KUNST? // KOMMENTAR – Medieomtalen af stuntet i Kværndrup, hvor designer Jim Lyngvild og sognepræsten Kristian Ditlev Jensen har skabt påskeaktuelle Jesus-provokationer, nærmer sig i skrivende stund det massive. Men provopræsten er bedre kurator end Lyngvild er kunstner, skriver Christian Tangø. Nu må påskefesten stoppe!
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg ved ikke helt, om jeg skal grine eller græde over den seneste provokationskunst. Den, der udspiller sig i medierne i anledning af påsken og Jim Lyngvilds kommende udstilling i Kværndrup kirke. Iscenesat af provopræsten Kristian Ditlev Jensen.
Jim Lyngvild er dygtig. Meget dygtig til at betjene en AI-maskine, der spytter nogle billeder ud. Men Kristian Ditlev Jensen har som kurator været endnu dygtigere til at promovere sagen, endnu inden blækket overhovedet er blevet hældt ind i de maskiner, der skal printe Jesus ud. Jesus som homo, Jesus som trans – fortsæt selv listen…
Forargelsen er god, i al fald for den omtale der er blevet billederne til del, allerede inden de er fremstillet og ophængt i Ditlev Jensens pastorat. Billederne skal ifølge præsten provokere til en debat om Jesus, eller i det mindste en debat om afbildningen af ham.
Men debatten har allerede provokeret både Ditlev Jensen og Lyngvild selv, mest fordi alle ikke bare har klappet i hænderne ved udsigten til at få Jesus serveret som homoerotisk show. Jo. Men hvad havde I regnet med, kære provovenner? At I både kan provokere, og så siger folk, at det her show er helt fint? Nu er det altså ikke så svært at provokere i kirkelig kontekst, kunne man sige. Tænk bare på Thomas Kluge, der fik en større sag ud af en guldramme om et barokt maleri. For slet ikke at tale om historien om Jens Jørgen Thorsen og hans Jesus-film.
Hvorfor skal POV’s læsere snydes for en gang påskebilleder i bedste Jesu-stil? Provo eller ej?
Medieomtalen af stuntet i Kværndrup nærmer sig i skrivende stund det massive, godt hjulpet på vej af udsendelsen P1-debat skærtorsdag og fulgt op af DR-nyheder langfredag. Men det mest morsomme er helt klart den artikel, som den anerkendte kunstkritiker Peter Michael Hornung kunne lancere i Politiken langfredag: Her blev Lyngvild sammenlignet med de store italienske malere, og hans AI-illustration blev i billedteksten omtalt som “maleri”.
Nej, nu må påskefesten stoppe! Lyngvild er altså ikke kunstmaler, men en designer, der sidder og triller rundt med nogle ord i en AI-maskine.
Nå, men ingen grund til at være sur på hverken den ene eller den anden. Og da slet ikke Jesus.
Men hvorfor skal POV’s læsere snydes for en gang påskebilleder i bedste Jesu-stil? Provo eller ej?
Så værsgo. Her er en række eksempler på, hvad AI-maskinerne kan spytte ud her i påsken 2024.
I modsætning til Jim Lyngvild, der holder sig til et meget barokt udtryk, har jeg her ladet maskinerne gå linen ud, så at sige, og blive rigtigt mærkelige.
Kunst er det ikke, men maskinelle udtryk. Simuleringer af kunsten kunne man sige. Wanna-be-kunst. Med forskellige kunsthistoriske detaljer indlagt som læserne kan sidde og gætte-gække.
Til allersidst en provokation jeg selv leverede i 2023 under min udstilling med AI-malerier, hvor der dog var indlagt en smule håndarbejde og konceptuel kunst. Men også noget rigtigt frækt, som provopræsten i Kværndrup garanteret ikke turde hænge op.
Nu er De advaret, kære læser!
Rigtig god påske, med eller uden Jesus, med eller uden kunst.
FAKTA
Christian Tangø er aktuel med bogen “Provokationskunst – tabuoverskridelser i billedkunsten”, der gennemgår kunsthistorien for forskellige tabuoverskridelser, og som beskriver over 40 danske kunstnere og deres bedrifter i et mere eller mindre grænsesøgende område.
Dokumentationsfoto fra Papirudgaven af Politiken, hvor Lyngvilds AI-billede omtales som “maleri”.
Linksamling til det meste af presseomtalen af Lyngvild og Ditlev Jensens “provo-stunt” i Kværndrup kirke:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/jim-lyngvild-kunst-splitter
Med til historien hører naturligvis også en fortid med Lyngvilds provokation med fotografier i Faaborg Kirke. Det kom der et helt tv-program ud af, i august 2020:
https://www.dr.dk/drtv/serie/praesten-og-hedningen_205386
Men også en kritisk kommentar i Kristeligt Dagblad:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/det-lokale-er-aflyst-men-faaborg-findes
Da P1-debat skal være påskeakutelle, tager de sagen op. Og så kører lavinen. P1 debat den 27. marts tager emnet op, og skruer op for den provokerende retorik:
Påskesalon: Bøsse-porno, sensitive læsere og de illoyale
Er Jesus veltrænet og sexet? Er der plads til homoerotik i folkekirken?
Gæsterne er: Jim Lyngvild designer, kunstner, forfatter; Manu Sareen, forfatter, formand ADHD-foreningen, tidl. kirkeminister; Mette Bock, præst, tidl. kultur- og kirkeminister; Louise Kjølsen psykolog, forfatter, twerk-queen; Britt Bager, seniorrådgiver Kraka Advisory, tidl. medl. af Venstre og Konservative; og Kristian Ditlev Jensen, præst, forfatter.
DR følger op den 29. marts med en nyhedsfeature under overskriften “Jesus har både været viking, kvinde og sexsymbol: Nye værker sparker igen gang i debatten”.
Inden da har historien også fået omtale i Fyens Stiftstidende:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
