TV – Matador er et af danskernes helt store samlingspunkter, og serien er fyldt til randen med et fantastisk persongalleri, gode historier, intriger og uafklarede spørgsmål. Og netop spørgsmålet om penge, er et af de vigtigste temaer i hele serien.
“Og så laver den lille skid det nummer med mig.”
Sådan er Viggo Skjold-Hansens reaktion, da Hitlers Tyskland har invaderet Polen og dermed affyret startskuddet til Anden Verdenskrig. Hans fokus ligger på den forretning, han har mistet, ikke på den krig, der udspiller sig i Polen.
At Varnæs nægter Mads at optage et lån, er ikke bare startskuddet til en familiekrig i Korsbæk, men også på kampen mellem nye og gamle penge på tværs af Algade
Viggos reaktion er meget sigende for måden, det økonomiske spørgsmål er i fokus hos seriens karakterer, både høj og lav. For lad os sige det, som det er; penge er en af grundstenene for vores tilværelse. Det er, som Mads Skjern siger, os selv, der giver pengene betydning og magt. Sagt på en anden måde; uden penge har man hverken betydning eller magt. Slet ikke i Korsbæk.
De nye penge i byen
Matador starter som bekendt med, at Mads Skjern ankommer til Korsbæk og straks øjner en mulighed for at tjene penge. Det gør han, fordi byens etablerede forretningsvæsen er forældet, snobbet og har overset den største indtægtskilde; nemlig alle dem, der ikke handler i Damernes Magasin. De har ikke set, at det ikke er blandt de pengestærke familier, at man skal spinde sit guld.
At Varnæs nægter Mads at optage et lån, er ikke bare startskuddet til en familiekrig i Korsbæk, men også på kampen mellem nye og gamle penge på tværs af Algade. Det er det etableredes nej til opkomlingen.
Varnæs’ nej viser også hurtigt, at det etableredes penge ikke er en garanti for noget som helst. Skjern får stor succes, mens Arnesen bukker under som så mange andre gamle familier. For pengene skelner ikke mellem deres ejere.
Til syvende og sidst er penge, som Skjold Hansen siger, til for at vokse og formere sig, og det er han selv og Skjern Korsbækmestre i, mens det kniber mere for familierne Arnesen, Munk og ikke mindst Lund, der ender med at begå adskillige former for økonomisk kriminalitet.
Lidt er ikke nok
For det jævne folk er penge dog en mindst lige så stor hovedpine, som hos byens spidser. Her er problemet dog i højere grad, at pengene er så små, at hver øre må vendes. Her bor man i stuepigekammer, på små værelser, og har man endelig sit eget, så render taget af laden, og låne kan man jo ikke.
For byens arbejdere er livet ikke en kamp for at få pengene til at formere sig, men for at få dem til at række.
For skæbner som frøken Jørgensen, der for en tid er køkkenpige på Jernbanerestauranten, er tilværelsen ikke meget andet end overlevelse. Det samme gælder langt hen ad vejen for folk som Holger og byens tjenestepiger og kogekoner. Deres plads er deres overlevelse, og 50 kroner om måneden er bedre end alternativet.
Det er her, Skjern bestikker både borgmesteren og byrådssekretæren, og det er penge, der kan få en graviditet til at gå væk
Tydeligst ser vi nok pengenes magt i episoden Opmarch, hvor Holger Jørgensen bliver fyret og sendt til Canada, da Skjern ikke vil have ham i byen. Det bliver aldrig sagt direkte, men man forstår usagt, at Skjern har presset eller betalt for at få Holger fyret. Endnu engang har pengene opfyldt deres formål.
Men ellers er der faktisk ikke de store opgør over manglende penge i de lavere klasser i Matador. Det holder sig som oftest til en konstatering af, at der ingen penge er, og at man stort set ingen penge kan tjene som rengøringsdame eller ved at slæbe fade for overklassen. Opgøret kommer mest i form af slidte proletar-paroler fra Røde.
Det gode og det onde
Nej, det er i de højere luftlag, at kampe kæmpes, og skæbner står på spil. Det er her, Skjold Hansen kynisk afpresser Varnæs en tredje etage på sit garageanlæg for, at Jørgen kan få sine aktier i banken tilbage. Det er her, Skjern bestikker både borgmesteren og byrådssekretæren, og det er penge, der kan få en graviditet til at gå væk.
Gennemgående er det dog i Matador sådan, at penge ikke er af det gode. De er gode at leve for, og når de deles ud med rund hånd, men ellers er pengene oftest noget nærmest vulgært.
Jørgen Varnæs har ofte en ny bil, inden han går i hundene. Skjold Hansen har gang i masser af projekter, og udstykker Feddet, hvad der flere gange bliver betegnet som nærmest en synd. Mads Skjern bliver mere eller mindre vanvittig af penge og magt, og selv Agnes begynder at kræve sin ret, da hun får penge.
Det er næsten kun seriens sandhedsvidner, Doktor Hansen og Elisabeth Friis, der er ubesmittede af penge. Doktoren må tjene godt som læge, men har ikke flotte vaner. Elisabeth bor dyrere og finere end de fleste arbejdere på sin organist- og musiklærerindeløn, men spiser mest fint på andres regning.
Og midt i det hele har vi så Hans Christian, der vel er en af byens rigeste, men så godt som befriet for egentlige ambitioner. For ham er penge et gode, der er til rådighed. De kan klare en uønsket graviditet, og de kan stort set løse livets små problemer. Også en ødeland af en lillebror.
Til syvende og sidst lader moralen omkring penge i Matador til at være et citat af Kathrine Larsen.
“Med måde er nu alting godt.”
LÆS DE TIDLIGERE MATADORARTIKLER HER
Foto: DR
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
