
KLIMAFORANDRINGER I MELLEMØSTEN // POVCAST – Denne uges podcast består af en række nyhedsbidder fra de forskellige lande i regionen. Vi kommer blandt andet rundt om de mange lejre i Syrien, der huser internt fordrevne flygtninge i landet og til Dubai og Abu Dhabi, der i øjeblikket kæmper med oversvømmelser og orkaner.
Bag om Mellemøsten er en ny podcast-serie, der forsøger at gå bag overskrifterne i nyhedsstrømmen og forklare de egentlige bagvedliggende forhold i Mellemøsten. Vi kommer rundt i regionens mange lande og hører om de store kulturelle forskelle landene imellem. Serien dækker politiske, økonomiske og religiøse forhold i regionen og belyser de mange magtkampe.
Denne uges podcast består af en række nyhedsbidder fra de forskellige lande i regionen. Vi kommer blandt andet rundt om de mange lejre i Syrien, der huser internt fordrevne flygtninge i landet.
Fra Syrien tager vi til Irak, hvor vi kigger på de store udfordringer, landet har i forhold til klimaforandringer. Med temperaturer over 50 og ustabil strømforsyning, faldende vandstand og tiltagende spredning af ørken står landet over for nogle massive udfordringer.
Fra Irak tager vi til Dubai og Abu Dhabi, der i øjeblikket kæmper med oversvømmelser og orkaner. Mange af disse oversvømmelser kunne formentlig være undgået, hvis man ikke havde været så forhippet på at bygge nogle af verdens højeste bygninger, for konstruktionen af sådanne bygninger går oftest ind og påvirker naturen på negativ vis.
Klimaforandringer – det sure med det søde
Til slut runder vi af med lidt opmuntrende toner i form af Yemens nyligt afholdte honningfestival. Det er 2. år i træk, at der afholdes en honningfestival. Landet håber, at man med festivalen vil kunne promovere Yemens honning til et globalt publikum.
Lyt til podcasten her:
Her finder du første episode af Bag om Mellemøsten.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her