BØGER // ANMELDELSE – Mette Moestrup forener det intime og det kosmiske i en poetisk tour de force om stofskifte, sygdom og planetarisk bevidsthed. Butterfly Nebula er en sanselig, sprogbevidst og politisk digtsamling, hvor skjoldbruskkirtlen spejles i stjernernes gasformationer, og kroppen bliver klangbund for klodens kriser.
Mette Moestrup debuterede i 1998 med Tatoveringer. Siden er der kommet yderligere en håndfuld digtsamlinger til, to børnebøger, samt et par bøger skrevet med andre forfattere. Bøgerne er præget af en eksperimenterende tilgang til sprog og form, blander ofte fin- og populærkulturelle elementer og springer mellem humor og patos. Køn, krop og seksualitet løber ind og ud af værkerne sammen med kritik af kolonialistisk tankegang. Moestrups nye digtsamling, Butterfly Nebula, fortsætter denne tendens.
The Butterfly Nebula – Sommerfugletågen – er en enorm, over 250.000 grader varm gassky, der udspys af en rød stjerne omkring 4.000 lysår borte
Omdrejningspunktet er stofskiftesygdommen Hashimotos Thyreoditis, som forfatteren selv lider af. Det er en kronisk inflammationstilstand i skjoldbruskkirtlen, der regulerer kroppens stofskifte. Sygdommen er autoimmun, hvilket vil sige at kroppen danner antistoffer mod sig selv – i dette tilfælde skjoldbruskkirtlen, som gradvist ødelægges. Sygdommen kan i dag behandles med medicin.
Mette Moestrup har ramt en guldåre
At gøre personlige problemer og katastrofer, herunder egne psykiske og fysiske sygdomme, til genstandsfelt er et yndet greb i poesien, som det aktuelt f.eks. ses i Mikael Josephsens Mit sted I-II og Caspar Erics bøger. Man kan imidlertid være mere eller mindre heldig ift. hvor meget mening en lidelse kan kaste af sig og her har Moestrup med sin ramt en guldåre.
“Stofskifte” – eller “metabolisme” – beskriver det fænomen, at levende celler kan forvandle stof – f.eks. mad – til energi. Uden et velfungerende stofskifte kan man ikke omsætte føde til den energi, der skal til for at man f.eks. kan bevæge sig. Men begrebet kan også forstås bredere. Moestrup gør metabolismen til det centrale grundlag for livet:
“metabolismen som forbinder alt levende / alt som skifter stof er levende / alt som er levende skifter stof”.
Det bliver også en poetisk praksis med skriften som stoftransformator og “metabole” som metode: “en retorisk figur hvor de samme ord / gentages i omvendt rækkefølge / som i / rødt, sommerfugleformet digt – / digt sommerfugleformet, rødt“. Men Moestrup går videre og gør metabolismen til et universelt princip, ja, til “større end den største gud”.
For Moestrup er stofskiftebalancen mellem klode og menneske blevet ødelagt, ligesom i hendes skjoldbruskkirtel. Sammenhængen styrkes af, at stofskiftesygdomme forekommer hyppigere, hvor klimakrisens følger er værst. Dette bliver samtidig en civilisations- og kapitalismekritik, eftersom det er på den fattige og kolonialistisk udnyttede sydlige halvkugle, at klimaskatastroferne pt. slår mest igennem
Men metabolismens princip er også bogstaveligt universelt. For zoomer man helt ud, kan man se “stofskifte” som en proces, hvor ét stof forvandles til et andet og energi opstår. Med et citat fra den japanske arkitektgruppe “Metabolism”: “we regard human society as a vital process – / a continuous development from atom to nebula“. Og her rammer vi så Butterfly Nebula.
The Butterfly Nebula – Sommerfugletågen – er en enorm, over 250.000 grader varm gassky, der udspys af en rød stjerne omkring 4.000 lysår borte. Den har form som en sommerfugl og det er det, som muliggør koblingen til skjoldbruskkirtlen, der også er sommerfugleformet.
I bogens åbningssekvens jævnfører Moestrup UFOer, (nedbrudte) skjoldbruskkirtler (der ligesom Inger Christensen sommerfugle i Sommerfugledalen stiger op af “bitre huler”) og the Butterfly Nebula. Et uidentificeret flyvende objekt, en rød sky der opløser sig i flagrende kirtler, kommer susende mod læseren: “NÆRMERE OG NÆRMERE / SOM EN RØD UFO AF VÆV // RED BUTTERFLY UFO / RED BUTTERFLY UFO”.
Bogen har også fuld plade på venstrefløjsværdier som f.eks. kvinders og homoseksuelles rettigheder, antikapitalisme og -kolonialisme, og antiracisme
Moestrup anvender syv måder at skrive på, der afløser hinanden i en kædedans gennem bogen. Der er intro- og outroteksten “Red butterfly UFO” i tolinjede strofer, “Rødt, sommerfugleformet digt” der i varierede linjebrud er sat med rødt og hvor sproget træder gennem siderne som en poetisk blodstyrtning. Der er desuden prosabreve skrevet til Hashimoto, en “Quiz om sommerfuglekirtlen” (jeg fik 12 ud af 14 rigtige), en miljødigterisk “habitathymne”, sange om at være søvnløs i København og en række afsluttende spådomstekster med titlen “Se bort fra, at jeg ikke er en seer”. Fælles for alle teksterne i dette spraglede hybridvæv er, at de er hyper sprogbevidste og fælt godt skrevet.
Der er intenst skønne passager som denne: “koncentrer dig om at indsnuse / hvordan den sarte hybenrosenduft svæver ind og ud / af den sødmefulde, vilde bærduft / hvordan duftene svæver sammen / i vinden som også bærer andre lugte med sig”. Og vildt koglende sprogridt som dette: “…så ser jeg gopler med lange nældetråde, så halvt udviskede fodspor, så et hjortegevir og to hunløver og en hybrid figur med træk af forskellige dyr (elg, dromedar, skarabæ), så en klippehvælving, så en klitoris i en smuk vulva…”.
Sidste citat er fra en af spådomsteksterne, hvor Moestrup spår i eget blod fra prøverne, der skal tages ifm. sygdommen. Hun drypper blodet på papir, der foldes og glattes ud igen, og læser spådomme i de sommerfuglelignende, Rorscharch-test-agtige aftegninger (affotograferet i bogen). I det hele taget har teksterne mange rituelle elementer – f.eks. instruktioner om at arrangere mennesker eller genstande i sommerfuglemønstre. Moestrup iscenesætter sig selv som heks og gennem ordene strømmer et ønske om på magisk vis at påvirke og afværge klimakatastrofen.
Fuld plade på venstrefløjsværdier
Bogen har også fuld plade på venstrefløjsværdier som f.eks. kvinders og homoseksuelles rettigheder, antikapitalisme og -kolonialisme, og antiracisme. Også her gør Moestrup stofskiftesygdommen til et kritisk instrument: F.eks. rammer sygdommen oftest kvinder, og hun spørger hvor mange tilfælde, der hos kvinder af “anden etnisk herkomst” er blevet opfattet som “etnisk smerte” (en term anvendt i sundhedssystemet om indvandreres tilsyneladende udiagnosticerbare smerter).
Værket er originalt, sproget sublimt håndteret, og det poetiske mesterskab stort
Dette aspekt af teksten kan tangere det søgte, når Moestrup f.eks. tager fat i de kvinder, som Hashimoto brugte som eksempler i sine medicinske artikler: “Der findes ingen fotografier / af de fire kvinder. Umuligt / at opspore, hvilke navne / der gemmer sig bag initialerne”. Ud fra bogens øvrige kritiske diskurs er det oplagt at læse dette som en implicit kritik af Hashimotos mandlige bias – men ikke at anonymisere personer, der anvendes som medicinske eksempler (uanset køn) ville være et andet overgreb.
Dette uagtet tror jeg, at Butterfly Nebula kommer til at blive stående i dansk litteratur. Værket er originalt, sproget sublimt håndteret, og det poetiske mesterskab stort. Bogen er desuden udtryk for den voksende bevidsthed om jordens planetære dimension med dertil hørende kosmisk indsigt. En opvågnen til en planetær bevidsthed, der tidligere slog eksplosivt ud i digtere som f.eks. finlandssvenske Edith Södergran (1892-1923) og svenske Harry Martinson (1904-78). Parallelt med at science fiction-genren nu bliver mainstream, breder denne planetære bevidsthed sig i samtidslitteraturen og, som i Moestrups tilfælde, helt ud i poesien.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og