POV BUSINESS // PORTRÆT – Lise Bach Hansen bor ”lige i smørhullet af København”, og det passer som fod i hose til hendes job, som er at formidlede den danske kulturarv. Siden 2008 har hun været leder af International Forfatterscene på Det Kgl. Bibliotek, der har haft besøg af nogle af verdens største forfatternavne og politikere. Hun kom som purung til København fra den jyske stationsby Bording, men fortsatte hurtigt videre til Paris, hvor hun bl.a. studerede det klassicistiske franske teater på bl.a. Sorbonne. Og hun betragter kulturformidling som en afgørende del af den fortsatte demokratiske udvikling af samfundet. POV’s Poul Arnedal har besøgt Lise Bach Hansen i hendes taglejlighed i Københavns Indre By, hvor hun bor sammen med sine to døtre.
Der er fritliggende bjælker i loftet og udsigt til Rundetårn i den toetages taglejlighed i hjørneejendommen i Københavns Indre By. Husets afskårne hjørne fortæller, at det er blevet bygget umiddelbart efter den anden store brand i hovedstaden i 1795. Så ville slukningskøretøjerne nemlig bedre kunne komme rundt i svingene i de snævre gader. Og hvilke rammer passer bedre til en kvinde, hvis job det er at formidle den danske kulturarv?
”Vores kulturarv kommer fra hele verden”
Lise Bach Hansen har boet i den samme hjørneejendom, stort set lige siden hun som purung kom til København for over 25 år siden. De sidste femten år har hun arbejdet på Det Kgl. Bibliotek og siden 2008 med titel af Kulturproducent som leder af International Forfatterscene på Den Sorte Diament.
Her har hun både fået internationale toppolitikere som Hillary Clinton, Kofi Annan, og Emmanuel Macron, og forfattere som Salman Rushdie, Paul Auster, Isabella Allende, Dario Fo, Siri Hustvedt og Thomas Piketty til at stille op til lange samtaler og flere gange med hende selv som samtalepartner.
Tænk blot på vores guldaldermalere, som fik deres inspiration ved at rejse til Sydeuropa. Komponister, der hentede inspiration i Tyskland og Frankrig
Men hvordan hænger en international forfatterscene og en masse udenlandske navne så sammen med formidling af den danske kulturarv?
Det har Lise Bach Hansen en ganske ligetil forklaring på:
”Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek, som skal bevare vores kulturarv. Og vores kulturarv kommer fra hele verden. Her er håndskrifter, bøger, breve og mange andre effekter, som på et eller andet tidspunkt er landet i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at mange store danske forfattere og kulturpersonligheder har haft øjet rettet mod den store verden, og at udenlandske kunstnere og intellektuelle i perioder er blevet tiltrukket af det kulturelle miljø i København.”
”Tænk blot på vores guldaldermalere, som fik deres inspiration ved at rejse til Sydeuropa. Komponister, der hentede inspiration i Tyskland og Frankrig. Og en forfatter som H.C. Andersen, der fik sit gennembrud med romanen, ”Improvisatoren” som han bl.a. skrev på, mens han var i Rom.”
Mit hjem var meget forskelligt fra mine skolekammeraters og ret usædvanligt i det lokale miljø i Bording. Det byggede på nogle andre kulturelle værdier
“Og jeg er så heldig at bo her lige midt i smørhullet af København, som betød et afgørende gennembrud for nordiske kunstnere som Selma Lagerlöf, August Strindberg og Henrik Ibsen, og hvor Georg Brandes omkring år 1900 fik en skelsættende betydning for det moderne gennembrud i hele resten af Europa,” fortæller Lise Bach Hansen, så man nærmest kan mærke historiens vingesus sende sine pust ind gennem de åbenstående vinduer heroppe på tredje og fjerde sal.
Live-streaming til landets folkebiblioteker
”Min arbejdsplads er vist et af de eneste nationalbiblioteker i verden, som udover at bevare, indsamle og forske i vores kulturarv også prioriterer at være koncerthus, udstillingssted, og kulturscene, hvor kulturarven bliver formidlet direkte til publikum, og på den måde viser os her i nutiden, hvad det er, vi kommer af. Derfor var det helt i tråd med bibliotekets ambitioner, at vi i 2008 besluttede at etablere en ambitiøs international forfatterscene, hvor vi skulle have de største forfattere og personligheder fra hele verden til at komme til København,” siger Bach Hansen, der sammen med sit team samarbejder med bibliotekets mange andre ansatte om at gøre de internationale besøg tilgængelige for alle og ikke kun københavnerne.
”Med en stor digital live-streaming-indsats og samarbejde med mange af landets folkebiblioteker, der laver deres egne pre-events, inden de viser live-streamingen fra Diamanten, ønsker at vi at gøre de internationale stjernebesøg til en stor, fælles biblioteksbegivenhed” .
Vokset op i et jysk kunstnerhjem
At Lise Bach Hansen er havnet i en indflydelsesrig stilling inden for kulturlivet, er ikke nogen tilfældighed. Hun kommer fra et kunstnerhjem i stationsbyen Bording uden for Silkeborg. Hendes far, Søren Christian Hansen var forfatter og dramatiker. Han skrev bl.a. skuespil til DR’s Radioteater og Tv-teatret, Aarhus Teater, Team Teatret i Herning og Folketeatret i København. Hendes mor, Ester Bach, var lærer i sprog og musik.
”Mit hjem var meget forskelligt fra mine skolekammeraters og ret usædvanligt i det lokale miljø i Bording. Det byggede på nogle andre kulturelle værdier, og der kom skuespillere og andre teaterfolk hjemme hos os. Det var inden, man begyndte at nedlægge de lokale skoler og tale om udkantsdanmark. Bording var en rigtig by med et meget aktivt og kreativt lokalmiljø – en del af ’Foreningsdanmark’. Og selv om jeg i hele min skoletid måske følte, at jeg var lidt en fremmed fugl i forhold til mine jævnaldrende, så var det et godt og trygt sted at vokse op. Men da jeg kom på gymnasiet i Ikast, var det alligevel med en pludselig følelse af, at jeg ’var kommet hjem’.”
Frankrigs grundværdier fik afgørende indflydelse
Efter gymnasiet gik turen direkte til København, hvor hun tog en Master i kommunikation på Roskilde Universitetscenter og samtidig læste teatervidenskab på Københavns Universitet. Her fordybede hun sig i Ludvig Holberg – ”grundlæggeren af dansk teater,” som hun udtrykker det.
”Holberg kommer jo ud af det klassicistiske franske teater med Molière, Corneille, Racine. Derfor var jeg nødt til at rejse til Paris og komme ind i teaterverdenen for at studere, hvad det var, Holberg kom fra,” siger kulturproducenten.
Det blev til studier på bl.a. Sorbonne og mundede ud i et fransk og dansk speciale om det franske teaters indflydelse på og inspiration for Holberg.
Samtidig betød årene i Paris, at de verdslige grundværdier, det franske samfund bygger på, og som stammer tilbage fra 16-1700-tallets oplysningsfilosoffer og fik afgørende betydning for Holberg, også kom til at præge Lise Bach Hansen dybt. De har siden sat deres aftryk i det meste af hendes arbejde og resulterede bl.a. i, at hun i januar 2018 modtog den franske ridderorden Arts et des Lettres.
Hjem til København via Bruxelles og EU-parlamentet
I første omgang troede hun dog, at hun skulle arbejde med politik. Så efter fire år i Paris tilbragte hun halvandet år i Bruxelles, hvor hun blev politisk assistent for Lone Dybkjær, der på det tidspunkt var medlem af Europaparlamentet.
Men kulturlivet trak i hende, og samtidig blev hun gravid. I mellemtiden var hun blevet kæreste med den tyske komponist med islandske rødder, Steingrimur Rohloff, og sammen med ham flyttede hun hjem til hjørneejendommen med udsigt til Rundetårn, hvor hendes bror, der er diplomat i Udenrigsministeriet, havde lånt hendes lejlighed, mens hun var væk. Og da den toetagers og noget mere rummelige taglighed i samme ejendom blev ledig, rykkede hun herop med sin kæreste og datter, og hvor familien senere blev forøget med endnu en datter.
Vi vil gerne have kulturscenen på Det Kgl. Bibliotek til at være et sted, hvor forfattere fra hele verden har deres gang
Efter en periode som teaterskribent og pressechef i Kunstforeningen Gl. Strand, kom hun i 2006 til Det Kgl. Bibliotek og Den Sorte Diamant, hvor hun var med til at udvikle idéen om og kom til at stå i spidsen for International Forfatterscene. Så hvis man har et godt forslag til, hvem det ville være en god ide at opleve i Dronningesalen på Den Sorte Diament, så er det Lise Bach Hansen, man ringer til.
Demokratiet er en løbende skabelsesproces
Men udover formidling af kulturarven og dens mange forbindelser til andre lande, hvad er så den dybere mening med at lave halvanden times samtaler med kunstnere, som mange allerede kender til i forvejen?
”Vi vil gerne have kulturscenen på Det Kgl. Bibliotek til at være et sted, hvor forfattere fra hele verden har deres gang, og hvor vi sætter den danske kulturarv i perspektiv af den aktuelle, internationale debat. Og hele konceptet med vores forfatterscene er netop, at der er tale om samtaler. Det er ikke et interview. Og ved at forberede sig grundigt og strække samtalerne ud over halvanden time, er der mulighed for at udforske de berømte gæsters universer og komme ind til kernen i det, der er på spil i deres budskaber.
Og ofte kommer der ting frem, som hverken den danske samtalepartner eller den inviterede gæst havde forudset,” understreger Lise Bach Hansen, som i 2019 udgav bogen Sæt scenen sammen med museumslederen og retorikeren Barbara Læssøe Stephensen – en inspirationsbog til, hvordan man får det absolut bedste frem i de folk, man inviterer på scenen i livesamtaler.
Alternativet er, at vi alle bare kører i tomgang med den indskrænkning, der er i de parallelle verdner og ekkokamre, vi oplever i det der kværulantiske forsamlingshus, vi kalder sociale medier
”Jeg er jo ikke selv udøvende kunstner, men den største forpligtelse både for mig, men også for andre, der arbejder med formidling af kultur, er hele tiden at have en bevidsthed om, at det vi laver er demokratiudviklende. Demokratiet er en skabelsesproces, hvor der hele tiden er noget, der skal justeres og passe til det samfund, vi lever i.
For eksempel er klimakrisen et kæmpestort og vigtigt emne. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal lave debatter om grøn energi. Men hvordan skal vi komme videre i denne dybt alvorlige krise, hvis vi ikke alle sammen bliver bedre til at tænke ud af boksen? Jeg tror, at vi som kulturproducenter kan gøre en indsats for at stimulere samfundet og kulturbrugerne til at tænke innovativt og kreativt ved at bringe nye ideer og strømninger ind fra den store verden. På den måde kan vi forhåbentligt opmuntre og stimulere forestillingsevnen og skaberkraften i det enkelte menneske. Og det er derfra, samfundet udvikler sig, og nye idéer og løsninger kommer på banen og i sidste ende påvirker den demokratiske proces.”
”En visionær pagt, som vi skal overleve på”
”Lad os kalde det en visionær pagt, som vi skal overleve på. Man kan jo ikke lige her og nu finde en løsning på, at der er 50 graders varme i Canada, og at Tyskland har oplevet kongeoversvømmelser som aldrig før. Men min personlige holdning er, at kulturlivet har en pligt til at stimulere borgernes og hele samfundets forestillingsevne og fremtidsvision om, hvordan vi kan forsætte med at leve – og leve sammen – her på jorden.”
”Alternativet er, at vi alle bare kører i tomgang med den indskrænkning, der er i de parallelle verdner og ekkokamre, vi oplever i det der kværulantiske forsamlingshus, vi kalder sociale medier. Det er der, vi skal videre fra. Det handler om dannelse, og det er ikke noget, der nødvendigvis er knyttet til en særlig økonomisk og privilegeret socialstatus. Det er bare noget, som alle skal have. Dannelse er grundlaget for enhver udvikling. Det er ikke bare flødeskum på samfundskagen. Det er selve livsnerven og modermælken til al fremtidstænkning”, fastslår Lise Bach Hansen.
Ude i den store verden er begrebet Nordic for længst blevet et brand
I lyset af Covid19-krisen, hvor det kan blive vanskeligere at rejse mellem kontinenterne, har Lise Bach Hansen og hendes kolleger i Det Kgl. Biblioteks kulturafdeling besluttet, at man i de kommende år vil fokusere på det nordiske område.
”Det giver os en mulighed for at udveksle den rigdom af inspiration, der ligger i landene lige ved siden af os, som både ligner os utrolig meget, og som vi har et sprogfællesskab med. Finland, Danmark, Norge og Sverige er samfund, som er helt fremme i skoene på alle mulige store dagsordner: Ligestilling, bæredygtighed, klima, digitalisering og diskussionen omkring periferien contra urbaniseringen. Ude i den store verden er begrebet Nordic for længst blevet et brand.
Det private erhvervsliv og mange andre dele af samfundet har for længst opdaget det og brugt begrebet i markedsføringssammenhæng. Men det er, som om nyhedsmedierne og Christiansborg ikke rigtig har lagt mærke til det store potentiale, der er i den gensidige inspiration. Dansk presse går jo forrest i sin iver for at fremdyrke en konflikt imellem landene”, konstaterer Bach Hansen, der gerne vil bygge bro og derfor har sagt ja til i sin fritid at være formand for Øresundsinstituttes soundingboard for svensk-dansk kultursamarbejde.
Fra Dronning Margrethe I til aktuelt svensk mediefænomen
Sammen med sit team har hun og International Forfatterscene allerede taget hul på det nordiske tema. Ved et stort arrangement i Diamanten i juni i år blev der sat fokus på dronning Margrete I, der for over 700 år siden samlede Norden og skabte Kalmarunionen. Anledningen var både forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman Margrete I, der udkom midt under coronakrisen i 2020, og filminstruktøren Charlotte Sielings storfilm om den danske dronning og med Trine Dyrholm i hovedrollen, som vil få premiere i midten af september 2021.
”Det er jo en imponerende bedrift, den danske dronning stod for dengang. Mange mennesker glemmer ofte, at en dansk kvindekonge i slutningen af 1300-tallet fik etableret en samlet union af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne, og hvor landene i en lang årrække levede sammen i nogenlunde fredsommelighed,” siger Lise Bach Hansen.
Almindelig nysgerrighed og interesse kan ikke drive værket. Så kommer samtalen til at minde alt for meget om en høflig konversation til et middagsselskab
I oktober 2020 – og dagen efter at Frank Jensen var gået af som overborgmester i København – var det den svenske journalist og forfatter, Matilda Gustavsson, der med sin bog Klubben – en undersøgelse afslørede omfattende og grove seksuelle krænkelser inden for Det Svenske Akademi, som bl.a. førte til, at uddelingen af årets Nobelpris i Litteratur blev aflyst i 2018.
Næste gang, man kan møde Lise Bach Hansen på forfatterscenen i Den Sorte Diamant, er den 27. september 2021, hvor hun har en samtale med den svenske forfatter og mediefænomenet Alex Schulman, der har slået sit forfatternavn fast med fire selvbiografiske værker om sin familie, og med sin seneste fiktive roman Overleverne, der er solgt til udgivelse i over 30 lande, har fået et internationalt gennembrud. Ligesom hans selvbiografiske værker handler Overleverne om de traumer og katastrofer, som følger i kølvandet på at vokse op i en dysfunktionel kunstnerfamilie.
Et nært venskab, som rækker langt ud over der fælles forældreskab
Når man spørger Lise Bach Hansen om, hvordan man forbereder sig til en halvanden times lang samtale med nogle af denne verdens store kulturpersonligheder, lyder hendes svar: ”Forberedelse, forberedelse, forberedelse.
Almindelig nysgerrighed og interesse kan ikke drive værket. Så kommer samtalen til at minde alt for meget om en høflig konversation til et middagsselskab. Og hvorfor skulle publikum have lyst til at se på det?”
Det interessante ved sådanne forhold er, at man kan fortsætte venskabet, efter at man er skilt, for grundlaget ligger der allerede
I samarbejde med sit team læser og undersøger hun derfor alt, hvad man kan komme i nærheden af om den pågældende person, så man er forberedt på, at samtalen kan gå i mange retninger. Og i Alex Schulmans tilfælde handler det ikke kun om at læse hans romaner, men også sætte sig ind i det mediefænomen, han er blevet i Sverige, hvor hans dysfunktionelle, men berømte slægt spiller en stor rolle for den persona han repræsenterer.
Her kan det være vanskeligt at trække på egne personlige erfaringer. Som allerede nævnt er hun, på trods af at hendes barndomshjem skilte sig ud i lokalmiljøet, vokset op i en både harmonisk og frisindet familie. Og selvom hun i dag ikke længere bor sammen med børnenes far, og de begge har nye kærester, har hun et nært venskab med Steingrimur Rohloff, som rækker langt ud over det fælles forældreskab.
”Det skyldes nok, at vi var venner i mange år, inden vi blev par. Det interessante ved sådanne forhold, har jeg fundet ud af bagefter, er, at man kan fortsætte venskabet, efter at man er skilt, for grundlaget ligger der allerede. ”Steingrimur bor også her i København, og fordi vi arbejder inden for beslægtede områder, har vi rigtig mange gode og lange samtaler om de ting, der interesserer os. Så det er et venskab, der er nærmest uerstatteligt,” slutter Lise Bach Hansen.
DU KAN LÆSE FLERE AF POUL ARNEDALS PORTRÆTARTIKLER HER
Topfoto: Lise Bach Hansen i Dronningesalen i Den Sorte Diamant. Foto: Søren Rud
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
