MELLEMØSTEN // POVCAST – Bag om Mellemøsten er en ny podcast-serie, der forsøger at gå bag overskrifterne i nyhedsstrømmen, og forklare de egentlige bagvedliggende forhold i Mellemøsten. Vi kommer rundt i regionens mange lande og hører om de store kulturelle forskelle landene imellem. Serien dækker politiske, økonomiske og religiøse forhold i regionen og belyser de mange magtkampe.
I denne podcast kommer vi rundt om kvinders forhold og frihedskamp; om menneskerettigheder generelt, og hvordan fremtidens Mellemøsten vil komme til at se ud. Heriblandt hvordan man tackler klimakrisen og grøn energi i en region, der ellers er bygget op på olieindtægter.
Denne første episode af podcasten omhandler forholdet mellem Saudi-Arabien og USA, som siden Joe Bidens tiltræden som præsident har været på frysepunktet. Amerikanske besøg i Saudi-Arabien af både Biden og for nylig hans udenrigsminister, Antony Blinken, kunne dog tyde på, at landet igen er ved at komme i det gode selskab. Eller er det? Men hvem har egentlig brug for hvem? For i det evige magtspil om Mellemøsten er en ny spiller kommet på banen, som synes at skubbe USA ud i mørket.
Mellemøsten – hvad sker der?
Vi kigger nærmere på, hvad Kinas nye rolle i regionen kommer til at betyde for amerikansk udenrigspolitik i regionen i en tid, hvor amerikansk indflydelse er svindende. Det stiller det mangeårige parløb mellem USA og Saudi-Arabien i et nyt lys, for spørgsmålet er i disse dage, hvem der har mest brug for hvem.
Lyt til podcasten her:
Dagens podcast er tidligere blevet publiceret som artikel i POV den 22. juni 2023 – læs mere her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her