La Bohème – en oplevelsesanmeldelse

i Kultur/Scenekunst af

TEATER // ANMELDELSE – Hvornår har du sidst set en skuespiller, en sanger eller en almindelig taler nå helt op til bageste række uden mikrofon? På Østre Gasværk Teater træder La Bohème uden for de traditionelle rammer, men er stadig fuldblods opera med alt, hvad stemmebåndet kan trække.

Wow. Selv uden de store operaforudsætninger er La Bohème på Østre Gasværk Teater en oplevelse.

Om denne version af frakke-arien er bedre end andre fremførelser, vil jeg overlade til de inkarnerede operafans. Jeg forstår, at det er radikalt anderledes at opføre denne opera med et otte-personers orkester, selv om mit øre ikke helt kan fange det tonale slægtskab mellem Puccini og jazz, som Peter Lodahl udtrykkeligt gerne vil understrege.

Men det er ikke min pointe.

Med bohemerne i Gasværket

Min pointe er, at du sagtens kan få en stor musikalsk og visuel oplevelse af at udfordre dine forventninger til det flotte scenerum med noget andet end musicals og populær dramatik.

Det handler om sangen, så handlingen bliver stavet med meget tydelige symboler – som Mimis røde baret, som er Rodolfos kærlighedsgave til hende. Yana Kleyn og Peter Lodahl

Hvad det sidste angår, hører La Bohème til i den populære ende af operarepertoiret. Det er en drivende romantisk historie, der om nogen har skabt billedet af de sultende og frysende kunstnere på kvistværelset. Bohemerne, der bruger pengene, når de har dem, og sulter, når de ikke har dem.

Omkring dem eksisterer en verden med sypiger og kurtisaner, der falder for de charmerende unge mænd, mens de med den anden hånd narrer penge fra deres rige beskyttere. Bohemerne og deres piger besnakker, bedrager og bestjæler. De er i deres følelsers vold, skændes, går fra hinanden, forsones.

Man bliver uvægerligt draget ind i handlingen og nyder det samlede skue, når Rodolfo og Mimi, Marcello og Musetta og alle de andre fester igennem på restauranten Momus og danser gennem den parisiske nat i deres fejring af ungdommen, kærligheden og friheden

Når regnskabet i sidste ende skal gøres op, har de imidlertid rene hjerter og optræder solidarisk, uanset om de finder sammen i kærlighed eller skilles af døden.

Skønne toner og rene stemmer i La Bohème

For Peter Lodahl har det været en pointe at give operaen en lidt jazzet klang og opdatere miljøet til 20’erne. Uden i øvrigt at ændre ved Puccini.

Det ændrer ikke, at vi til de skønne toner og rene stemmer kan nyde en spektakulær forestilling. På en og samme scene ser vi det kolde kvistværelse i månelyset og de lystige parisiske knejper, hvor orkestret ovenikøbet indgår naturligt i billedet.

Det lille orkester sidder på scenen sammen med sangerne og indgår lejlighedsvis i handlingen

Opera kan stå alene som rent musikalsk oplevelse. Ordene er mindre vigtige. Når der opstår et behov for at følge en handling, kan man heldigvis støtte sig til ”oversættelsen” på en skærm over scenen. Så kan alle være med.

Man bliver uvægerligt draget ind i handlingen og nyder det samlede skue, når Rodolfo og Mimi, Marcello og Musetta og alle de andre fester igennem på restauranten Momus og danser gennem den parisiske nat i deres fejring af ungdommen, kærligheden og friheden.

Uden for operaen

Scenografien er på alle måder vellykket. Enkel og effektiv. Lyssætningen flytter opmærksomheden fra den ene til den anden del. Gasværkets rå mure giver måske en ekstra dimension af, at vi nu befinder os i et miljø, hvor der ikke er råd til tapet på væggene.

Vi behøver ikke tage ud på Operaen for at opleve opera. For den sags skyld rykker musicalen også ind på Operaen, så det går vel lige op. Måske bliver operaen endda mere tilgængelig, når den pilles ud af sin traditionelle indpakning og serveres i det gamle gasværk.

Jeg har en fornemmelse af, at det ”øvede” operapublikum vil finde La Bohème på Østre Gasværk forfriskende og anderledes. Og musikalsk tilfredsstillende. Den er imidlertid også tilgængelig for den nysgerrige, der vil lade sig imponere af sangkraften og nyde tonernes skønhed.


La Bohème spiller til 8. december

Med Peter Lodahl, Yana Kleyn, Mark Stone, Yunpeng Wang, Jens Søndergaard, Helle Gössler, Nicolai Elsberg, Magnus Gislason og ensemble

Instruktion: Amy Lane


Foto: Miklos Szabo, CPH Opera Festival

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur