgange og vores udgange.
Samtidig repræsenterer mormor, Barbara og Fanny tre meget genkendelige generationer. Fanny er nutidens unge voksengeneration, der er bekymret for klimaet, miljøet, minoriteter og politisk korrekthed, og som af samme grund er stærkt i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt selv at sætte børn i verden.
Barbara er den kompetente kvinde, der klarer det hele og har gjort karriere, mens hun også har gjort alt for at beskytte sin datter. Eller kontrollere hende, hvis du vil anlægge en anden synsvinkel. I alle tilfælde blot for at se Fanny forkaste alt det, som Barbara og hendes generation har opnået.
Fra hippier til hipsters
Hvilket så betyder, at mormor tilhører den uansvarlige hippiegeneration – kunstner med overforbrug af både alkohol og sjov tobak. På den ene side kan vi godt forstå, hvorfor Barbara er blevet den, hun er. På den anden side er det let at se, hvorfor Fanny og mormor egentlig forstår hinanden bedre.
Med mormors placering i et flippet kunstnermiljø opstår der en pudsig intertekstualitet til Teatergrads sommerforestilling, Kløvedal
Man kan nærmest se det generationelle pendul svinge frem og tilbage. Og nærmest uanset hvilket miljø ens forældre, bedsteforældre, børn eller børnebørn tilhører, er der noget, der rammer plet. Selv om Min mægtige mor er matrilinear, er konflikterne og sårene også genkendelige for publikum uden to x-kromosomer.
Med mormors placering i et flippet kunstnermiljø opstår der en pudsig intertekstualitet til Teatergrads sommerforestilling, Kløvedal. Ligesom Nadia i den forestilling bliver Barbara et voksenbarn. Vi får også Min Mægtige Mors version af den sukkerknald, der gør det svært for barnet – her Barbara – at give slip på sin mor.
Min mægtige mor kommer hele følelsesregisteret igennem
Nok så vigtigt kan Rikke Wölck som forfatter til Min mægtige mor sin dramaturgi. Titlen er et dramatisk anslag. Karen-Lise Mynster afvæbner med sin komiske solopræstation som Barbara vores følelsesmæssige forsvar, og så, bedst som vi i publikum morer os, tager Laura Bro og Rikke Wölck over som fortællere. Så skrues der op for smerten, og det går lige ind. Jeg tvivler på, at mange slipper uden en tåre i øjenkrogen.
En pudsig effekt ved forestillingen er, at den virker længere end den egentlige spilletid på fem kvarter. Måske fordi vi kommer hele følelsesregisteret igennem. Måske fordi vi hver især bliver meddigtende og lægger hver vores egne erfaringer med konflikter generationerne imellem oven i det, der foregår på scenen.
Min mægtige mor er fremragende teaterhåndværk. Det er fermt skrevet. Det er brillant spillet. Og tematikken bliver næppe nogensinde forældet. Og så er den i øvrigt udsolgt – også to ekstraforestillinger. Jeg er helt sikker på, at der er en kulturpolitisk pointe her … men det vil jeg overlade til andre, der har forstand på den slags.
Klik dig videre til mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og