
INTEGRATION // DEBAT – Karen West svarer på en kritik i gårsdagens udgave af POV.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her
Jeg ved ikke helt, om jeg skal more mig, føle mig beæret eller ligefrem blive vred over de angreb, Chadi El-Cheikh leverer i denne uges interview i POV International.
Interviewet står Sara Høyrup for, og måske havde det været på plads at sikre sig dokumentation for Chadis påstande, før interviewet blev offentliggjort.
Chadi henvendte sig til mig via chatten i 2017 og spurgte, om jeg ville mødes med ham og drikke kaffe.
Under det møde fortalte han sin livshistorie, men også om sin fætter, den terrormistænkte Basil.
Jeg syntes, det var en god historie, fordi den kunne vise andre unge i de minoritetsetniske miljøer, hvor vigtigt det var at få etniske danske venner. Derfor opfordrede jeg ham til at fortælle den for et større publikum.
Efterfølgende gjorde jeg det klart for ham, at det alene skulle være hans egen beslutning, hvis han ville skrive en kronik om sig selv og sin fætter. Dokumentationen herfor med screenshot af chatbeskeder, er derfor sendt til POV’s redaktør.
Kronikken udkom i Berlingske i 2017, men redaktionen ønskede en note om, hvorfor og hvordan jeg var involveret., og den står i forbindelse med artiklen.
Jeg havde kontakt med Chadi, før denne artikel om fætteren udkom, og derfor er det ikke korrekt, at den artikel “førte ham” i armene på mig, som der hævdes i interviewet.
I det følgende år skrev han meget til mig. Mest om de indtryk han fik via debatten, men også om, hvordan man bliver en debattør. Med andre ord en ganske almindelig chatudveksling, hvor vi nogle gange var enige og andre gange bestemt ikke var enige. Næppe særlig meget “prosolyt”-agtigt over den kontakt.
Vi sås derudover et par gange til kaffe, men ellers ikke mere.
Jeg måtte efterhånden konstatere, at tonen og retorikken overfor mine minoritetsetniske venner og veninder, især de frigjorte af slagsen, var ret sårende. Jeg blev derudover træt af Chadis angreb i mine tråde, og derfor afsluttede jeg vores Facebookvenskab sidste år.
Herefter har jeg ikke haft kontakt med ham.
Mere er der sådan set ikke at fortælle om det bekendtskab. Men det afholder mig ikke fra fortsat at stå til rådighed, hvis nogen vil spørge mig om mine holdninger til ligestilling, seksuel frihed og islam.
De fleste ved vel, at jeg i 2013 meldte mig ud af Socialdemokratiet og er nu medlem af LA i anden omgang. Det kunne Sara Høyrup vel også have googlet meget nemt.
Men hvad – lidt socialdemokrat er man vel altid.
Topfoto: Casper Holmenlund Christensen (JP). Bringes efter aftale med og tilladelse fra Karen West, der har rettighederne til billedet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her