TEATER // ANMELDELSE – Ja, det handler om gode gamle Grundtvig og den danske folkehøjskole. Med Tilbage til højskolen, som skal turnere rundt til – netop – højskolerne, mikser Teatergrad personlig smerte med politisk kritik og stor musikalitet.
Det begynder fredeligt og hyggeligt med Gnags’ ”Åh Danmark” og Sebastians ”Du er ikke alene”, men snart krakelerer den danske middelklasseidyl, når Grundtvig i Thomas Knuth-Winterfeldts skikkelse spørger om hans gamle demokratiske dannelsesideal stadig er i højsædet: ”Er lyset for de lærde blot”?
Højskolen, hvor meninger kunne brydes, er måske erstattet af højskolen, hvor de rigtige meninger dyrkes
For højskolens succes med omkring 40.000 unge elever på årsplan (plus et sommerindtag af bedsteborgere på selvudviklingsophold) er måske sket på rummelighedens bekostning. Højskolen, hvor meninger kunne brydes, er måske erstattet af højskolen, hvor de rigtige meninger dyrkes.
Tilbage til højskolen med bid
Kan fællesskabet rumme dem, der ikke har lyst til at dele af sig selv? Og når det kommer til rummeligheden, så spørger Tilbage til højskolen også lidt bredere, hvordan vi både kan rumme ukrainske flygtninge og hjemsendelse af syriske.
Der er smæk for skillingerne, når Teatergrad lægger fra kaj i forsamlingsrummet på Borchs Kollegium i det centrale København, hvor N.F.S. faktisk holdt nogle af sine opbyggelige taler. Og midt i det politiske og etiske, bliver det pludselig personligt, så forestillingen tager pusten fra en.
Så: Tag Tilbage til højskolen.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
