TEATER // ANMELDELSE – Det er en stærkt stiliseret udgave af Jane Austens Stolthed og fordom, vi bliver præsenteret for på Betty Nansen Teatret. Vel er det stadig romantisk, men især i første akt er det først og fremmest satirikeren Austen, vi bliver præsenteret for. Opfindsomme danseoptrin, sjov udnyttelse af scenografiens rutsjebaner og godt skuespil kalder på latteren i det, der endte med at blive Årets Forestilling ved Reumert-prisuddelingen 2022.
Der er visse scener og dialoger, der er obligatoriske i en gengivelse af Stolthed og fordom. Der er en sproglig elegance i visse replikskifter, som bare skal med.
Når Elizabeth Bennet først gang danser med Mr. Darcy og demonstrerer høflig konversation med en mand, hun slet ikke kan lide. Når præsten Mr. Collins frier til samme Elizabeth i sikker forvisning om at få et ja, fordi hun ikke er i en position til at afslå (mener han). Når Mr. Darcy efterfølgende frier til Elizabeth (mod sin vilje), og hun også her afslår. Når den aldrende Lady Catherine opsøger Elizabeth for at afæske hende et løfte om ikke at acceptere et frieri fra Darcy.
En bunden opgave
Når alt det skal med, så bliver det lidt af en bunden opgave at sætte Stolthed og fordom op på teatret. Noget må skæres bort. Meget. Og scenen kan selvfølgelig ikke konkurrere med filmens muligheder for at opsøge eksisterende herresæder rundt om i England for at skabe en pragtfuld, realistisk kulisse.
Den opgave løser Betty Nansen Teatret imidlertid til UG med kryds og slange (for nu at bruge et gammelt udtryk). Kostumerne er reduceret til antydninger, og alle bærer sneakers, fordi scenografien består af ramper, som skuespillerne springer op ad og rutsjer ned ad igen, når de entrerer en ny scene. Det er egentlig ufatteligt, at der ikke sker sammenstød.
Men det er selvfølgelig nøje koreograferet – ligesom dansene. De er et kapitel for sig.
Parringsdans gennem 200 år
Selvfølgelig kan seks skuespillere på scenen ikke genskabe datidens rituelle formationsdanse, men det lader sig gøre med antydningens kunst og nogle ganske morsomme dansetrin. Som i øvrigt også bliver en meget sensuel parringsdans, hvor deltagerne snuser til hinanden.
Det er værd at holde øje med, hvem der i hvert enkelt tilfælde træder lidt ud af de koordinerede dansetrin. Hvem prøver at gøre et ”move” over for de andre? Hvem er kommet ud af takt og er udenfor? Der sker faktisk så meget, at man ikke kan få det hele med.
I øvrigt vil man på enhver moderne danseskole genkende Elizabeth Bennetts hjertesuk over ballet, hvor der er overskud af giftemodne unge kvinder, men alt for få mænd til at byde dem op. Og hvordan er det nu på det moderne datingmarked? Er det altid manden, der skal skrive først og dermed byde op?
Kønsroller og feminisme
Det leder selvfølgelig hen til spørgsmålet om Jane Austen er en tidlig feminist. Selvfølgelig skrev hun romancer, men at hun for 200 år siden stillede sig kritisk over for, om en kvindes eneste mission i livet var et blive gift – og vel at mærke med en ”passende” mand, er et oprør. Og hun understreger inden for tidens normer, at Elizabeth og Darcy er hinandens ligemænd – eller ”ligepersoner” – på trods af deres standsforskel.
Det kan også godt være, at lillesøster Lydia beskrives som ekstraordinært tomhjernet, men observationen af, at hendes affære med Mr. Wickham vil ødelægge hendes rygte og ikke Wickhams, har vist stadig en vis gyldighed. Vi kan stadigvæk spejle os i Jane Austen.
Men alt dette til side, så handler det jo stadig om Elizabeth Bennet, der fra det øjeblik, hvor hun lægger øje på den arrogante Mr. Darcy, er overbevist om, at hun aldrig vil kunne bevæges til at elske ham. Nå ja – de fleste er vel allerede bekendt med, hvordan det ender.
Fordi …
For det handler om det gode gamle spil mellem mand og kvinde. Om at søge en partner, fordi det er det, man gør. Fordi det kan redde en fra fattiggården. Fordi det kræves af en. Fordi feromonerne og amorinerne flyver frit (Nanna Skaarup Voss og Mathias Bøgelund som Jane Bennett og Mr. Bingley er både bedårende og bedårende morsomme som håbløst forelskede unge mennesker). Fordi drifterne er for stærke (Wickhams forførelse af Lydia er en del mere grafisk end hos Austen). Eller fordi man på trods af alle skel er i øjenhøjde og forstår at komplementere hinanden.
Men når vi nu kender facit, så ligger fornøjelsen jo i udførelsen. Hele castet i Betty Nansen Teatrets Stolthed og fordom er energisk og veloplagt, og hvor det ikke er Austens færdigheder i at fornærme og latterliggøre med udsøgt høflighed, der kalder på grinene, så er det skuespillernes mimik og indbyrdes positionering.
Der er brev
Både som den flotte, men amoralske Mr. Wickham og som den krybende og sleske Mr. Collins er Simon Kongsted en fest med nærmest parodisk overspil. Det er vidunderligt at se Ferdinand Falsen Hiis som den indadvendte Darcy komme til kort over for Elizabeths rappe replikker, mens jeg ikke vil afsløre, hvordan han matcher Colin Firth i våd skjorte (fra tv-serien fra 1995).
I centrum står selvfølgelig Mathilde Arcel Fock som den eftertænksomme og observante Elizabeth og historiens fortæller. Hun bliver måske scenens mindst fysiske spiller, fordi hun hele tiden køligt parerer alt, hvad skæbnen kaster mod hende, med vittige replikker. Eller måske den mest subtile. Hun får dog også lov til at spille bajads i enkelte scener med Darcy.
For en ting står helt fast. På tværs af tidsaldre og med scenerummets begrænsninger er det lykkedes at gøre Stolthed og fordom sprudlende morsom på Betty Nansen Teatret. Jeg har aldrig i mit liv moret mig så meget over replikken ”der er brev” som denne aften. Men det skal ses.
Alt i alt er denne aftapning af Jane Austen lige præcis den humørbombe, vi trænger til oven på corona.
Anmeldelsen blev først publiceret d. 22. januar 2022 og er blevet opdateret d. 12. juni 2022 efter forestillingen blev præmieret ved Reumert-uddelingen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
