Karen Hammer: Den engleagtige, radikaliserede Unge Ahmed

i Kultur/Film af
FILM // ANMELDELSE – Drengen Ahmed er bare 13 år. Han er endnu et barn med barnets lidt kluntede bevægelser og et blødt og sødt ansigt. Man får lyst til at kramme ham – men han er livsfarlig, og jeg sad som på nåle af skræk gennem det meste af filmen ”Unge Ahmed”, skriver Karen Hammer.

Den kønne, lille bebrillede dreng bor i Belgien og går i en normal folkeskole med mange forskelligartede, etniske børn. I sin fritid hjælper han til hos den lokale grønthandler Youssouf. Hjemme har han en storesøster, der går i lårkort og snaver med drenge, og en storebror. Hans søde belgiske mor er lettere alkoholiseret, og hans far har forladt familien, hvilket Ahmed bebrejder moderen, for hun tager ikke religionen særlig alvorligt og går ikke med tørklæde.

Youssouf er imidlertid også Imam i moskeen og fodrer Ahmed med oplysninger om kættere, om Jihad og om vigtigheden af at være en ”rigtig muslim”. Youssouf taler om æren ved martyrdøden og vigtigheden af at bekæmpe kættere. Ahmed er en ildsjæl, der vil gøre alt for at være ”rigtig”. Han beder hjemme i lejligheden med et foto skjult under bedetæppet: Han hylder sin fætter, der døde som fremmedkriger for Allah i Syrien. Han gennemskrubber sig overalt før bønnen. Han nægter at give hånd til farvel til sin venlige matematiklærer Inez, der også underviser i arabisk for de mange belgiske børn, der ikke har arabisk som modersmål.

Den lille rabiate dreng, fremragende spillet af Idir Ben Addi, ser så uskyldig ud, at det er umuligt at gennemskue, hvad der kan skjule sig bag hans engleagtige udseende. Jeg anbefaler en fremragende og møguhyggelig film til advarsel for alle

Fordi hun af hensyn til de unges muligheder for senere at kunne få arbejde underviser ud fra moderne sange og ikke på den ortodokse måde med Koranens vers, dømmer Ahmed hende til døden som kætter.

Ahmed opsøger Inez hjemme og stikker hende med en frugtkniv. Hans mordforsøg mislykkes. Fortvivlet opsøger han Youssouf, der forskrækket afviser at støtte ham og beder ham holde tæt med sine udtalelser i moskeen. ”Jeg bad dig ikke handle nu, men vente til Jihad kommer”

Politiet sender Ahmed på en ungdomsanstalt med forbindelse til en venlig landmand med køer, grise og kaniner. Alle de voksne er venlige og positive overfor den lille radikaliserede galning, der er rasende over, at en af vennerne har meldt Imanen, som nu er fængslet. Han nægter at åbne sig for psykologen, som skal vurdere, om han atter kan komme hjem til sin mor, der savner ham.  En sød ung pige er interesseret i ham og lokker ham til at kysse.  Han er rædselsslagen, for han har syndet, og skrubber sin mund næsten til blods for atter at blive ”ren”.  Hvis hun nu bare var muslim, så var det ikke så alvorlig en synd, så han prøver at overtale hende til at konvertere.

Nu blev filmen næsten for vedkommende for mig: Jeg prøvede i 1990 at leve i en landsby i Mali sammen med min muslimske mand. Efter fire måneder måtte jeg opgive og tog sydpå til FESPACO i Burkina Faso. Problemerne var mange for mig som ikke-muslimsk førstekone i et polygamt samfund. Alle ville af med mig, for jeg var ikke muslim, og man havde ikke ”set” brylluppet (Lyngby Rådhus), så det var nok løgn.

Han turde ikke forsvare mig og vores samliv. Jeg tror ikke, man prøvede at forgive mig, men jeg er ikke helt sikker

For mig var det intet problem, at mænd ikke ville trykke min hånd, og at jeg stort set kun omgikkedes med børn, men jeg måtte heller ikke holde min mand i hånden eller være alene med ham, for så ville han brænde i Helvede, og det var han meget bange for.

Ifølge Koranen må en muslimsk mand godt ægte en ikke-muslimsk kvinde, for hun giver sig jo nok med tiden – men ikke i min landsby, og han turde ikke forsvare mig og vores samliv. Jeg tror ikke, man prøvede at forgive mig, men jeg er ikke helt sikker.

Det er brødrene Jean-Pierre & Luc Dardennes 11. spillefilm. Jeg har fulgt dem i årevis og beundret deres helt specielle stil med håndholdt kamera og socialrealistiske emner. De har gennem årene modtaget et væld af priser især i Cannes, hvor ”Unge Ahmed” i 2019 erobrede prisen for bedste instruktion, og det gribende mesterværk ”Barnet” der vandt Guldpalmerne i 2005.

I et interview fra Cannes har de udtalt, at filmens tema er: Hvor går aldersgrænsen for fortabelsen? Hvornår er det for sent at vende et barns radikalisering og redde det til en normal tilværelse. ”Unge Ahmed” er en utrolig vigtig film, for hvem kontrollerer, hvad der foregår i moskeerne? Jeg har mange muslimske venner både her og ude i verden, og jeg har aldrig været bange for at færdes i deres samfund. Måske er det på tide at tænke i nye baner!

Den lille rabiate dreng, fremragende spillet af Idir Ben Addi, ser så uskyldig ud, at det er umuligt at gennemskue, hvad der kan skjule sig bag hans engleagtige udseende. Jeg anbefaler en fremragende og møguhyggelig film til advarsel for alle.


Foto: PR.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur