
FORFATTERSTAFET // VIDEOINTERVIEW – Forfatter Peder Frederik Jensen er aktuel med romanen Rans Vilje, som er stærk fortælling om tidligere sømand, der overlever en flodbølge, der hærger Lolland i 1872. Hvad kan vi moderne mennesker lære af de måder, hvorpå han redder sig selv og andre?
I romanen Rans vilje følger vi den tavse sømand Roar, der lever alene i udmundingen af Rødby fjord. Indtil han tager en lille pige til sig, som efter en stormflod kommer drivende i en kasse. Og så begynder han at fortælle. Myter, sagn og historier.
Litteraturformidler Sarah Hvidberg møder Peder Frederik Jensen til en samtale om vigtigheden af håndens arbejde, fortællingens kraft og om hvad der sker, når vi glemmer naturen.
”Vi mister noget, når vi glemmer de gode håndværk. Og vi mister noget, når vi glemmer, at verden er bygget af konkrete ting, og at vi som mennesker kan bygge den og sy den og lappe den, og på den måde få en bedre fornemmelse måske af naturen, af materialerne i den her verden”, siger Peder Frederik Jensen bl.a. i videoen.
Forfatterwebs Forfatterstafet
Videointerviewet indgår i Forfatterwebs serie Forfatterstafet forår 2023, hvori en aktuel forfatter interviewes hver uge.
POV har et mediesamarbejde med Forfatterweb, som har bragt videointerviewet her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her