KLUMME – Kringsat af fjender kender mange i Kim Larsens hurtige version eller fra fællessange i et mere roligt tempo fra højskolesangbogen. Digtet af Nordahl Grieg fra 1936 er oprindeligt norsk, men danskerne har taget ordene og fredsbudskabet til sig. Dets pacifistiske budskab er stadig relevant. I det følgende fortolker idéhistoriker Mette Bærbach Bas digtet ud fra vores samtid.
I syv et halvt år har jeg sunget Kringsat af fjender hver eneste aften for mine børn, når de skal sove. Jeg smager stadig på hvert ord. Mærker deres styrke. Deres ægthed. Fredsbudskabet i dette digt af norske Nordahl Grieg og de dybe toner fra danske Otto Mortensens mesterstykke af en melodi er det bedste, det mest rigtige jeg kan komme i tanke om at give mine børn med ind i søvnen.
De 80 år gamle ord siger noget ægte om menneskeheden. Vores ondskab og vores kærlighedskraft. Om hvem vi er og gerne vil være
Når jeg kommer til strofen: ”Solskin og brød og ånd ejes af alle” får jeg stadig en klump i halsen. Selv efter de ca. 2700 gange jeg har sunget den.
Kringsat af fjender
Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!
Under en blodig storm – vi dig til strid!
Kanske du spør i angst, udekket, åpen:
hvad skal jeg kjempe med, hvad er mitt våpen?
Her er dit vern mot vold, her er dit sverd:
troen på livet vårt, menneskets verd.
For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det,
dø om du må – men: øk det og styrk det!
Stilt går granatenes glidende bånd.
Stans deres drift mot død, stans dem med ånd!
Krig er forakt for liv. Fred er å skape.
Kast dine krefter inn: døden skal tape!
Elsk og berik med drøm alt stort, som var,
Gå mot det ukjente, fravrist det svar.
Ubygde kraftverker, ukjente stjerner –
skab dem, med skånet livs dristige hjerner.
Edelt er mennesket, jorden er rik!
Finnes her nød og sult, skyldes det svik.
Knus det! I livets navn skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd eies av alle.
Da synker våpnene maktesløst ned.
Skaper vi menneskeverd skaper vi fred.
Den, som med høire arm bærer en byrde,
dyr og umistelig, kan ikke myrde.
Dette er løftet vårt fra bror til bror:
vi vil bli gode mot menskenes jord.
Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen –
som om vi bar et barn varsomt på armen!
Til Ungdommen
På norsk hedder digtet Til Ungdommen. Grieg blev bedt om at skrive et optimistisk, fremtidsrettet digt til ungdommen. Digtet blev også skrevet som reaktion på den spanske borgerkrig i 1936. I sangform er den blevet til Norges uofficielle nationalmelodi. Den blev blandt andet sunget ved mindehøjtidelighederne for ofrene for terrorangrebet på Utøya i Norge 22. juli 2011.
Sangen bliver brugt i foreninger, ved begravelser, store samfundsbegivenheder og ved den norske humanistiske konfirmation, fordi de 80 år gamle ord siger noget ægte om menneskeheden. Vores ondskab og vores kærlighedskraft. Om hvem vi er og gerne vil være.
Sangen bliver brugt i foreninger, ved begravelser og store samfundsbegivenheder, fordi de 80 år gamle ord siger noget ægte om menneskeheden
Min læsning af Kringsat af fjender:
Når jeg synger sangen for mine børn, sætter teksten altid en række tanker igang. Dem vil jeg gerne dele her. Det måske vigtigste er modet: Selv når du står omgivet af fjender, skal du fortsætte. Du må ikke flygte, ikke give op. Selvom du måske føler dig magtesløs, ja forsvarsløs, så skal du fortsætte din kamp for menneskeheden. Til denne kamp for menneskeheden er dit forsvar og din styrke din tro på, at alle mennesker har værdi. Alle mennesker. Også psykopaterne, fundamentalisterne og de pædofile.
Hvis vores verden skal bestå, skal vi søge og dyrke, øge og styrke denne fundamentale tro på menneskenes ligeværd. Vi må se igennem fordomme og fremmedfrygt og fjendebilleder. Det eneste middel til at standse krig er oplysning og viden. Jo mere du ved om dem på den anden side, jo tydeligere forstår du, at de er mennesker med behov, værdier og ønsker, som i bund og grund ligner dine. Du indser, at du har din banehalvdel, og de har deres. Ingen skal rode på den andens banehalvdel. Men begge skal rydde op på hver deres ved hjælp af integritet. Integritet er at gøre det rigtige, også når der ikke er nogen til at like det på Facebook.
Solskin og brød og ånd ejes af alle
Sagen er nemlig, at mennesket har en iboende stræben mod at gøre det rigtige. Samtidig er jorden rig på ressourcer. Grunden til, at det ikke føles sådan, når vi læser nyheder eller opdaterer os på f.eks. klimadebatten, er, at vi har svigtet vores inderste kald, vores stræben mod at handle ret. Når vi finder tilbage til vores ædle essens, vil det onde tabe, uretten opløses og sandheden komme frem: Solskin og brød og ånd ejes af alle.
Det er i de unge år vi præges mest. Det er også her, vi søger mest. Her er vi mindst fordomsfulde og mest optimistiske. Jeg kan derfor ikke forestille mig en bedre kulturarv at give videre til mine børn
Men for at vi kan finde tilbage til glæden (solskin), for at vi kan få opfyldt vores basale behov (brød), og for at vi kan bekæmpe krig med oplysning (ånd), er vi nødt til at forpligte os. Vi må give hinanden og vores klode et løfte om at værne om menneskene og deres jord. Denne forpligtelse ligger os ikke fjernt, for vi har den alle i os i kraft af vores instinkt, der får os til at beskytte et lille nyfødt barn, give det varme, næring og kærlighed og bære det varsomt i vores arme.
6570 gange Kringsat af Fjender
At digtet hedder Til Ungdommen er passende på flere niveauer. Det er i de unge år, vi præges mest. Det er også her, vi søger mest. Her er vi mindst fordomsfulde og mest optimistiske. Jeg kan derfor ikke forestille mig en bedre kulturarv at give videre til mine børn. Når de bliver myndige og selv kan stemme til folketingsvalget, vil de have hørt teksten 6570 gange. Jeg håber og tror på, at det er nok.
Illustration: Højskolesangbogen.dk
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
