AFSKEDSTURNÉ // PORTRÆT – Cyndi Lauper kan se tilbage på en karriere, der spænder over mere end fire årtier – ikke bare som sanger, men også aktivist. For tiden er hun i gang med en afskeds-verdensturne, ‘Girls just want to Have Fun Farewell Tour’. Bibs Carlsen fik glæden af den i New York og tegner her et portræt af den mangefacetterede kunstner.
Der er langtidsholdbar musik, som man ikke nødvendigvis lytter til hele tiden, men som, når man gør, fremkalder minder, gode som dårlige, og udløser smil, tårer, hovedrysten, forhøjet puls, nostalgiske spasmer.
Cyndi Laupers ‘Girls Just Want to Have Fun’ har den effekt for mig, og jeg er åbenbart ikke den eneste. Alene musikvideoen til sangen er blevet set en milliard gange.
Lauper havde adskillige jobs, som hun selv siger, hun var elendig til. Men hun kunne synge
Nummeret udkom på debutalbummet ‘She’s so Unusual’ i 1983. Og ‘unusual’ er hun. Med det album blev hun den første kvindelige artist med fire Billboard Hot 100 top fem-hits på et debutalbum. Sangen er ikke kun et hit, den er også blevet en feministisk slagsang.
Koldt vand og kostskole
Cynthia Ann Stephanie Lauper blev født i Brooklyn i 1953 og havde en barndom, der var alt andet end glamourøs. Familien boede i en lejlighed, der kun havde koldt vand. Hendes forældre blev skilt, da hun var fem, og hendes mor blev alene med tre børn.
Lauper var non-konformist og blev smidt ud af to katolske skoler, bl.a fordi hun forsvarede sin mors status som fraskilt kvinde.
Hendes mor blev gift igen, men hendes stedfar var brutal, hvilket førte til at hun og søsteren Ellen var på kostskole i en periode, og at de senere forlod hjemmet allerede som teenagere.
Lauper havde adskillige jobs, som hun selv siger, hun var elendig til. Men hun kunne synge.
Lad kanariefuglen synge!
Indledningsvist var Lauper medlem af et band, Blue Angel, som udgav en plade af samme navn. Den ikke blev promoveret af pladeselskabet og ‘went lead’ (bly) som hun kaldte det – i modsætning til ‘going gold’.
Lauper blev gentagne gange opfordret til at gå solo, men hun var loyal over for bandet, indtil det stod klart at det ikke ville få den nødvendige opbakning.
Da hun som solist hyrede sin kæreste som manager, sagsøgte den tidligere manager hende, hvorefter hun indgav konkursbegæring. Men dommeren i sagen gav hende medhold: ‘Let the canary sing’, sagde han.
Lauper har aldrig villet lade pladeselskaberne bestemme, hvordan hun skulle lyde, og hvad hun skulle synge.
Hun har beskrevet, hvordan hun græd, hver gang hun havde haft et møde med repræsentanter for pladeselskaber, som ville have hende til at lyde som Barbra Streisand. ‘Don’t you already have one?’ sagde Lauper. De ville have, hun skulle synge ballader, men hun stod fast på at være ‘rocker’.
Hun insisterede på sin kreative frihed og på at have indflydelse på materiale og arrangementer. Hun havde kontrakt som sanger, og som hun siger “those who can sing, sing, those who can’t sing, write.” Det skabte friktion og forsinkelser, fordi hun ville synge sine egne sange.
Efter de første par plader tog hun en pause fra indspilninger og forsøgte sig, uden særlig meget held, som skuespiller. Og så mødte hun manden, hun blev gift med – skuespilleren David Thornton.
Væk med barriererne
Når det handlede om musikvideoer, havde Lauper også sine egne visioner. Hun havde en intens aversion mod begrænsende kategorier og racebestemte genrer og ignorerede barrierer, der bestemte, at rock var hvid og R&B var sort.
På ‘Girls Just Want to Have Fun’-videoen deltager kvinder af alle tænkelige etniske baggrunde. Hun ville have at ‘every little girl should be able to see herself’, og at videoen skulle være en kunsterisk, morsom repræsentation af New York med al byens diversitet.
Hendes mor spiller rollen som sig selv i videoen, hendes tante og flere af hendes venner medvirker. Laupers producer Rick Chertoff går tur med hendes hund i Laupers egen badekåbe.
På videoen til ‘She Bop’, sangen om onani, som endte på Tipper Gores Filthy Fifteen-liste, deltog igen hendes mor og hendes tanter (selvom de først senere fandt ud af hvad ‘bop’ betød), samt en transgender-veninde, Miss Daisy.
Det var i 1983, to år efter MTV blev lanceret. Lauper var forud for sin tid. I videoen til ‘Time after Time’ siger hun ‘time after time ‘på tegnsprog, og det var den første musikvideo med undertekster: Lauper ville nå ud til et større publikum, inklusiv personer med ingen eller nedsat hørelse.
Ikon – nej tak
Når man ser interviews med Lauper, navnlig de tidlige med Johnny Carson og David Letterman fremstår hun som excentrisk, ‘spacey’, lidt naiv, måske. Men Lauper opererer strategisk, visionært og konceptuelt. ‘There are enough artists who spend time explaining how serious they are about their art’, siger hun.
Ikke at hun ikke tager sin kunst alvorligt, tværtimod. Man hun var og er usædvanlig og opfører sig i overensstemmelse dermed.
Hvilket da også hylede TV værterne ud af den, når hun kastede sig ud i bizarre redegørelser for, hvordan hendes mor havde foretaget kirurgi på en guldfisk, eller hvordan hun selv som en del af et PR-stunt fremstod som manager for en kvindelig bryder-champion.
Med til hendes usædvanlighed hører den meget specielle fremtoning, punk-boho style, ofte sammensat af genbrugstøj, suppleret med store øreringe, masser af armbånd (som raslede under indspilningen af ‘We Are the World’, til forvirring for producerne) og evigt skiftende frisurer og hårfarve.
Hun er blevet kaldt et modeikon, selvom ordet ikon ikke behager hende, hun synes det afpersonificerer hende.
En ukuelig aktivist
Lauper har udgivet 12 albums og solgt over 50 millioner kopier, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, særligt fordi hun har turdet sprede sig over genrer så forskellige som rock, dance, new wave, blues, country og slagere.
Men derudover er flere af hendes numre blevet slagsange for politiske mærkesager.
Laupers musik og aktivisme er kontinuerligt integrerede
Lauper er erklæret feminist og har i hele sin karriere været passioneret fortaler for kvinders rettigheder, og ‘Girls Just Want to Have Fun’ er som nævnt blevet en ligestillingshymne.
Hendes søster Ellen er lesbisk og Cyndis personlige helt, og Lauper har ligeledes været aktiv inden for for LGBTQ+bevægelsen og fortaler for personer med HIV/AIDS. Sangen ‘True Colors’ er blevet en LGBTQ+hymne.
Sangen ‘Sally’s Pigeons’ handler om en barndomsveninde, som døde efter at have fået foretaget en illegal abort, og ‘Time after Time’ blev skrevet, mens hendes barndomsven Gregory sygnede hen af AIDS. Laupers musik og aktivisme er kontinuerligt integrerede.
Lauper er medstifter af True Colors United, startet i 2008 – en organisation fokuseret på at hjælpe hjemløse LGBTQ+unge (som ifølge undersøgelser udgør 40 procent af unge hjemløse i USA, mange af hvilke er blevet udstødt af deres familie på grund af deres seksualitet og/eller kønsidentificering).
Hun hart talt på organisationens vegne foran en af Kongressens subkommiteer, hvilket bidrog til lovændringer.
I 2022 var hun med til at starte en fond, Girls Just Want to Have Fundamental Rights, der har til formål at støtte initiativer, der fremmer pigers og kvinders rettigheder, inklusiv stemmeret og (reproduktiv) sundhed.
Farvel – eller hvad så nu?
Turneen betyder formentlig ikke at Lauper selv er ‘done having fun’. Hun har lavet meget andet end at turnere.
Hun skrev soundtracket til filmen The Goonies og har deltaget i utallige TV-shows, medvirket i to Broadway-shows og skrevet musikken til musicalen Kinky Boots.
Hun er stadig umiskendeligt the so very unusual Cyndi Lauper: Velklingende, charmerende og befriende uhøjtidelig
Hun har været med i 12 film, har skrevet en selvbiografi og haft sit eget reality show, ‘She’s Still So Unusual’. Hun har vundet to Grammy-priser, en Tony og en Emmy. I 2023 udkom en dokumentarfilm om hende, ‘Let The Canary Sing’.
Senest har hun skrevet musikken til en musical baseret på filmen ‘Working Girl’, der udkom i 1988 med Melanie Griffith. Den er planlagt til at få premiere i Californien i 2025.
Live med drag queens og designerjakke
Første gang jeg så Cyndi Lauper live, var engang i 90’erne i New York. Hun var på toppen af sin karriere og strittede med alle sine signaturer: pink hår, strutskørt, torpedo-BH, smykkebehængt som et juletræ, en dansende dynamo.
Hun sluttede af med ‘Girls Just Want to Have Fun’, hvor hun havde 15 drag queens med på scenen.
For nylig så jeg hende så igen i en udsolgt Madison Square Garden – den femte koncert i afskedsturneen.
I lighed med mange af os andre har Lauper måttet tage afsked med sin hvepsetalje, (måske grunden til hun på et tidspunkt var iført en designerjakke på med påtrykt lingerie) og, formentlig, sin oprindelige hårfarve, hvad den end måtte være.
De oktavhoppende hik og de højeste toner i hendes fire-oktavs register udeblev, og hun er måske ikke helt så sprælsk som for 25 år siden, men hun er stadig umiskendeligt the so very unusual Cyndi Lauper: Velklingende, charmerende og befriende uhøjtidelig.
Det ser ikke ud som om, hun kommer forbi Danmark på sin verdensturne, men i februar 2025 spiller hun i Dusseldorf og Berlin. Hun er værd at rejse efter.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
