POV PÅ SPIDSEN // DEBAT – Jeg havde planlagt min pensionisttilværelse under sydens sol – langt fra regn, skat og hverdag. Men som årene gik, begyndte Danmark at ændre karakter. Eller også gjorde jeg. Historien, fællesskabet og velfærden trak mig tilbage. Hvorfor føles det pludselig rigtigt at blive?
Et lille hus på stranden i Grækenland, måske på en af de mange solbeskinnede øer. Det var i mange år min plan for pensionisttilværelsen, når den en dag kom.
Jeg er uddannet journalist og har arbejdet som sådan i mange år, og dansk kommer man ikke langt med i udlandet, så det måtte vente, til jeg ikke længere skulle arbejde. Jeg var dødtræt af kulde, regn, slud og mørke og længtes efter solbeskinnede kyster, som jo ikke er så langt væk. Og så var jeg træt af de høje skatter – nogle af de højeste i verden.
Jeg syntes, vi burde have et system, hvor man kun betalte 25 procent i skat og selv forsikrede sig mod hospitalsregninger m.m. for de mange ekstra penge, jeg ville have til mig selv.
Senere overvejede jeg at flytte til USA: Florida, med de lave skatter og skønne strande med næsten evigt solskin.
Nu er jeg så blevet folkepensionist. Jeg fyldte 67 år i januar, og muligheden er der. Jeg opsagde mit job som politisk redaktør på B.T. for få år siden og skal ikke længere møde på arbejde hver dag. Men noget har ændret sig. Jeg er ikke længere så negativ over for det dårlige vejr og de høje skatter. Noget er sket – men hvad?
En fælles model
For nylig talte jeg i telefon med tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen, som har skrevet bogen Humlebien – en kærlighedserklæring til Danmark fra en hippie-liberalist, som han kalder det. Han bor i Schweiz og har dermed gjort det, jeg havde planer om.
Han var som bekendt også en stærk modstander af det danske skattesystem, da han var formand for Liberal Alliance. ”Her i Schweiz betaler jeg 20.000 kr. om måneden for pasning af ét barn, og huslejen er dobbelt så høj som i Danmark, så jeg betaler bare på en anden måde,” sagde Anders Samuelsen.
Spørgsmålet er, om det hele ikke i sidste ende udligner sig. I Danmark har vi en mere fælles model – så fælles, at amerikanerne betragter os som socialister.
Ifølge Unicef udgør det hele 46 procent af en gennemsnitlig husstandsindkomst, hvis man er en familie med to børn. De høje priser har ført til, at Schweiz har den næsthøjeste andel af kvinder, der arbejder deltid. Ifølge Eurostat arbejder cirka 61 procent af de schweiziske kvinder deltid. Til sammenligning er tallet 33 procent i Danmark.
Danmark har tidligere haft et lavt skattetryk. I 1960 var det på ca. 25 procent af BNP – på niveau med USA. Siden blev skatterne forhøjet, så skattetrykket fra midten af 1980’erne har ligget omkring 45 procent. Til gengæld har skattetrykket i USA stort set været uændret og lå i 2022 på ca. 28 procent af BNP.
Nå, men ligesom Anders Samuelsen er jeg blevet gladere for Danmark med alderen. Skatterne er ganske vist lavere i USA, men der er også mange udgifter, man selv skal dække, og forsikringerne dækker ikke altid. Det er dyrt at have børn i uddannelsessystemet, og sygehuse og medicin koster mange penge. De har tre ugers betalt ferie og næsten ingen barselsorlov.
Så spørgsmålet er, om det hele ikke i sidste ende udligner sig. I Danmark har vi en mere fælles model – så fælles, at amerikanerne betragter os som socialister.
Kultur, historien, tilliden
Jeg har også genopdaget vores kultur og historie. Der er meget at være stolt af.
I vikingetiden var danskerne langt fremme og rejste til Grønland, Rusland, Middelhavet og Nordamerika – mange år før Columbus. Harald Blåtand kristnede danskerne ca. år 960. Svend Tveskæg erobrede England, og hans søn Knud den Store regerede landet i 20 år fra 1016. Ved slutningen af 1020’erne var Knud den Store en af Europas mægtigste herskere. Som konge over hele England og Danmark, nordmændene og en del af svenskerne strakte hans rige sig over Nordsøen, og hans regeringstid var præget af stor stabilitet.
Danerne omtales fra 500-tallet, og navnet Danmark fra ca. år 800. Danmarks flag, Dannebrog, er verdens ældste nationalflag. Ifølge legenden faldt det ned fra himlen under et slag i Estland i 1219 og opildnede danskerne til sejr. Legenden er næppe sand, men flaget menes at stamme fra korstogsperioden i 1100–1200-tallet. Den første dokumenterede brug er i Valdemar Atterdags våbenskjold fra anden halvdel af 1300-tallet.
Danmark var størst under Kalmarunionen (1397–1520), som omfattede Danmark, Norge (med Grønland, Island og Færøerne), Sverige og dermed også Finland. Unionen var dog i lange perioder mest en papirkonstruktion.
Jeg var tidligere kritisk over for Nato og EU. Men efter Ruslands angreb på Ukraine og Trumps genkomst som præsident i USA har jeg ændret mening. Vi bør samarbejde så tæt som muligt i Europa
Senere fulgte nedturene: I 1658 mistede vi Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. I 1814 måtte vi afstå Norge. Og i 1864 ramte vi bunden med tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg til Tyskland. Vi stod tilbage som et lille og forarmet land – men også foran begyndelsen på en ny succes.
I Humlebien skriver Samuelsen:
”På papiret burde vores model og lille land ikke kunne flyve. Vi har stort set ingen naturressourcer, til gengæld har vi verdens højeste skatter. Alligevel er vi et af verdens mest konkurrencedygtige lande. Vi har lange ferier, korte arbejdsuger og et stærkt socialt sikkerhedsnet. Vi har fri uddannelse, gratis sundhedsvæsen, tillid til hinanden, selvironi og selvtillid.”
Det er rigtigt.
Danmark havde enevælde fra 1660 til 1849. Enevælden blev indført under Frederik 3. efter politiske uroligheder og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian den 8.’s død. En folkemængde på 12–15.000 var på vej mod kongeslottet 21. marts, men da de nåede frem, sagde Frederik den 7., at deres ønsker allerede var opfyldt. Andre steder i Europa var revolutionerne blodige – men ikke i Danmark.
I juni 1849 underskrev Frederik den 7. Grundloven. Dermed afgav han sin enevældige magt, og Danmark fik sit første parlament, Rigsdagen. Senere kom højskolebevægelsen og andelsbevægelsen, og vi bevægede os fra bondesamfund til moderne teknologiland.
Under 2. Verdenskrig blev vi hurtigt besat. Siden krigens afslutning har Danmark været medlem af FN siden oprettelsen i 1945, Nato siden 1949 og EU siden 1973. EU-medlemskabet har været vigtigt, og Danmark har været en drivkraft for unionens udvidelse.
Danmark har i dag en veludbygget velfærdsstat og er blandt verdens mindst korrupte og mest ligestillede lande. Vi er også et af verdens rigeste og mest digitaliserede lande. På den grønne omstilling er vi ikke perfekte – men stadig blandt de bedste.
Vi ligger som nummer 4 ud af 192 lande på Human Development Index, der måler forventet levealder, uddannelse og BNP per indbygger. Foran os ligger Island, Norge og Schweiz.
Udlandet kender os for H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen.
Jeg var tidligere kritisk over for Nato og EU. Men efter Ruslands angreb på Ukraine og Trumps genkomst som præsident i USA har jeg ændret mening. Vi bør samarbejde så tæt som muligt i Europa.
Vi er et lille land med en lang historie – og et ret vellykket et af slagsen. Så nu har jeg tænkt mig at blive boende. Og vejret? Det er faktisk udmærket. Sol og få skyer. I hvert fald i dag.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og