KLUMME – På mine kurser møder jeg mange forskellige mennesker og bliver hele tiden klogere om, hvordan vi ser os selv. Vi har alle historier om vores liv og om, hvem vi er. Ofte passer vores selvbillede ret godt med virkeligheden, men til tider oplever jeg mennesker, hvor deres oplevelse af, hvem de er og hvordan de agerer og påvirker andre, ikke har den ringeste kontakt med virkeligheden eller andres oplevelse af dem.
Niveauet af selvindsigt kan variere fra en meget klar bevidsthed til en sløret eller helt uklar. Jeg kommer til at tænke på to klienter, jeg har mødt gennem årene, hvor det uklare selvbillede særligt gjorde sig gældende.
Den ene var en mand, der kom med sin kone. Formålet var tydeligvis, at han og jeg i fællesskab kunne få sat lidt skik på hende. I hans verden var der ikke tvivl om, at hun skulle tilrettes så de igen kunne få et ordentligt parforhold – det hele var nemlig hendes skyld!
Dette var hans udgangspunkt, og det har jeg selvfølgelig oplevet mange gange. Som regel sker der dog, i takt med at terapien skrider frem, det, at den anden (på min foranledning) stopper med at pege fingre og tager ansvar for sin egen andel i situationen.
Nu husker jeg særligt denne mand, fordi dette fremskred aldrig skete.
Efterhånden som mine terapeutiske og menneskelige redskaber blev udtømt, sagde jeg det simpelthen, som det var; at han ikke var i stand til at se sig selv
De første sessions forsøgte jeg med medfølelse, indlevelse og (synes jeg selv) gode, skarpe spørgsmål, men hver gang vred han sig ud af dem og vendte hele historien til at handle om sin kone.
Hovedtesen var, at hvis hun kunne lære at opføre sig ordenligt, så ville han selvsagt slet ikke råbe eller sige grimme ting mv.
Efterhånden som mine terapeutiske og menneskelige redskaber blev udtømt, sagde jeg det simpelthen, som det var; at han ikke var i stand til at se sig selv, søgte hele tiden mod en offerrolle og var ikke modtagelig for terapeutisk arbejde.
Men selv den besked lod han til at kunne glide udenom, og kort tid efter min kontante udmelding holdt han op med at komme. Herefter kunne jeg begynde at arbejde med hans kone om at styrke hende til at gøre sig fri af ham.
Når selvindsigten er fraværende
Den anden klient, jeg husker, der på samme måde manglede selvindsigt, kom for en del år siden med sin mand, der gerne ville skilles.
Hun nægtede at tro på, at det kunne være rigtigt, lyttede ikke til ham, var vred, anklagende og nedladende. Han ville bl.a. gerne skilles, fordi han generelt syntes, at det var et problem, at hun ikke lyttede, men fortolkede alt ud fra og ind i sit eget verdensbillede.
Vi kan alle sammen falde ind i mønstre, hvor den måde vi ser os selv på, ikke helt er som andre ser os
Da de sad og talte sammen hos mig, kunne jeg konstatere, at det, som han oplevede, også var det, jeg så.
Da jeg konfronterede hende med, at hun f.eks. virkede vred, sagde hun prompte nej. Hun var ikke det mindste vred! Eller da jeg påpegede, at hun ikke lyttede til sin mand, var hendes svar det samme; nej, sådan var det ikke – hun lyttede, han havde bare ikke noget interessant at sige.
Hun oplevede sig selv anderledes end både han og jeg gjorde.
De mindre voldsomme eksempler kan fx være typen, der ser sig selv som den store hjælper for andre og derfor glemmer at gøre sig umage med rent faktisk at være hjælpsom.
Eller typen, der tror, at de er rolige og til stede, alt imens de virker som om, de er tjekket ud.
Eller perfektionisten, der bare gerne vil hjælpe andre med at gøre tingene bedre, mens indsatsen for andre opleves som kritik.
Og vi kan alle sammen falde ind i mønstre, hvor den måde vi ser os selv på, ikke helt er som andre ser os.
Når indsigten virkelig mangler, bliver det tydeligt for andre, at noget er galt. Det sker samtidig med at vi selv mest ser alt det, der er galt med andre eller med verden omkring mig.
Derfor er det også sjælden, at mennesker med meget lav indsigt arbejder med sig selv: De kan ikke se behovet.
Bryd ud af offerrollen
I personlighedstypesystemet Enneagrammet, som jeg er meget inspireret af, taler man om, at vi mennesker kan befinde os på ni forskellige niveauer af selvudvikling og selvindsigt.
Jo længere nede vi er i vores selvindsigt, jo mere offeragtige bliver vi. Vi bliver dårligere og dårligere til at se os selv klart, og det, der går galt i livet, giver vi omverden skylden for.
Vi spiller det, som man på engelsk kalder ”the blame-game”, hvor mit liv synes svært, fordi alle andre er nogle idioter. Nede i niveau mister vi også nærvær med os selv og kontakt til egenkærlighed.
Udvikling handler derfor blandt andet om at være nærværende og tage ansvar for, hvad der sker i vores liv – så vi forstår, at vi selv skaber det.
Kan jeg elske mig selv nok til at være i verden, som jeg er? Kan jeg være nærværende nok til at møde mig selv med medfølelse, når jeg falder tilbage i dårlige mønstre?
For mig handler selv om at begynde at se, at de roller, mønstre og masker vi bærer, ikke er vores sande natur. Når vi er identificeret med vores roller, er det fordi vi mangler tillid til, at vi kan være i verden, som de mennesker vi er.
Vi mangler tillid til, at vi virkelig er værd at elske, helt som vi er. Så alt fører tilbage til samme sted. Kan jeg elske mig selv nok til at være i verden, som jeg er? Kan jeg være nærværende nok til at møde mig selv med medfølelse, når jeg falder tilbage i dårlige mønstre?
Måske du har lyst til at gå med på opdagelse i, hvornår du gør dig til offer for dit liv, og hvornår du møder det med ansvar, accept og medfølelse for dig selv?
Vi kan altid blive mere og mere opmærksomme på, hvordan offerrollen kan snige sig ind.
Når jeg f.eks. taler om min knappe tid, som om jeg ikke selv var ansvarlig for den, med: ”Det har jeg ikke tid til – Det kan jeg ikke nå,” i stedet for: ”Det vælger jeg ikke at bruge tid på lige nu – det vælger jeg ikke at nå.”
Når det er givtigt at blive opmærksom på, er det fordi, det er det kærligste overfor os selv og andre at gøre. På den måde trækker vores kraft og evne til at skabe vores liv, som vi ønsker det, hjem til os selv.
Det har vi alle sammen fortjent.
Topbillede: Flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
