KULTURLISTEN – POV’s kulturskribenter omtaler udvalgte aktuelle kulturhøjdepunkter.
Forfatterstjerner på stribe på Gentofte Bogmesse
Desværre varer Gentofte Bogmesse kun én dag. I Henning Larsens smukke hvide flyder af et bibliotek kan man lørdag d. 26. marts møde en lang række forfatterstjerner på to scener, f.eks. Josefine Klougart, Rakel Haslund-Gjerrild, Knud Romer, Jussi Adler-Olsen, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Iben Mondrup, Kaspar Colling Nielsen, Caspar Eric, Søren Pilmark, Vilma Sandnes Johansson, m.fl.
Det er næsten for meget af det gode, men pandemien har genereret en ekstraordinær eksplosion af spændende litteratursamtaler, muligheden for at møde små og store forlag og der er også åbnet en ny cafe på stedet. Jeg glæder mig særligt til at høre Iben Mondrup fortælle om den grønlandske dreng Vittu, Kaspar Colling Nielsen om undtagelsestilstand i Europa og Vilma Sandnes Johansson om ung sorg, der slet ikke har nogen alder, men er svær at tale om altid.
Bibliotekernes løbende udvikling til vildt gode kulturhuse for alle er en solstrålehistorie, der foregår hele tiden i hele landet, og tak for det. Ikke bare til Gentofte Hovedbibliotek, men til biblioteker i hele landet: Tak! Og så afsted, alle litteraturinteresserede, en smuk lørdag i marts.
Palæerne danser: Festaften på Amalienborg
Foto: Macho-Film/TV2
Bertel Thorvaldsens to skulpturer af musikkens og dansens muse – Euterpe og Terpsichore i den neoklassiske riddersal i Christian VIII’s Palæ – står som symbolbærere for danser-koreografen Tobias Praetorius’ idé til fire korte, site specific balletter, der søndag aften kan opleves på TV2.
Én ballet til hver af Amalienborgs fire palæers riddersale, der samlet opføres under titlen Palæerne danser som del af et gallaarrangement, hvor dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie hædrer deres mor, dronning Ingrid, ved at realisere hendes drøm om at bruge slottet som ramme for kulturarrangementer.
Sofie Gråbøl binder aftenens indslag af sang, musik og dans sammen med samtaler med de kongelige om deres barndom i Nicolai Eigtveds historiske rokokopalæer. Aftenens program omfatter også optrædener af modtagere af Dronning Ingrids Hæderslegat, herunder cellisten Andreas Brantelid, violinisten Johan Dalene og sangerne Sinne Eeg og Nicolaj Elsberg.
Det hele kan opleves søndag d. 27. fra kl. 19.25, hvor TV2 sender live, når de fornemme gæster ankommer til fest.
Sødt tv for fans af Wozniacki
”Interesserer jeg mig egentlig nok for kendte mennesker, og kan jeg ikke lære noget af dem?” tænkte jeg og tændte for Viaplays nye reportageserie, der følger det pensionerede elitesportspar, Caroline Wozniacki og David Lee, mens de venter barn og flytter i ny lejlighed. Men i hele første afsnit drejer det sig allermest om, at de gerne vil være almindelige mennesker, og så er jeg jo lige vidt.
Serien er bygget op af henholdsvis reportage-optagelser af parret, af selfie-video med dem i deres daglige gøremål samt interviews med dem og med venner og familie. Så er der lækre vertikale droneskud og ”dækkebilleder” fra de forskellige lokaliteter og endelig en del arkivmateriale fra de tos karrierer. Der er intetsigende dåsemusik som underlægning, men serien er behageligt fri for en forklarende voiceover, så det er de to hovedpersoner, der kommer til at fungere som fortællere.
De er både søde og veltalende, og Lee bringer lidt velgørende sarkasme ind i historien … som altså er, at de skal have et barn. Og spille golf. Og indrette lejlighed. Er man fan af Caro eller D’Lee i forvejen, skal man selvfølgelig se serien. Andre skal nok ikke.
Menneskedyrene på Animal Farm
Der er så dejligt ude på landet, som H.C. Andersen skrev. Når Kammerat Napoleon fremviser sit mønsterlandbrug, er det som et økologisk paradis med glade dyr. Et lille aktuelt hip til greenwashing.
Derudover er George Orwells Animal Farm stadig en skræmmende fabel om det totalitære samfund.
Tom Silkebergs og Elisa Kragerups bearbejdning fandt sted under pandemien, men de aktuelle begivenheder i Ukraine skaber andre associationer: Når hønsenes oprør kvæles med udsultning, er man tilbage ved oprindelsen, Stalins udsultning af de ukrainske bønder – Holodomor.
Fablen om dyrenes idealistiske oprør, der ender i diktatur, holder stadig. Skuespillernes gråbrune beklædning fortæller ikke meget, men deres adfærd supplerer tekstens benævnelse som forskellige dyr på gården. Det er ikke svært at huske, hvem der er hest, får, æsel, gris …
Scenografien sætter med sin neonbelysning straks stemningen af svinestald – industriel masseproduktion. I baggrunden lægger Lydmor (Jenny Rosander) live soundtrack. Smukke visioner. Truende krig. Tvangsarbejde på små rationer. Den glitrende økofacade. Sejrens fester. Det hele er med.
Det er måske lettere at spejle sig i overvågningssamfundet i 1984 end i diktatur-dystopien i Animal Farm. Eller var det indtil for en måned siden. Det er fantastisk og foruroligende.
Oberstinden – et rystende bekendtskab
Vi møder hende først i erindringen om en nationalsocialistisk begejstret spejderpige. Vi møder hende som en ung kvinde i en konservativ finsk familie, der bliver plaget af 30’ernes krise. Vi ser hende i Marianne Mortensens skikkelse overgive sig igen og igen, men hver gang genopstår hun – som hustru, som elskerinde, som forfatter, som voldsoffer … som oberstinden.
Det er ikke noget behageligt bekendtskab. Det er rystende. Det er et portræt af en kvinde, der er opdraget til at være mandens underordnede. En kvinde, der er vokset op med tørre tæsk. En kvinde, der har oplevet og holdt mund om voldtægt. En kvinde, som måske med lukkede øjne, måske helt bevidst har overgivet sig til nazismen.
Alt fortælles i et tilbageblik. I erindringen springes der i tid. Ikke alle erindringer er troværdige. Informationer ændrer værdi undervejs. Selv om mellemkrigstid, 2. verdenskrig og efterkrigstiden er en vigtig politisk baggrund, så er det først og fremmest en historie om et kvindeliv, der sagtens vækker genklang i dag.
Marianne Mortensen står alene på scenen i denne dramatisering af Rosa Liksoms bog – kun akkompagneret af et par indspillede stemmer og medfortællende projektioner på bagtæppet. Det er nok. Det er rystende.
Fa’ens go’ Kanye-doku’
Selvom du ikke er det mindste til rap, skylder du dig selv at se Netflix’ dokumentar om Kanye West, Jeen-Yuhs – godt seks timer fordelt på tre afsnit. Det er nemlig fandens godt tv.
Takket være én af Kanyes helt nære venner fra de tidlige Chicago-år, Coodie Simmons, er historien rigt dokumenteret med håndholdt kamera. Således fortæller venner, kollegaer og Coodie selv ikke bare om de magre år, hvor menuen stod på frisk luft og tørt brød.
Nej, vi ser med egne øjne, hvordan Kanye starter som producer og beatmaker for lokale raphelte i Chicagos slum uden at få meget mere end 50 dollars pr. job. Fra starten står det klart, at vi her har en mand og kunstner, der brænder for sit håndværk og er villig til at gøre alt for at blive hørt. Og det er den nogle gange smertefuldt intime ramme, der gør Jeen–Yuhs til en enestående tv-oplevelse. Glem således alt om Kim Kardashian, Trump og meningsløst pral på samtlige sociale medier. Og nyd i stedet historien om en stor kunstner med næsten for meget på hjerte.
På det personlige plan er det selvfølgelig også fortællingen om en person, der balancerer på grænsen imellem grænseløs selvtillid og lammende mangel på samme. Men kunsten sejrer trods alt. Jeen-Yuhs er fascinerende tv. Og efterfølgende ser jeg Mister West som meget mere end det, Barack Obama ellers udmærket opsummerede i en sætning, ”Kanye, you’re a jack-ass”.
Kulturlisten – Hver uge får du en samling af korte, skarpe omtaler af kulturen omkring os, skrevet af POV’s kulturskribenter.
Aktuelle bøger, film, forestillinger, udstillinger, koncerter og tv-programmer anmeldes engageret men kortfattet, så du på kort læsetid får essensen og overblikket.
Find Kulturlisten her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
