KUNST & OPRUSTNING // KLUMME – Kulturel oprustning er ikke et luksusprojekt – det er en eksistentiel nødvendighed i en tid med krig, kriser og global usikkerhed.
For nylig hørte jeg Karol Jan Borowiecki udtale sig om det, han kalder kunstnerisk og kulturel oprustning, i radioen. Borowiecki er professor i økonomi ved SDU og leder Association for Cultural Economics International, en organisation af forskere og praktikere, der undersøger sammenhængen mellem kunst, kultur og økonomi. Det var virkelig interessant viden, han delte. Blandt andet kunne han fortælle, at man kan påvise en korrelation mellem kriser og kunstnerisk produktivitet, og det både på et personligt og et samfundsmæssigt plan.
Hvad skal vi med klaverstykker, når Trump truer med at overtage Grønland? Hvad skal vi med poesi, når Ukraine udsættes for russisk overgreb?
Borowieckis eksempler var primært hentet fra musikverdenen, her var det tydeligt, hvordan antallet af klaverværker historisk set steg, når verden var usikker, og nationer var truet af intervention. Omvendt var der en negativ korrelation mellem manglende økonomisk sikkerhed og kunstnerisk skabelse. Helt konkret kunne man for klaverkomponister se, at ikke bare antallet af udgivne værker faldt, når de var presset på pengepungen, men at også længden af de stykker, der trods alt fandt vej til verden, blev kortere, efterhånden som det økonomiske fundament for komponisterne svandt ind.
Når kunsten bliver et spørgsmål om liv og død
Men. Hvad skal vi med klaverstykker, når Trump truer med at overtage Grønland? Hvad skal vi med poesi, når Ukraine udsættes for russisk overgreb? Hvad skal vi med billedkunst, teater og dans, når Gazas spædbørn trues af sult, og 50.000 palæstinensere har mistet livet i krig siden 2023?
Det er nu, vi skal vise, at vi ikke forfalder til samme infantile retorik, som den Trump benytter sig af. At vi ikke tramper i takt
Jamen vi skal lige præcis vise, hvorfor det ikke er ligegyldigt, at Grønland IKKE er amerikansk. Hvorfor Ukraine ikke er en delstat i Rusland. Hvorfor Palæstina fortjener sit eget sted. Fordi det ikke er lige meget, hvem vi er, hvad vi kommer af, og hvor vi lever. Og netop her er kunsten helt helt uundværlig. Det er i bøgerne, vi kan slås og skændes, så det brager, uden at det koster liv. Det er her, vi kan sætte tingene i perspektiv som i filmen No Other Land, se ikke bare konflikter og forskelle, men også det fælles menneskelige. Det er i musikken, hvor sproget ikke er nationalt begrænset, men kan forstås af alle.
Jeg læste for nylig Primo Levis Hvis dette er et menneske og blev klogere. På, hvad der sker, hvis vi begynder at behandle hinanden som umennesker, spytter og slår, sulter og ydmyger. Alene det, at det lykkedes Levi at skrive bogen til trods for de uhyrligheder, han gennemlevede, vidner om, hvor stærk en kraft, kunsten rummer. Jeg tror, at netop det at formulere sine erfaringer som litteratur, gjorde forskellen mellem liv og død for forfatteren. At skabe en mening i det meningsløse. At vedblive at tro på, at nogen vil læse og mærke og forstå.
Jeg er ikke imod flere penge til forsvaret. Jeg tror – desværre og meget mod min vilje – at det lige nu er nødvendigt. Men jeg tror helt ærligt, at det er lige så vigtigt, at vi ruster os kulturelt og kunstnerisk. Det er nu, vi skal vise, at vi ikke forfalder til samme infantile retorik som den, Trump benytter sig af. At vi ikke tramper i takt, men danser moderne ballet. At vi skriver poesi, når Musk heiler. At vi tror på det smukke og sande, hvor despoterne satser på løgnen og hadet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og