STORPOLITIK // ANALYSE – Mens krigen raser i Ukraine, hvor det efterhånden er forventningen, at Ukraine er en lige så sandsynlig vinder som Rusland, er det værd at se på historikken i krigen, og hvad der skete i 2014. Og hvad der meget vel kan ske andre steder i verden, skriver forhenværende ambassadør i Kina, Laurids Mikaelsen.
Efter mange års modstand mod Natos fortsatte udvidelse kom Rusland i december 2021 med to traktatudkast, som bl.a. gik ud på, at Nato skulle afstå fra at anvende alliancens åbne dørs politik i forhold til Ukraine. Men dette blev i januar 2022 afvist af USA og Nato.
Den 21. februar 2022 tog Rusland det næste skridt. Rusland anerkendte folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk i Donbas som selvstændige stater. Den 24. februar 2022 meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin at have modtaget en anmodning om hjælp fra de to folkerepublikker og i denne sammenhæng at have besluttet at udføre en militæroperation i Ukraine. Det var angrebet på Ukraine.
Det er USA, som leder Vestens reaktion under krigen, den massive bistand til Ukraine, og de skærpede sanktioner mod Rusland
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, annoncerede samme dag, den 24. februar, militær undtagelsestilstand og generel mobilisering. Dermed var den igangværende krig om Ukraine indledt, af Putin kaldt ”en særlig militær operation”. Putin siger endda, at Rusland er blevet angrebet af nazisterne fra Ukraine. Han siger så meget, som er direkte løgn.
Bistand og sanktioner
USA forøgede sammen med en række andre vestlige lande de militære bidrag til Ukraine og skruede op for sanktionerne mod Rusland. Krigen og den amerikansk ledede koalitions politik har haft vidtrækkende energimæssige, finansielle og geopolitiske konsekvenser i verden. Det er USA, som leder Vestens reaktion under krigen, den massive bistand til Ukraine, og de skærpede sanktioner mod Rusland.
I 2014 annekterede Rusland Krim-halvøen. Det var det første angreb på Ukraine. Vesten så til, uden at det gav de store bølger, og efter kort tid havde Vesten, altså USA og Europa, affundet sig med det, og snart var det glemt, hvad der skete.
Vil det gå sådan igen, hvis Rusland skulle gå hen at vinde krigen og annektere hele eller afgørende dele af Ukraine? Måske, måske ikke. Men nu er situationen dog anderledes. Præsident Joe Biden har den 20. februar 2023 under et besøg hos præsident Zelenskyj sagt, at USA vil give Ukraine ubegrænset støtte til forsvar for Ukraines demokrati, suverænitet og territoriale integritet. Meningen med det var vel, at det skulle få Rusland til at trække sig fra Ukraine, men det skete ikke. Er Rusland virkelig rede til at gå i krig med USA? USA er mange gange stærkere end Rusland. Er USA villig til det?
Xi Jinping holder sikkert øje med, om det i Europa skulle gå som i Ukraine i 2014, da Vesten hurtigt glemte, hvad der var sket med Ruslands indlemmelse af Krim-halvøen
Den amerikanske hjælp har vist sig som en enormt stor del af Ukraines succes i krigen mod Rusland. Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, skrev i begyndelsen af november 2022, at USA samlet set har ydet mere end 19,3 milliarder dollars til Ukraine, siden Joe Biden trådte til som præsident. Det svarer til omkring 136,5 milliarder danske kroner. Pentagon skrev samtidig, at der skulle ydes hjælp for mindst 800 mio. dollars i 2023.
Det bliver en del mere end det. I februar 2023 annoncerede USA at ville sende raketter til en værdi af 2,2 milliarder dollars til Ukraine, raketter, som vil fordoble Ukraines nuværende raket-rækkevidde. USA’s bistand vil derved runde 22 mia. dollars, svarende til 154 mia. danske kroner, men tallet stiger i hurtigt tempo.
I begyndelsen af maj 2023 var præsident Zelenskyj på en givtig rundrejse i Europa, hvor han bad om hjælp til kampen mod aggressoren Rusland. Der blev givet mange løfter undervejs. Og den 20. maj dukkede han op i Japan for at diskutere sikkerhed med G7-landene. I den nærmeste fremtid rejser han til Indien.
Men den 27. maj skrev Berlingske, bl.a. på grundlag af artikler i The Wall Street Journal, Business Insider og European Council of Foreign Relations, at de vestlige sanktioner mod Rusland som følge af krigen omgås i stort omfang. Russerne har fundet smuthuller, bl.a. ved at omlægge handlen. EU-kommissionen forbereder den 11. sanktionspakke, og vil forsøge at lukke smuthullerne.
Russerne har oprettet en større flåde af fragtskibe, som sejler under bekvemmelighedsflag og ejes af rederier, som ingen har hørt om før nu. De er specielt bygget til at sejle med våben, kampvogne mv. De sejler som spøgelsesskibe amerikanske og europæiske varer, herunder våben, til Rusland fra Armenien, Georgien, Kirgisistan, Uzbekistan og Kasakhstan, som fra 2021 til 2022 har forøget importen fra Vesten fra 14 til 24 milliarder dollar. Pudsigt nok er disse landes eksport til Rusland også steget, ca. 50 %, 15 milliarder dollar.
Bidens garantier
Det er kernen i krigen i Europa. Men også i Asien er der højspænding. Det handler om Taiwan, hvor Kina spiller med musklerne over for øen 160 km. ude i Stillehavet, altså på den anden side af Taiwan-strædet, og mellem Japan og Filippinerne.
Ser man på et verdenskort, er Taiwan en meget lille ø, og afstanden til Kina meget beskeden, og det er navnlig tilfældet netop nu. Den taiwanesiske forfatter Lung Ying-tai beskriver Taiwan som en lille jolle ved siden af et kinesisk hangarskib. Det var i et interview i Weekendavisen den 28. april 2023. Massevis af containerskibe passerer Taiwan-strædet.
USA står i midten af disse konflikter, altså mellem de direkte involverede parter. Som verdens eneste globale supermagt er USA en faktor i begge disse sager. USA er som nævnt den suverænt største bidragyder til Ukraines forsvar, og USA har givet garantier om militært forsvar af Taiwan. Denne garanti er givet af Joe Biden i september 2022. Og i begyndelsen af maj 2023 gav Biden en tilsvarende garanti til Filippinerne, da han modtog den filippinske præsident Ferdinand Marcos i Washington. Ved samme lejlighed sikrede USA sig 4 baser i Filippinerne.
Kina er også en stormagt, men primært i Asien og Afrika. I Afrika, fordi Kinas Road and Belt-politik har bragt gigantiske investeringer til kontinentet, så Afrika holder med Kina eller holder dog kæft med kritiske kommentarer.
Har de to konflikter noget med hinanden at gøre? Ja, absolut. Det er der flere grunde til. For det første kunne det jo ske, at Xi Jinping lader sig inspirere af, hvad der sker i Ukraine. For det andet har Vesten mere fokus på Ukraines situation, hvor udviklingen hver dag byder på nye udfordringer, og koordinering af våbenhjælp til Ukraine, hvorved Vesten reelt er direkte aktiv i krigen, dog ikke med tropper på jorden.
For det tredje holder Xi Jinping sikkert øje med, om det i Europa skulle gå som i Ukraine i 2014, da Vesten hurtigt glemte, hvad der var sket med Ruslands indlemmelse af Krim-halvøen. I givet fald kunne han blive fristet til at annektere Taiwan og håbe, at Vesten snart ville glemme det, selv om der ville blive en masse støj på scenen, hvis annekteringen fandt sted.
Det siges endda, at Kina køber våben i Rusland og derved giver den russiske våbenindustri styrke, også til at producere våben til eget brug i Ukraine
Kina og Rusland tilnærmer sig hinanden. Det er der ikke noget underligt i. Xi Jinping besøgte Putin i Moskva i marts måned i år. Xi Jinping siger, at Kina vil prioritere forholdet til Rusland, og han kalder Rusland en ”strategisk partner”. Og Putin blev inviteret til Kina senere i 2023.
Selv om Kina siger, at de er neutrale i forhold til Ruslands krig i Ukraine, er det ikke helt sandt. Og Kinas import fra Rusland er steget gevaldigt. Vestens sanktioner mod Rusland opvejes af øget samhandel med Kina. Det siges endda, at Kina køber våben i Rusland og derved giver den russiske våbenindustri styrke, også til at producere våben til eget brug i Ukraine.
De amerikanske sikkerhedsgarantier i Asien er kostbare. Adskillige amerikanske flåder med hangarskibe og andre krigsskibe patruljerer i Stillehavet ved Taiwan, Kina og i Det Sydkineske Hav. Ofte skal en flådes skibe hjem til USA for at blive vedligeholdt, eventuelt også fornyet med mere effektive våbensystemer, navnlig missiler. Til gengæld er der meget få kræfter til at operere i Atlanterhavet, i lange perioder er der slet ikke hangarskibe med støttefartøjer i Atlanterhavet, hvilket svækker forsvaret af Europa, men også forsvaret af USA selv.
USA er stærkt involveret begge steder
Taiwan har opbakning fra Vesten, især den militære amerikanske garanti. Men også på anden vis gives støtte til Taiwan, hvilket tirrer i Kina. Først var det Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus, som i begyndelsen af august 2022 besøgte Taiwan under stor opmærksomhed kloden rundt. Kina blev rasende. Siden har andre vestlige ledere også besøgt Taiwan. Fx briternes tidligere Premierminister Liz Truss (16. maj 2023). Og Anders Fogh Rasmussen besøgte i begyndelsen af januar 2023 Taiwan i sin egenskab af formand for Alliance of Democracies, som arbejder for fremme af demokrati over hele kloden.
Også taiwanesiske ledere har været på besøg i Vesten. Fx har præsident Tsai Ing-wen været i USA, hvor han mødte formanden for Repræsentanternes Hus. Kina svarede igen med en militærøvelse ved Taiwan med bl.a. en anti-ubåds-helikopter, tre krigsskibe og fly.
Det er klart, at USA er stærkt involveret begge steder.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
