Helen Mirrens tomatsuppe fra ’Verdens Ende’

Poul Arnedal 03.06.2016

Det var inden hun blev dame Helen og havde spillet dronning Elizabeth til perfektion. Men hun var allerede en stor stjerne. Havde ti år tidligere modtaget prisen som bedste kvindelige skuespiller på filmfestivalen i Cannes og havde oplevet nærmest kultstatus i tv-rollen som kriminalinspektør Jane Tennison. Og selvom det nu er 22 år siden, så fik hendes aktuelle rolle i filmen Eye in the Skye, som i disse dage spilles i min lokale biograf, Tisvilde Bio, mig til at genkalde mit møde med hende, der mundede ud i, at jeg fik lov at smage verdens enkleste og samtidig mest pikante tomatsuppe, som jeg siden har kopieret adskillige gange hjemme i køkkenet.

For endelig – endelig! Efter gentagne gange at have forsøgt at få et interview med den engelske skuespiller Helen Mirren, var det lykkedes. Jeg skulle mødes med hende under fire øjne en augustformiddag på Cafe Dôme ved World’s End på King’s Road i London.

Hun havde allerede gennem flere sæsoner spillet hovedrollen som kriminalinspektør Jane Tennison i tv-serien, ’Mistænkt’, og hvor jeg havde forsøgt at få et solointerview med hende. Det var ikke alene en journalistisk skalp, jeg gerne ville have i bæltet, men også en historie, der var sikret afsætning for. Og det betyder noget, når man er freelancejournalist. Men hendes agent havde gang på gang afvist enhver tanke om et interview med ordene: ”Helen ønsker ikke at lave flere interviews om ’Mistænkt’’. Øv!

”Hvis du spørger om Prinsen af Jylland”

Jeg blev dog ufortrødent ved, og en dag, hvor agenten for Gud ved hvilken gang havde givet mig afslag, fortsatte hun efter en kort pause: ”Hvis du nu spørger, om du kan få lov at interviewe hende om ’Prinsen af Jylland’, så tror jeg, at hun siger ja.”

Det passede perfekt. ’Prinsen af Jylland’ var Gabriel Axels første store internationale film efter den Oscar-belønnede ’Babettes Gæstebud’ og baseret på Saxo Grammaticus beretning om den jyske prins, Amled, der var inspirationen til Shakespeares ’Hamlet’. Det var en film, som Gabriel Axel havde arbejdet på i næsten 20 år og med Helen Mirren i en hovedrolle som Amleds mor, Geruth. Udover hende var der stjerner – og stjerner i svøb – som Christian Bale, Gabriel Byrne, Tom Wilkinson, Brian Cox og Kate Beckinsale med på rollelisten

Filmen have allerede haft sin verdenspremiere i Paris, men kom op i biografer i de største danske byer et par dage, inden vi skulle mødes. Og jeg fik hurtigt lavet en aftalte med et dagblad i Danmark om straks at skrive interviewet og sende det hjem.

Ikke et ord om ’Mistænkt’

På slaget 11.00 dukkede Helen Mirren op på caféen. Der var kun et par andre gæster, men Helen betroede mig, caféen var et sted, hvor mange af Chelseas lokale kunstnere og skuespillere holdt til. Hun havde sin London-lejlighed lige nede ad en af sidegaderne og kom her ofte og drak en kop kaffe eller spiste frokost. Men det var også alt, hvad hun ville fortælle om sit privatliv, og ethvert forsøg på at komme ind på ’Mistænkt’, drejede hun elegant over til at fortælle om optagelserne til ’Prinsen af Jylland’, som bl.a. var foregået på det militære skydeterræn ved Jægerspris. Og så talte hun længe og med stor hengivenhed om Gabriel Axel.

”Han var fantastisk. Sådan en charmerende og intelligent mand, der talte engelsk med den mest indtagende franske accent. Jeg blev så forelsket i ham, at jeg var helt bange for, at hans kone skulle blive jaloux på mig. Så du må lige passe på, hvad du skriver,” sagde hun med et glimt i øjet.

”Jeg drukned min sorg og fandt min trøst …”

Efter en times tid var seancen forbi. Helen Mirren skulle videre, men på vej ud ad døren siger hun: ”Hvis du har tid, så skulle du blive og prøve deres frokost. De har en absolut fantastik tomatsuppe her på stedet.”

Den opfordring kunne jeg ikke sidde overhørig, og mens jeg nød Dômes pikante tomatsuppe, ringede jeg hjem til avisen i København for at fortælle, at de kunne få interviewet med Helen Mirren allerede samme aften.

”Snakkede du med hende om ’Mistænkt’? … Nå, så kan du godt glemme alt om det. Det er ikke aktuelt længere,” lød beskeden. ”Filmen er taget af plakaten efter to dage. Der kom ikke engang 100 mennesker ind og se den, så det er der ikke nogen historie i. Hvem gider læse om en fiasko?” Jeg prøvede straks et par andre aviser og blade, men her var beskeden nøjagtig den samme.

På den måde lykkedes det mig godt nok endelig at lave et solo-interview med Helen Mirren, men det blev bare aldrig skrevet eller trykt. Til gengæld var den tomatsuppe, hun havde anbefalet, så god, at den næsten opvejede det hele, og med en lettere omskrivning af slutningen på Christian Winters ’Flugten til Amerika’ skrev jeg på min nu ubrugelige notesblok, mens jeg sad her ved World’s End: ’Jeg drukned min Sorg og fandt min trøst/På bunden af … tomatsuppen’.

Ingredienser:

8 fed hvidløg

1 bundt forårsløg

2 dåser hele flåede tomater

8 store solmodne friske tomater

1 stort bundt bredbladet persille

2 stilke frisk rosmarin

5 blade frisk salvie

1 hel rød chilifrugt

Peber

Salt

Jomfruolivenolie

Hønsebouillon

Tilberedning:

Kernerne fjernes fra chilifrugten (med løs hånd alt efter temperament og smagsløg – kernerne er særligt kraftige i smagen) og hakkes i fine stykker.

Hvidløgene pilles og hakkes fint.

Blade fra rosmarin og salvie hakkes fint.

Forårsløgene vaskes. Det kedeligste af den grønne top fjernes. Løgene og toppen skære i tynde skiver.

Persillebladene hakkes halvfint – det samme med stænglerne.

De friske tomater skæres i halve.

De to dåser flåede tomater og de friske halverede tomater samt stænglerne fra persillen kommes i en blender og blendes groft, så der stadig er lidt konsistens – det skal nærmest blive en tynd grød.

To spiseskefulde olie kommes i en tykbundet gryde.

Den hakkede chili brændes lidt af i den varme olie. Hvidløgene tilsættes den varme olie og vendes i nogle sekunder inden de udskårne forårsløg også tilsættes og vendes i den varme olie inden de blendede tomater kommes i gryden sammen med hakkede rosmarin og salvie.

Det hele får lov at koge op. Der tilsættes en halv terning hønse bouillon samt salt og groftkværnet peber.

Det hele får lov at så og simre i et kvarters tid med låg.

Få minutter inden retten serveres tilsættes de hakkede persilleblade, som lige får lov at koge lidt med og afsættet sin friske smag og fylde.

Serveres med groft brød og rødvin i rustikke glas.

En dejlig frokostret både på en bagende varm sommerdag eller en kold vinterdag foran pejsen.

Kan også serveres som forret i forbindelse med kraftige kødretter. F.eks. som optakt til ossobuco eller lammeskank.

Foto: Facebook

Poul Arnedal

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV. Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film. Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold. Han er indtil videre forfatter og medforfatter til tolv bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimierne, 'Liget i Horsekæret' og 'Det romerske broderskab' der begge foregår i Tisvilde – og i hhv. London og Rom. Poul Arnedal bor i Tisvilde sammen med sin kone og deres to katte.