KULTUR // KLUMME – Midt i vinteren lyser lysfest, farverige udstillinger, længselsfuld kunst og poetisk musik op i mørket, hvor kulturen kan nydes både ude og inde med streaming om bondefangere, som lurer i dating-appen Tinders kærlighedskarussel, og en smuk stjernebesat film om at række op og ud efter Gud. POV’s kulturjournalister orienterer.
Lysfest og kærlighed i København
Der er lysfest i København, når CPH Light Festival fylder byen med lysinstallationer tre uger i februar og med et bredt udvalg af lysbaseret kunst – lige fra skulptur, projektion, installation og event – transformerer vintermørket til et mangefarvet spektakel i verdensklasse.
Med navne som Trust Nature, Black & White, Oraklet og Københavneon kan de fleste af festivalens installationer opleves langs en fast rute gennem indre by. Byens oplevelsesrum bliver endnu større af kulørte lamper, lasere og neon i alle pantonepalettens farver, og en eller flere aftenture rundt langs ruten kan absolut anbefales, uanset om det er gæster, børn, hunde eller kærester, som skal luftes.
Et af rutens mere romantiske pit-stops er trædækket ved skuespilhuset ved Skt. Annæ Plads. Går tinder-dateriet godt, kan man her sige ’ja’ til sin kæreste og blive ’viet i det fri’ ved siden af noget af det tætteste, man kommer på en fysisk gengivelse af kærlighedens sysende sollys, nemlig installationen ’A Dozen Sun’. Det forudsætter godt nok, at man har booket, betalt og indsendt ægteskabserklæring på Københavns Kommunes dertil indrettede hjemmeside i god tid.
Sonia Delaunay indtager Louisiana
Der venter en stor kunstoplevelse i mødet med Sonia Delaunays farvemættede formorganiseringer udfoldet i imponerende og optisk righoldige malerier, tekstiler, beklædningsgenstande og kostumer.
Den russiskfødte Delaunay (1885-1979), der havde sit mangeårige kunstneriske hovedvirke i Frankrig, kan med rette betegnes som én af det 20. århundredes avantgardens amazoner.
Delaunay tilføjede i lighed med f.eks. Alexandra Exter (1882-1949) den europæiske modernisme en vibrerende livlig og intens koloristisk sansemæssighed med rødder også i russisk folklore. Ligesom Exter og andre kvindelige modernistiske sværvægtere som f.eks. Liubov Popova (1889-1924) rejste Delaunay et kunstnerisk projekt, der hvilede på den grundantagelse, at medialiteter som maleri, tegning og tekstil er størrelser, der er gensidigt afhængige af hinanden, og som integrerende lader sig sammenholde i et større komplekst net spundet af visuelle og tænkningsmæssige forbindelser og relationer.
Man kan også sige det på anden vis: Maleri, tegning og tekstil udgjorde for Delaunay, Exter, Popova og andre af det 20. århundredes avantgardens amazoner referenter for begreber, hvor det var en på én gang kunstnerisk og filosofisk pointe at udforske disse begreber, deres grænser og først og fremmest deres åbenhed, fluiditet og interrelationalitet.
Længsel kommer landet rundt
Kortet findes her.
Ny gruppeudstilling tager temperatur på menneskets længsel og kommer landet rundt. Nu kommer kunsten til dig.
Mennesket er et længselsfuldt væsen, og længslen blomstrer måske særligt under pres, hvor en stigende oplevelse af magtesløshed nærer længslens ild. Er du en af de mange, som har længtes efter liv, lyst og kunst under coronaen, er der håb forude.
Billedkunstnerne, Sophie Hjerl og Jette Ellgaard har nemlig kurateret en landsdækkende og utraditionel gruppeudstilling, hvor 23 kunstnere med 20 værker forsøger at nærme sig længslens natur. En del af udstillingens koncept er at vise publikum kunst på utraditionelle steder. Værkerne kan ses i land og by over hele landet og findes på særlige steder i det offentlige rum, som afspejler længsel for de deltagende kunstnere.
Fyrtårn, plejehjem, universitet, parkeringsplads, forskningsinstitut og bibliotek er blot nogle af stederne, du kan finde den længselsfulde kunst, som ledsages af artist-talks om de enkelte værker og udstillingens natur, ligesom værkerne suppleres med et bogkatalog, der undersøger længslens anatomi i psykologiske, filosofiske og kunsthistoriske nedslag.
Stjerner rækker mod himlen for at nå gud i dobbelt prisbelønnet film
Det kan meget vel være, at Flora Ofelia Hoffmann Lindahl vil være grund nok til at se Du Som Er I Himlen. Sådan er det enkelte gange med skuespillere, og hun var virkelig god som den unge pige i DR-serien Ulven Kommer.
Men for at det skal være en rigtig god film, er det instruktøren, som skal levere varen, og det mente de på både filmfestivaler i San Sebastian – hvor Lindahl også vandt en skuespillerpris – og forleden i Göteborg, at Tea Lindeburg gør. Man skal ikke lægge for meget i priser, og jeg noterer mig i stedet, at handlingen – som jeg ikke altid synes er specielt vigtig i film – kredser om tre generationer af landbokvinders forhold til gud, at filmen er uden underlægningsmusik og desuden optaget på et mere ’sanseligt’ filmmateriale i stedet for ’højdigital’ video. Det lyder og ser interessant ud.
Gevinst i kærlighedslotteriet var iskoldt bedrag
Er du på Tinder? Ny dokumentar om tindersvindleren Simon Leviev er et must see. Så simpelt er det. Siden datingappen kom frem for ti år siden, er dating blevet synonymt med tinder. Men jagten på kærligheden er ikke ufarlig.
Tinder Swindler fortæller historien om, hvordan en israelsk storsvindler i årevis franarrede millioner af dollars fra godtroende kvinder på jagt efter kærligheden. Tilfældet er desværre ikke enestående. Selv bondefangere swiper, og kærlighedssvindlen på Tinder er tidens svar på nigerianske kædebreve.
Grunden til at svindler-Simon slap afsted med sit pyramidespil, hvor regningen for luksuslivet med den nyeste date rutinemæssigt betaltes af det forrige offer, med opsparing og dyre kviklån, er netop vrangforestillinger skabt af popkulturens forkvaklede ligestilling mellem lykke og statussymboler, privatfly, både, biler, fine middage, smykker og bling.
I samarbejde med journalister fra norske VG fik et af ofrene omsider narret svindleren, Shimon Hayut/Simon Leviev i fælden. Han afsonede fem måneder i fængsel. Mens hans ofre betaler af på gælden og slikker sårene, er Tindersvindleren tilbage i kærlighedskarusellen.
Først nu, efter at dokumentaren har gået sin sejrsgang i USA og England, har Tinder slettet Simon Levievs profiler. Han huserer stadig på Instagram, hvor han flasher jetsetliv og har 132.000 følgere. Så længe det varer. Nu ved verden, hvem du er, Simon. Flere af svindlerens ofre er tilbage på Tinder. Det er ikke appens skyld, siger norske Cecilie, som er single og stadig leder efter kærligheden. Altid, siger hun.
Kandis og debatten om dårlig smag
Dokumentarfilmen om Kandis og om gruppens mange dedikerede fans var gribende, hjertevarm og smuk. Især selvfølgelig den lavmælte og solidariske skildring af de mange skæve typer, der alle har (haft) det svært i livet, men for hvem Kandis – og først og fremmest Johnny Hansen – er et lyspunkt og et holdepunkt, der gør tilværelsen så meget bedre for dem.
Filmen vil være med til at rykke på debatten om “dårlig smag” og “ligegyldig popmusik” som opium for folket, som dukker op hvert år i forbindelse med Melodi Grand Prix, X Factor og lignende. Heldigvis mindre og mindre efterhånden.
Ikke som i 1966, hvor dansk Melodi Grand Prix blev lukket, da Underholdningsafdelingen i DRTV fik en ny chef, Niels-Jørgen Kaiser, der simpelthen ikke kunne lide popmusik, som Jørgen de Mylius har fortalt til DR. Først 10 år senere genopstod det.
Dokumentaren var også et unikt blik ind i en del af Danmark, der sjældent finder vej til medierne. Der er måske heller ikke så meget at skrive om ret tit, for det er jo bare sådan, livet og hverdagen er for mange mennesker. Problemet opstår, hvis vi – medierne og den veluddannede, snakkende klasse – glemmer det og tror, at vores virkelighed, vores hverdag og problemer er de vigtigste. Det er de sjældent.
Tag til koncert med Debargue
Den – ja skal vi kalde ham geniale – kun 30-årige franske pianist Lucas Debargues emotionelle og dybt koncentrerede forening med Beethovens Klaverkoncert nr. 3, c-mol, opus 37 mærkes tydeligst i koncertens definerende, æteriske moment: Den meditative begyndelse af den langsomme andensats i E-dur, som Carl Czerny forklarede skal lyde som ”en hellig, fjern og himmelsk harmoni”, før orkestret med blid styrke overtager det melankolske tema og lader det vokse som en lykkefølelse, der griber hele kroppen.
Fra podiet maler Antonello Manacorda denne fylde frem med en animeret, gestikulerende direktion. Præcist og manende fremhæver han indsatser og stemmer i DR Symfoniorkestrets rækker for også at træde helt ud af billedet og overlade salen i koncentreret stilhed til Debargue som i den lange cadenza mod slutningen af 1. sats, hvor Debargue tog publikum med på en rejse i tid og sted – væk fra Beethoven og tilbage igen, mod et helt andet kompositorisk sted – i en personlig, intelligent og nutidig læsning.
Lucas Debargue, der spillede Scarlatti som encore, kan allerede opleves igen på Louisiana Museum of Modern Art fredag d. 4. marts kl. 20.00 med et program af Schumann, Fauré og Scriabin. Not to be missed, som man siger.
En dekades digte sat til musik på nyt album
Danske Clara Bryld har begået et charmerende mundret og iørefaldende jazz-, pop, ambient-album. ”Poems of a Decade” leverer både velvære og stof til eftertanke.
Allerede i det første nummer slår den klassisk-opdragede Clara Bryld tonen an. Klavertonerne hænger i det soniske rum som lyd-guirlander. Diskret og smagfuld el-guitar holder udtrykket svævende. Som lytter slapper man af og suges ind. Og med sin både Kate Bush- og jazz-inspirerede vokal opfordrer Bryld: ”Look at the past, look at the time”.
”Poems of a Decade” er indspillet hen over Covid-pandemien i Clara Brylds hjemmestudie, og teksterne er digte, som solisten har skrevet i løbet af det seneste årti. Og det lyriske udtryk er på én gang både drømmende og naivistisk.
“Even though I don’t think you deserve this song, I guess I have to thank you for being right when I was wrong”, synger Clara således på “Right When I Was Wrong”. Andre steder hylder hun Norge, veninden Emily og havet.
Trods sin bevidst stillestående kvalitet er musikken iørefaldende og lokkende. Claras stemmer er klar og krydret med den smuk vibrato. Og man sidder tilbage med glæde over en dansk solist, der lytter til sin indre stemme og tør dele det, hun hører.
Dansk forfatter fylder firs
Foto: Robin Skjoldborg/Gyldendal
Tillykke til digteren og forfatteren Kirsten Thorup, som fyldte 80 den 9. februar.
Thorup debuterede med digtsamlingen Indeni – udenfor i 1967 og har siden skrevet en række prisbelønnede bøger, særligt romaner, skuespil og tv-dramatik, som har gjort hende til en af Danmarks mest elskede nulevende forfattere.
POV ønsker Kirsten Thorup hjerteligt tillykke med den runde fødselsdag og minder høfligt læseren om at ’digtere har ingen alder’.
Kulturlisten – Hver uge får du en samling af korte, skarpe omtaler af kulturen omkring os, skrevet af POV’s kulturskribenter.
Aktuelle bøger, film, forestillinger, udstillinger, koncerter og tv-programmer anmeldes engageret men kortfattet, så du på kort læsetid får essensen og overblikket.
Find Kulturlisten her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
