Ledelserne i Bilka og Føtex taler om at tage socialt ansvar, når de ansætter i hundredevis af flygtninge i praktik. Men supermarkedskæderne har så få fastansatte, at de sandsynligvis ikke ville kunne fungere uden flygtninge og andre løntilskudsjobbere. Og efter praktiktiden ansætter supermarkederne i de fleste tilfælde ikke deres praktikanter. Det er ikke blot at tage et socialt ansvar – det kan lige så godt ses som en bekvem udnyttelse af gratis arbejdskraft, skriver Lotte Ladegaard.
Flere medier har de seneste måneder bragt rørende historier om Bilka og Føtex og enkelte Netto-butikker, hvis ledelser fortæller, at de tilsammen har 300 flygtninge i praktik for at lære dansk og blive klædt på til det danske arbejdsmarked. Hvis man spørger nogle af de mange flygtninge samt HK Handel om, hvad udbyttet af de mange praktikophold er, lyder svaret lidt anderledes:
”Hos Dansk Supermarked, som ejer butikskæderne, er det udelukkende bundlinjen, der tæller. Uden gratis eller billig arbejdskraft i form af flygtninge i praktik, andre ansatte i tilskudsordninger samt unge under 18 år, så ville Bilka og Føtex have meget svært ved at eksistere,” siger Jeanette Hahnemann, faglig konsulent i HK Handel.
Meget få fuldtidsansatte
Jeanette Hahnemann fortæller, at HK Handel sidste år satte gang i en undersøgelse af, hvor mange typer ansatte, der fandtes i Dansk Supermarkeds butikker. ”Vores tillidsrepræsentanter nåede at få tal fra 10 butikker, inden Dansk Supermarked lukkede for adgangen til tallene. Vi kunne se, at der i alle butikker var meget få fuldtidsansatte,” fortæller hun.
I nogle af butikkerne var flygtninge registreret som flygtninge, men mange steder gemte de sig under kategorien praktikanter. I 3 af de 10 butikker var der flere praktikanter og andre løntilskudsjobbere, end loven tillader. HK Handels tal viser for eksempel, at ud af 159 ansatte i en Føtex på Sjælland var der i 2015 kun 21 fuldtidsansatte, tre på deltid og 55 ansatte under 18 år. Resten var medarbejdere, der arbejdede mindre end otte timer om ugen, vikarer, løntilskudsjobbere, flexjobbere, studerende og praktikanter. De sidste var der hele 13 af. Ifølge reglerne må butikken kun have 12 ansatte i tilskudsordninger.
Regeringen har sat som mål, at 14.000 flygtninge skal i virksomhedspraktik i år. Det betyder, at Dansk Supermarked har næsten ubegrænset adgang til at få leveret flygtninge i det tempo, koncernens supermarkedskæder har behov. I en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration fra marts 2016 fremgår det, at indsatsen skal have klart fokus på, ”at den enkelte skal ud på en virksomhed for at lære arbejdsmarkedet og derigennem sproget at kende.”
Ingen tid til praktikanter
Det er dog begrænset, hvor meget sprog og arbejdsmarkedsindsigt, flygtninge får via deres praktikophold. Selvom praktikken nogle gange kombineres med sprogundervisning på arbejdspladsen, er selve jobbet tit ensformigt og relativt isoleret.
”Jeg arbejdede for det meste alene. Ingen talte til mig,” fortæller 31-årige Abdihakin Isse Gedi om de seks måneders praktik, han har gennemført i Føtex i Gladsaxe. Han er flygtning fra Somalia og fik asyl for et år siden. Siden har han været i praktik flere forskellige steder.
I Føtex brugte Abdihakin Isse Gedi det meste af arbejdstiden på at fylde hylder op med pasta, kartoffelmel, tomatsauce og andre varer, prismærkede og smed varer, der var tæt på sidste salgsdato, ud. ”Jeg lærte selvfølgelig lidt dansk, når kunder spurgte efter en vare, og jeg lærte noget om det danske arbejdsmarked, men det havde måske været nok en måned,” siger han.
Hver eftermiddag fra kl. 14-15 deltog alle flygtninge i sprogundervisning i Føtex. ”Det var ok, men lidt svært at skulle lære sprog efter mange timers hårdt arbejde,” som Abdihakin Isse Gedi siger.
”Der er skåret helt til benet i Bilka og Føtex, så alle har travlt. I mange af Dansk Supermarkeds butikker får de faste medarbejdere ikke engang besked, når der kommer nye praktikanter. Pludselig skal medarbejderne så tage sig af tre-fire flygtninge. Det har de simpelthen ikke tid til, og så sætter de dem blot til at fylde varer på hylderne. En del af flygtningene og de faste medarbejdere kan ikke engelsk, så de kan slet ikke kommunikere med hinanden. Mange flygtninge arbejder helt uden kontakt til andre medarbejdere eller kunder,” fortæller Jeanette Hahnemann.
Mange flygtninge arbejder helt uden kontakt til andre medarbejdere eller kunder.
”I Netto er det vores opfattelse, at butikscheferne ikke kommer på lederuddannelse. De fleste er helt unge, og mange af dem tænker mest i penge og karriere. De er ikke nødvendigvis søde ved flygtninge,” siger hun.
Ingen efterfølgende jobs
I Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets case ”Sammen om integration” fortæller Susanne Bjørn Leire, HR diversity partner i Dansk Supermarked, at ”integration er et socialt ansvar, som vi gerne vil være med til at løfte, men samtidig er det en værdifuld rekrutteringskanal for os.”
Det er dog ikke til at få svar på, om Dansk Supermarked rent faktisk hyrer nogle af praktikanterne til en fuldtidsløn bagefter. På en skriftlig henvendelse til Dansk Supermarked om spørgsmålet plus et ønske om at tale med en medarbejder med viden om emnet, svarer kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen: ”Vi har desværre, af forskellige hensyn, ikke mulighed for at afse tid til at medvirke i denne. Eksempelvis er der lidt ferie, som karambolerer. Og derudover er der også en del tal, som vi ikke har mulighed for at trække. Således registrerer vi for eksempel hverken praktikanter eller ansatte på nationaliteter eller baggrund – i det man ikke må det grundet persondataloven.”
Vi har desværre, af forskellige hensyn, ikke mulighed for at afse tid til at medvirke – Dansk Supermarked.
Ingen af de godt 20 flygtninge og danskere med kontakt til flygtninge via sprogcentre, Dansk Flygtningehjælp og Venligboerne, som har givet input til denne artikel, kender nogen, der har fået fast job i en af Dansk Supermarkeds butikker efter endt praktik. Det bakkes op af en artikel fra JydskeVestkysten fra 4. oktober 2016. Af artiklen fremgår det, at ingen af de mellem 30 og 50 flygtninge, der har været i praktik hos Bilka i Kolding, har fået et ordinært job i koncernen bagefter. Det er kun lykkedes at finde et enkelt eksempel på en flygtning, der har fået job hos Bilka i Århus.
Abdihakin Isse Gedi fik faktisk tilbudt et job i Føtex efter de første tre måneders praktik, men måtte takke nej, fordi han skulle møde klokken fire om morgenen, hvor der ingen offentlige transportmuligheder er. Der kom ikke yderligere jobtilbud til ham i løbet af de næste tre måneders praktik, selvom Føtex ifølge ham ansatte andre udefra i perioden.
Mens gennemsnitligt hver ottende flygtning får et job efter et aktiveringsforløb på det danske arbejdsmarked, bekræfter Jeanette Hahnemann, faglig konsulent i HK Handel, at ”ingen eller kun ganske få får arbejde efter endt praktik i Føtex og Bilka.”
Oftere fast arbejde hos Coop
Danmarks anden store supermarkedskoncern Coop har ingen centrale statistikker over butikkernes brug af praktikanter og andre løntilskudsjobbere, siger Coops analysechef Lars Aarup. Artikler fra en række medier samt diverse meldinger fra flygtninge og danskere, der har med flygtninge at gøre, viser, at praktik af og til udmøntes i fast arbejde i Coops butikker som Kvickly, SuperBrugsen og Fakta.
Heller ikke i Coop overholdes lovgivningen dog til fulde, ifølge Jeanet Hahnemann. ”Aftaler om praktik, der varer mere end 13 uger, skal skrives under af tillidsrepræsentanten, men vores tillidsrepræsentanter oplyser, at de ikke kan få adgang til forholdstallene,” siger hun.
Forholdstalskravet skal sikre et rimeligt forhold mellem antallet af ustøttede ansatte og ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik. ”En underskrift på en praktikaftale indebærer, at man skriver under på, at forholdstallene er korrekte, og når man ikke kan få tallene, kan man jo heller ikke skrive under. Jeg søger nu aktindsigt i kommunerne for at se, hvem der har underskrevet praktikaftalerne. Hvis det kun er chefen eller en medarbejder, der ikke er valgt af sine kollegaer, er det ulovligt,” siger Jeanette Hahnemann.
Kommunerne spiller også en rolle
Kommunerne spiller også en rolle i udnyttelsen af flygtninge. Regeringen har sat som mål, at 14.000 flygtninge skal i virksomhedspraktik i år. I en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration fra marts 2016 fastslås det blandt andet, at ”kommunerne har ansvaret for en effektiv integrationsindsats og for at opsøge de muligheder, der er på virksomhederne.”
Reglerne betyder, at kommunerne selv skal betale mere til flygtningene, hvis kommunerne ikke får flygtningene i arbejde. ”Kommunerne og jobcentrene vil derfor gøre hvad som helst for at få flygtninge i praktik,” siger Jeanette Hahnemann.
Hun forklarer, at det er kommunerne, der fører kontrol med praktikordningerne. Dermed er risikoen for, at der bliver grebet ind overfor praktikordninger, der giver begrænsede sprogfærdigheder og sandsynligvis ikke fører til fast job, minimal.
Når du starter på praktikken, fortæller cheferne, at ’vi er del af Dansk Supermarked, og hvis du er god, får du arbejde i en af vores mange butikker.’ Når man så kommer bagefter og spørger om et job, siger de, at de ikke kan give en et job.
”Når du starter på praktikken, fortæller cheferne, at ’vi er del af Dansk Supermarked, og hvis du er god, får du arbejde i en af vores mange butikker.’ Når man så kommer bagefter og spørger om et job, siger de, at de ikke kan give en et job. Samtidig kan vi se, at de ansætter folk udefra. Vi var så mange praktikanter. Ingen andre end mig fik tilbudt et job,” siger Abdihakin Isse Gedi.
Siden han forlod Føtex, har han blandt andet været i en enkelt måneds praktik på Hvidovre Hospital og er nu fastansat dér. ”Det er et rigtigt job. Vi arbejder sammen i et team, og vi taler dansk hele dagen,” siger han – på dansk.
Topfoto: Nillerdk
Jeg modtager ikke honorar, når jeg blogger for POV International. Hvis du vil støtte mig i at skrive mere, kan du sende et beløb via Mobile Pay til 27 30 17 89.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
