
SOMMERSERIE – Rundt om i verden har POV mange kompetente og vidende skribenter, som rapporterer derudefra om de store og små begivenheder. Men nu er det sommer og tid til at slappe af, og det benytter vi som en god lejlighed til at få en række skildringer og stemningsbilleder fra de byer, som også på det personlige plan er blevet en del af korrespondenternes dagligdag. For et år siden skiftede Lise Floris adresse fra Beijing til Kuala Lumpur – et gastronomisk paradis med høj livskvalitet midt i junglen.
KUALA LUMPUR – Jeg er hjemme på sommerferie i Danmark og ved en frokost på terrassen i sommerhuset, spørger en god ven: ” Nå, hvordan er det så at bo i Kuala Lumpur”. 10 måneders tilpassen i en ny by og et nyt land midt under en pandemi suser forbi øjnene på mig. Jeg tøver lidt og svarer: ”Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil dømme Malaysia og Kuala Lumpur under disse underlige omstændigheder”.
Den allerførste dag tog den gamle Toyota Harrier os til den lille by Janda Baik langs en flod med små landsbyer, træhuse på stylter og bananpalmer i vejkanten. Jeg måtte knibe mig selv i armen. ”Bor jeg virkelig her?”
Min mand, min yngste datter og jeg landede i Kuala Lumpur (i daglig tale KL) den 1. august 2020. En udstationering på 4 ½ år i Beijing var slut, og selvom vi forlod Kina med vemod, var vi var lykkelige over at Sydøstasien blev vores næste destination. Jeg havde oplevet Malaysia og Kuala Lumpur på ferie og vidste, at livskvaliteten i byen er høj, at landet er en fantastisk smeltedigel af kulturer, sprog og religioner, at der er varmt året rundt, og at jeg ville kunne køre til eksotiske strande hver weekend. Mere behøvede jeg sådan set ikke at vide.
Entusiasmen var tårnhøj, da vi blev lukket ud af vores hotelværelse efter to ugers karantæne. Vi havde købt en brugt bil af min mands kollega, og den stod klar i hotellets garage og ventede blot på, at vi skulle hoppe ind i den og begynde at udforske vores nye by og land. Den allerførste dag tog den gamle Toyota Harrier os til den lille by Janda Baik langs en flod med små landsbyer, træhuse på stylter og bananpalmer i vejkanten. Jeg måtte knibe mig selv i armen. ”Bor jeg virkelig her?”
Mangfoldighed og masser at lave
At stifte bekendtskab men en multietnisk nation som turist er en ting – men at få lov at opleve den på nært hold som beboer i Malaysia er noget helt andet.
Malaysia har en befolkning på cirka 32 millioner mennesker og knapt 70% af befolkningen er (muslimske) malajer, mens ca. 23% er kinesiske of 7% er indiske. Det giver naturligvis et meget blandet gadebillede med både hijabs, sarier og ultrakorte nederdele, og med moskeer, der ligger side om side med hinduistiske og kinesiske templer.
Med en sådan sammensætning er det nok heller ikke overraskende, at Malaysia er et gastronomisk paradis. For det føles lidt, som om man tager på rejse i forskellige lande, når man bliver præsenteret for det uendelige udvalg af spisemuligheder i Malaysia. Hvad enten man er på fancy restaurant i en skyskraber eller opsøger de mange gadekøkkener og markeder, er der noget for enhver smag.
Personligt er jeg både til de lækre, vestlige restauranter og barer og på samme tid kæmpe fan af den simple, malaysiske nationalret Nasi Lemak, som består af ris kogt i kokosmælk og pandan-blade serveret med den stærke chili pasta sambal, friturestegte ansjoser, peanuts og agurk. Retten kan nemt ”opgraderes” med et stykke ”ayam goreng” (stegt kylling).

Mens der kun bor omkring 1,7 millioner mennesker i ”selve” Kuala Lumpur, er befolkningstallet for området der hedder ”Greater Kuala Lumpur” eller Klang Valley, 7 millioner. Byen har mange populære distrikter, der hver især byder på forskellige ting. Vil man gerne være midt i det hele kan man vælge KLCC (KL City Center) hvor byens vartegn Petronas Towers hæver sig over KLCC Park og hvor det vrimler med shopping-, underholdnings- og spisemuligheder. Det samme gælder Bukit Bintang, som er et rent shopping-paradis og hvor streetfood markedet ”Jalan Alor” også ligger.
Er man til mere familie- og naturvenlige områder kan man slentre rundt i Bangsar som ligesom nabodistriktet Mont Kiara er et populært sted for expat-familier at slå sig ned. De helt autentiske indiske og kinesiske stemninger opleves bedst i henholdsvis Brickfields og Chinatown.
Vil man gerne op i højderne, anbefaler jeg dog nærmere KL Tower, som også har et åbent sky deck, hvor det er muligt at tage billeder, mens man står eller sidder på et glasgulv i 335 meters højde. Der har vi allerede været to gange
Da vi skulle slå os ned i KL, faldt valget på bydelen Ampang Hilir, ganske tæt på downtown (KLCC). Vi valgte hovedsageligt stedet (en dejlig lejlighed med lækre fælles faciliteter) på grund af beliggenheden lige overfor vores datters skole (International School of Kuala Lumpur). Det ville selvfølgelig have været rart, hvis hun rent faktisk havde været mere tilstede fysisk på skolen end online – men igen – jeg husker på, at disse ikke er normale tider.
Det sociale, det musikalske og det grønne
Da vi flyttede til KL, virkede tilværelsen nogenlunde normal. Alt var åbent og bortset fra landegrænser og trods kontroller, mundbind, kode-scanninger og temperaturmålinger, forblev entusiasmen overfor vores nye land høj. Det var muligt at gå på restaurant, museer, shoppe og endda rejse rundt i landet.
Jeg fik på et meget tidligt tidspunkt mulighed for at møde mange søde mennesker – heriblandt en flok skønne danske piger. Vi har nydt hinandens selskab, blandt andet på gåture, sightseeing og restaurantbesøg, og så var de også så søde at invitere mig ind i den danske bogklub Buku Wanita (’kvindernes bog’ på malaysisk).
Noget af det mest fantastiske ved Kuala Lumpur er, at byen opstod ud af junglen i 1850’erne, og dermed er omringet af jungle i dag. Junglen prøver at bryde igennem sprækkerne på gamle bygninger, som om den vil minde os om, at den var der først
Sightseeing i vores nye by omfatter bl.a. de føromtalte Petronas Towers, Malaysias helt egne twin towers som mellem 1998 og 2004 var verdens højeste bygning. Vil man gerne op i højderne, anbefaler jeg dog nærmere KL Tower, som også har et åbent sky deck, hvor det er muligt at tage billeder, mens man står eller sidder på et glasgulv i 335 meters højde. Der har vi allerede været to gange.
Jeg kendte et andet ”must” på forhånd, nemlig det hinduistiske tempel inde i limstensgrotterne Batu Caves. Stemningen her er helt unik, og man kan ikke undgå at blive imponeret over både de farvede trapper, selve grotterne og de mange nysgerrige aber. Det gamle, koloniale Kuala Lumpur opleves for eksempel ved den smukke plads Merdeka Square, og her var vi så heldige at være på cykeltur med ”Mike bikes” med en flok venner i marts.

Noget af det mest fantastiske ved Kuala Lumpur er, at byen opstod ud af junglen i 1850’erne, og dermed er omringet af jungle i dag. Junglen prøver at bryde igennem sprækkerne på gamle bygninger, som om den vil minde os om, at den var der først.
Heldigvis lå junglen der til fri afbenyttelse (hvis man blot gik med 1 ½ meters afstand) og det grønne, eventyrlige landskab har i den grad hjulpet os med at holde moralen oppe
Vi mødte ret hurtigt en flok vandre-entusiaster, som hver søndag trodser varmen og tramper igennem junglen i 3-4 timer ved området Kemensah, som ligger bag ved zoologisk have. I oktober begyndte smittetallene desværre for alvor at stige, og det førte til den første af de mange lockdowns, vi har oplevet i vores tid i Malaysia indtil nu.
Heldigvis lå junglen der til fri afbenyttelse (hvis man blot gik med 1 ½ meters afstand) og det grønne, eventyrlige landskab har i den grad hjulpet os med at holde moralen oppe i 2020/2021. De dage, hvor den ikke har budt på decideret hike, har vi nydt godt af både zoologisk have, botanisk have samt KL Bird Park (når de altså ikke var omfattede af lockdowns).

En af de ting jeg brænder for, er musik, og i efteråret begyndte jeg straks at lede efter muligheder for at synge. Jeg var heldig at komme i kontakt med Brendi, som leder den kvindelige barbershopgruppe ”Klang Valley Harmony”.
Jeg fik en fantastisk velkomst i gruppen og udstyret med visir og med behørig afstand mellem os, var vi i stand til at øve i et privat, malaysisk hjem i en række uger. I foråret 2021 var jeg så heldig at komme ind i Kuala Lumpur City Opera. Vi skulle arbejde med en opførelse af Bizets opera ”Carmen” i oktober.
Sådan blev det ikke helt
Af ovenstående kan det måske se ud og lyde, som om det har været en eksotisk dans på roser at være i Kuala Lumpur det sidste års tid. Sandheden er dog, at sommerferien i Danmark kom på et kærkomment tidspunkt. Specielt har første halvdel af 2021 været en uforudsigelig pærevælling af nye lockdowns og restriktioner, opløsninger, flere restriktioner, skolestart, skolestop i et væk.
Det eneste, der har været konstant siden januar, har været forbuddet mod at forlade byen. Den 5. maj talte regeringen klart: total nedlukning indtil smittetallene falder drastisk
Det eneste, der har været konstant siden januar, har været forbuddet mod at forlade byen. Den 5. maj talte regeringen klart: total nedlukning indtil smittetallene falder drastisk. Efter kun 2 prøver til Carmen måtte vi stoppe helt og udsætte forestillingen. I vandregruppen havde vi hver søndag i otte måneder sagt til hinanden: “pyha det er godt, junglen aldrig lukker, hva’?”.

Men den 30. maj skete det, vi troede var umuligt: på vores søndagshike i Kemensah blev vi stoppet af politiet. “Sorry no hiking anymore”. Lige der føltes situationen håbløs. Vi var blandt de heldige, der rent faktisk kunne forlade Malaysia og få et frisk pust af normalitet i Danmark.
Og det er her, fra terrassen hvor min ven spurgte til vores nye by, at jeg sidder og tænker: Det kan kun gå fremad, venner. Mit bud er, at 2022 bliver året, hvor vi skal opleve det ægte, smukke corona-frie Malaysia og hvor grænserne bliver åbnet, så de der to gæsteværelser endelig kan komme i brug.
Hvis du gerne vil læse mere om Malaysia under Covid-19 krisen, har jeg skrevet om børnene der betaler prisen og nemt bliver ensomme i Sydøstasiens rigide nedlukninger samt om lockdown 3.0 i Malaysia.
LÆS ALLE LISE FLORIS’ ARTIKLER HER
Topillustration: Frokost i floden ved Kemansah. Foto: Lise Floris
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her