TEATER // ANMELDELSE – Overraskende lidt har forandret sig på 100 år. George Orwells dystopiske klassiker ændrer sig ikke meget på trods af, at den overvågende enhed har skiftet køn i forestillingen 2084. Det handler stadig om den totalitære stat og dens nedbrydende virkning på den menneskelige psyke – ja, på vores medmenneskelighed, skriver teateranmelder Steen Blendstrup.
Jo jo, Big Mother legitimerer sin totale kontrol med borgernes liv og tanker om klimaforandringer, masseudryddelse af arter, flygtningekriser og hungersnød. Men i sidste ende handler det om, at individet opgiver selvstændighed til fordel for ”staten”, Big Mother eller Inderkredsen.
Det virker, at vi fra forestillingens første sekund bliver inkluderet i fortællingen. Vi er alle rekrutter, som er blevet specielt udvalgt (og nøje tankescreenet) til at blive uddannet til netop den privilegerede del af befolkningen. Som holder øje med resten af befolkningen. Og med hinanden.
Fra 1984 til 2084
Efter at have modtaget behørig indoktrinering i at ”krig er fred, underkastelse er frihed, børnene er fremtiden” bliver vi præsenteret for et belærende eksempel: Vincent.
Derfra følger 2084 egentlig 1984, George Orwells dystopiske roman fra 1949.
Det kryber i den grad under huden, når det sker på scenen foran os i 2084
Bortset fra navnet på den overvågende stemme virker samfundet i 2084 nemlig ikke feministisk eller domineret af kvinder.
Argumentet for tankekontrol og rationering af stort set alt er ganske vist i dette tilfælde beskyttelsen af Jorden af hensyn til kommende generationer. Derfor er samfundet blevet rent vegansk. At spise kød er en forbrydelse. Men som bekendt er det forbudte sjældent sværere at få en det tilladte – blot dyrere.
Der bliver indsmuglet tørret kød, og der er folk, der i smug går på jagt. Selvfølgelig med risiko for fængsling, henrettelse eller tortur. For som vi kun alt for godt ved i 2021, så bliver vi overvåget overalt. Vi skal i hvert fald gøre os umage for at undgå overvågningen.
Det undergravende, skrevne ord
I 2084 bliver det digitale aspekt ikke fulgt til dørs. Det er da også så meget mere skræmmende, at de gode borgere for at bevise deres loyalitet sender deres børn i skolende ungdomsorganisationer, hvis fremmeste opgave er at spionere – ikke mindst mod deres egne forældre.
På den anden side: ved du, hvad dine børn egentlig bliver påvirket til at gøre, når de sidder med hovedet i skærmen på sociale medier, som du ikke rigtig har forstand på?
Det virker på den ene side lidt gammeldags, at Vincent i 2084 fører dagbog på papir. På den anden side giver det mening, at han ikke nedfælder sine tanker elektronisk, hvor de altid kan blive hacket. Og kan du i øvrigt huske, hvad du har gemt i skyen?
Vi kan ikke for ofte blive mindet om, hvor dehumaniserende den totalitære stat er
Vincent har egentlig en betroet stilling i Ministeriet for Sandhed, hvor han arbejder med at korrigere historien. Den, der kontrollerer fortiden, behersker fremtiden. Den, der kontrollerer nutiden, behersker fortiden. Men han tror ikke på det, han arbejder med, og han har en mistanke om, at hans foresatte heller ikke gør det.
Præcis som hos Orwell er det kærligheden, der vækker Vincent. Julie kommer ind i hans liv – med passion og med oprør og med en lille bid tørret kød og et stykke chokolade, der indtages som det rene narkotikum. Smagsmæssig luksus, et brud på reglerne, et lille stykke frihed.
Frihedskæmpere eller terrorister
Derfor tager han også Julie med, da han bliver inviteret til et hemmeligt møde, hvor han bliver introduceret til modstandsbevægelsen. Det er en mystisk organisation, hvor de enkelte medlemmer kun kender ganske få kontaktpersoner, så hele organisationen aldrig kan blive kompromitteret.
For findes bevægelsen virkelig? Eller er det blot nødvendigt for Big Mother både at have en ydre og en inde fjende at bekæmpe?
Set med nutidens øjne er det en interessant detalje ved modstandsbevægelsen i 2084, at den er præcis lige så autoritær og lige så menneskeforagtende som det system, den hævder at modarbejde.
Vi kommer med ind i hovedet på Vincent og Julie, når de elsker. Vi kan nærmest smage deres lille himmelske bid chokolade. Og vi kan føle torturen og hjernevasken
Heri genkender vi adskillige eksisterende terrororganisationer. Logikken er ubønhørlig: med ondt skal ondt fordrives. Vi adlyder blindt vores ordrer. Vi dræber uden skånsel. Og vi kæmper til døden. Børnene er fremtiden … æh, hov. Hvor har vi hørt det før?
Med nye øjne
Forestillingen er skabt af Det Dramatiske Udgangspunkt i co-produktion med Teater Katapult og er p.t. på gæstespil på Mungo Park. Scenografien er minimalistisk. Et par plastikforhæng, en gennemsigtig skærm til videoprojektioner og forskellige lyseffekter. Og det er nok.
Den menneskelige fornedrelse. Viljen til at sværge på, at sort er hvidt, hvis bødlen eller Big Mother kræver det. Det kryber i den grad under huden, når det sker på scenen foran os i 2084. Langt mere end en film ville gøre det.
At det er levende mennesker, der udstiller disse følelser lige foran os, virker utrolig stærkt. Vi kommer med ind i hovedet på Vincent og Julie, når de elsker. Vi kan nærmest smage deres lille himmelske bid chokolade. Og vi kan føle torturen og hjernevasken.
At George Orwells univers måske er mindre opdateret, end man kunne have forventet, gør måske mindre. Vi kan ikke for ofte blive mindet om, hvor dehumaniserende den totalitære stat er. Uanset virkemidler har folket afgivet magten til en ikke nærmere specificeret Big Brother … Mother eller whatever.
Så den Orwellske dystopi står stadig ved magt, og med det overbevisende følelsesspil, der gør stærkt indtryk måske især på de ikke helt forhærdede teatergængere, fortjener forestillingen 5 POV-stjerner.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
