Klimakrejlere og gammel-grønne helgener kan blive alternativ til blokpolitikken

af i Grønt/KLIMAKRISE/Politik & Samfund

DAGENS POV // POLITIK – Det kommende folketingsvalg bliver et klimavalg, men bliver det nye folketing også et klima-parlament, der træffer grønne politiske beslutninger? Med få fakta-resi­stente undtagelser, konkurrerer alle de politiske partier nu om at være grønne og reflektere vælgernes bekymring for klimaet. Bliver de grønne efternølere fastholdt på valgløfterne, kan der gøres op med blokpolitikken. En bred klima-alliance kan endda genvinde danskernes og især de unges tabte tillid til politikerne, skriver folketingskandidat for Alternativet Marianne Victor Hansen i et debatindlæg.

Til forskel fra folketingsvalget i 2015 skal vi ikke mere mundhugges om, hvorvidt kli­maforandringer er menneskeskabte og så skadelige, som forskerne vurderer.

Om det var sidste sommers mærkbare tørke i Danmark, FN’s klimapanel og 300 danske kli­maforskeres fælles opråb eller de unge, der strejker for klimaet, der har gjort udslaget, så er det et faktum, at danskerne anno 2019 er bekymrede for klimaet.

Både meningsmålinger, forbrugsændringer og nye bevægelser viser, at danskerne vil have politikerne til at handle og er villige til selv at ændre forbrug og adfærd. Hvad for­skere, COP’er og klimapaneler ikke hidtil er lykkedes med, det har vælgerne sat på dagsordenen i denne valgperiode. Endelig følger de politiske partier med og kappes om at overgå hinanden i grønne hensigtserklæringer.

Kødfrie dage var i 2015 kun for hippier

Det er kun 4 år siden, at den siddende statsminister Helle Thorning-Schmidt i valgduel med Lars Løkke Rasmussen arrogant nedgjorde Alternativets politik for at begrænse kødforbruget i Danmark med ordene:

Jeg har også en indre hippie, som gerne vil gå i spraglet tøj, hygge mig og have kødfrie dage.”

Kan vi fore­stille os et folkekrav om en bred handlingsorienteret samlingsregering ledet af en grøn profil? Måske Connie Hedegaard har tid og mod på opgaven om fire år?

I 2018 har Helles indre hippie fået følgeskab af cirka en tredjedel af danskerne, der angiver at have en kødfri dag om ugen. Antallet af vegetarer er tredoblet på ni år, og 5,5 procent af danske unge mellem 15 og 24 år lever i 2018 vegetarisk.

COOP’s undersøgelser viser, at danskerne i den grad har lagt deres madvaner om det seneste år. Forbrugerne viser vejen, og politi­kerne følger heldigvis – endelig – efter.

Individuelle og politiske beslutninger

Ændringerne i danskernes madvaner er blot et eksempel på forbrugernes individuelle handlekraft. De helt store ændringer sker bare først, når også politiske beslut­ninger skaber optimale rammer for hele det danske erhvervsliv og alle forbrugere. Når flybenzin er afgiftsfritaget, og en togbillet fra Odense til Aalborg koster mere end en flybillet fra Billund til London, så er der flere, der flyver og udleder mere CO2, end hvis prisforholdet var omvendt.

I en nylig tv-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen spurgte journalisten mere til deres personlige end til deres politiske klimavalg. Det har næppe nogen stor effekt på klimaet, at Mette går mere i genbrugstøj og Lars køber mindre ind.

Hvis de i stedet vil tage politisk ansvar og regulere danskernes forbrug politisk gennem afgifter og momslettelser, der afspejler klima-belastningen, så ville det kunne aflæses på Danmarks CO2-forbrug, som er blandt de 10 højeste i verden.

Klimakrejlere og grønne efternølere skal hilses velkomne

Fokus på klimaet og de nye grønne efternølere blandt de politiske partier skal hilses hjertelig velkommen. Om det får en effekt på dansk politik og i allerbedste fald på klimaet, kommer til at stå sin prøve de næste fire år.

Man kan håbe, at de mange kan­didater, der i valgkampens hede er endog mere grønne end deres egne partier, også bliver valgt og ikke efterlader løfterne udenfor, når de træder ind ad Christiansborgs port.

Når næsten alle partier erklærer sig grønne, burde det kunne lade sig gøre at få mindst 90 mandaters tilslutning til politiske tiltag, der konkretiserer de grønne hen­sigtserklæringer

”Vi er en nation af klimakrejlere”, rasede Noa Redington i Politiken påskesøndag og an­klagede alle partierne og især de nyligt klima-konverterede for at have store klimavisioner, men få konkrete politikker til at opfylde dem. Det kan kritiseres, men det vil være langt mere konstruktivt at indgå i dialog og afkræve dem konkretisering og sam­menhængende løsningsforslag.

Varm grøn luft skal efter valget udmøntes i konkret klimapolitik

Jeg vil opfordre de gamle grønne partier som Alternativet, SF, Konservative og De Radikale samt Enhedslisten til at skabe samling om en grøn strømning i Folketinget på tværs af partierne. En bred gruppering, der som en grøn guirlande går på tværs af blokke og fløje.

En klimapolitisk samling af konservative, socialister, liberale, alternativister og et par nordatlantiske mandater eller fire, der bombarderer en kommende regering med fælles ultimative krav, beslutningsforslag og forhandlingsudspil til gavn for klimaet.

En sådan samling ville være et fint parlamentarisk spejl på danskernes klimabekymring, der går på tværs af partiskel. Den ville få opbakning fra de nye brede bevægelser for klimaet og måske endda genvinde noget af vælgernes og især de unges tabte tillid til politikerne.

Grøn omstilling der kan samle

Når næsten alle partier erklærer sig grønne, burde det kunne lade sig gøre at få mindst 90 mandaters tilslutning til politiske tiltag, der konkretiserer de grønne hen­sigtserklæringer. En bred politik der påvirker både erhvervsliv og forbrugere til at opfylde Parisaftalen og FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Konkrete poli­tikker indenfor alle og især de vigtigste sektorer som landbrug, transport, byggeri, energi, erhverv og forbrug.

Mit udspil til dialog om en bred politik er:

  1. Gør finansministeriet til ‘controller’ for bæredygtighed

Det er indlysende nødvendigt, at vi konstant vurderer klimaeffekterne af vores handlen, herunder af nye love, politikker og økonomiske dispositioner. Ingenting skal kunne vedtages uden at Folketinget har lavet en analyse og vurdering af hvilke omkostninger og effekter, det har på klimaet. Ligesom de økonomiske effekter og omkostninger i dag vurderes forud for en beslutning.

Vi kan kalde det et grønt su­perministerium eller vi kan blot ændre Finansministeriets praksis i tråd med FN’s bæredygtighedsmål.

  1. En samlet plan for transportområdet, der reducerer CO2-udledningen

Regeringens infrastrukturplan med et smalt flertal bag sig, skal erstattes af en samlet og klimavenlig plan for transport og trafik i Danmark.

En plan, der sikrer færre biler, billigere og bedre kollektiv transport, statslige incitamenter til at udnytte nye tekno­logiske muligheder, en national støtteordning til kommuner, der ønsker at omlægge til eldreven offentlig transport og kørsel, fremme dele-kørsel, en hurtig overgang til el-og hybrid-biler og afgifter på flytransport.

Danmarks transportpolitik er ikke foran, så der er masser af inspiration at hente i udlandet. Selv en lille afgift på indenrigsflyvning i Sverige har reduceret trafikken med 7 procent. En kørebane reserveret til biler med flere passagerer i vil være en klima­venlig erstatning for de 20 vejprojekter i regeringens endnu ikke vedtagne infra­strukturplan.

  1. Styrk Danmarks globale indsats mod klimaforandringer

Forhåbentlig kan det nye folketing genfinde en gammel enighed om at være fore­gangsland i bistand til udviklingslandenes klimaindsatser. Det er under 20 år siden, Danmark var verdensmester i udviklingsbistand med 1,5 procent af bruttonationalindkom­sten, hvoraf en 1/3 var øremærket til særlig klima- og miljø-bistand. I dag er vi nede på 0,7 procent og desværre stadig førende, fordi de øvrige rige lande også har reduceret.

Kan vi ikke blive enige om at skrue op for støtten til de fattigste og mest udsatte lande? Vi behøver ikke være enige om begrundelserne. For nogen kan motivationen nok findes i at forebygge den migration til Europa som de heftige klimaforandringer i Afrika vil medføre uanset hvor mange stramninger af udlændingelovgivningen, vi forsøger os med i Danmark.

Hvis det ikke lykkes det kommende folketing at vedtage nye radikalt grønne politik­ker, hvis effekt kan måles på vores CO2-udledning, så bliver det næste valg også et klimavalg.

Dansk politik om fire år

Måske vælgerne til næste folketingsvalg om fire år har fået klimaforandringerne endnu mere ind på livet, så det giver udslag på stemmesedlen? Når Danmark har op­levet flere tørker og flere flygtninge fra klimaskabte naturkatastrofer på danske motor­veje, så bliver ønskerne om radikal politisk forandring måske stærkere.

Kan vi fore­stille os et folkekrav om en bred handlingsorienteret samlingsregering ledet af en grøn profil?

Måske Connie Hedegaard har tid og mod på opgaven om fire år?

Måske.


Foto: Wikimedia Commons. 


Dagbladet Politiken har faktatjekket sammenhængen mellem flyafgift og nedgangen i svensk indenrigsflyvning og fundet nogle mindre tal for en anden periode, som avisen har holdt ovenstående debatindlægs i øvrigt veldokumenterede tal op imod. Marianne Victor Hansen beklager overfor POV, at hendes formuleringer er for entydige, hvilket POV har taget til efterretning (redaktionen) – 24. maj 2019.

Jeg arbejder på Christiansborg med internationale demokrati-projekter. Jeg har arbejdet 25 år med udviklingsbistand til demokrati og uddannelse som ansat, som udsendt og som selvstændig konsulent.
Jeg er 54 år og bor i Gentofte (København Omegns Storkreds) med mine to store sønner på 19 og 23 år, min svigerdatter, bonus-barnebarn og barnebarn på 1 måned, og har skøn kæreste i Helsingør. Jeg er uddannet i statskundskab og har rejst og arbejdet i Afrika og Asien, og Latinamerika hvor jeg også har boet har mit helt særlige hjerte. Jeg er optaget af at fremme større lighed, bedre miljø og klima og har meldt mig ind i Alternativet fordi jeg ønsker at gøre dette uden dogmatik, men med en ny politisk kultur.

Seneste artikler om Grønt