“INTERVIEW” – Filmen ”En frygtelig kvinde” har netop haft premiere i 70 biografer landet over og instruktør Christian Tafdrup er blevet interviewet om filmen i flere medier. Som mange vil vide, handler den om en kvinde – spillet af Amanda Collin – der gennem passiv-aggressive og snedige taktikker former og nedbryder sin kæreste – Anders Juul lægger krop til – så hans mandighed og personlighed eroderes og fordufter. Pouline Middleton har begået en utraditionel kommentar til filmen med nedenstående fiktive interview med den kvindelige hovedperson, Marie. Pouline kender nemlig en del kvinder, som ligner Marie.
– Hej Marie, jeg vil gerne spørge om, du har set filmen, som efter sigende handler om dig?
”Ja, ja.”
– Hvad synes du så?
”Jeg troede, Rasmus gerne ville have et samliv med mig”.
– Jo men samliv er jo netop noget man har sammen, hvor man beslutter tingene sammen
”Seriøst, da jeg flyttede ind hos ham lignede lejligheden et rodet kollegieværelse. Det var ikke et hjem”.
– Så det gjorde du det til?
”Jeg havde på et tidspunkt et chefjob. Det begyndte som deltid, så fuldtid og så blev jeg salgschef i sådan en butik, der sælger køkkenudstyr. Der lavede jeg en plan for hvor vi skulle hen, jeg sørgede for den rette bemanding, jeg fik tilført de nødvendige ressourcer og så satte jeg gang i en proces, hvor der løbende var styr på alle detaljerne.”.
– Jo men det her er et hjem?
”Og?”
– Det er jo noget man skaber sammen.
”Der var ikke noget mad i køleskabet og mere snavset end rent tøj. Og så var der gamle ting overalt, som stod der uden at blive brugt. Han kunne jo bare have sagt, at det var sådan, han gerne ville fortsætte med at leve. Så var jeg ude, inden jeg var flyttet ind”.
Efter jeg så filmen har jeg tænkt på, om mænd mon har fået det at vide? Har de fået oplyst, at hvis de vil have magt og indflydelse over, hvordan deres hjem skal se ud og deres privatliv skal udforme sig, må de komme ind i kampen. De må være villige til at fejle for at kunne lykkes
– Så du kan ikke se, at du opførte dig som en frygtelig kvinde?
”Jeg synes, Rasmus var en forkælet umoden fyr, der ikke vidste hvad han ville, da jeg mødte ham. Og da han ikke selv tog initiativ til at lave om det på det, men det samtidig virkede som om, han gerne ville være sammen med mig, valgt jeg at tage affære. Igen man fører ikke skib ved at drive for kastevinde”.
– Jo men kunne han ikke have holdt fast i noget af det, han godt kunne lide?
”Naturligvis, men det gjorde han jo ikke”.
– Måske var han bange for dig?
”Det spurgte jeg ham også om, som du kan se i filmen. Det nægtede han. Men jeg troede ikke på ham. Hverken dengang eller nu. Og det var, da jeg stillede mig selv det spørgsmål, at jeg mistede respekten for ham. Jeg mistede simpelthen lysten til at dyrke sex med ”hundehvalpen”.
– Har du ondt af ham?
”Jeg synes, der er mange mænd, som opfører sig som om, de stadig lever i 1950’erne, hvor en mor eller kone sørgede for at opfylde alle deres behov uden at kræve noget til gengæld.”
”Men sådan er der jo ikke nogen kvinder, der er længere. Efter jeg så filmen har jeg tænkt på, om mænd mon har fået det at vide? Har de fået oplyst, at hvis de vil have magt og indflydelse over, hvordan deres hjem skal se ud og deres privatliv skal udforme sig, må de komme ind i kampen. De må være villige til at fejle for at kunne lykkes”.
– Det er en noget hård tilgang du har der.
”Synes du? Jeg gider ikke være mor eller tjenerinde for en umoden og doven mand. Og det synes jeg altså flere gange han var. Han ville gerne skumme fløden, men var ikke parat til at argumentere for sin sag”.
Han kunne have grebet min hånd hen over frysedisken og sagt det. Og så holdt fast. Og set mig dybt ind i øjnene indtil trusserne nærmest selv var gledet ned og vi var nødt til at vente med lasagnen, fordi vores begær tændte os begge
”Hvis det med den kødlasagne var vigtigt for ham, kunne vi jo bare have lavet to lasagner. Eller han kunne have overbevist mig, og sagt, at jeg havde ret i, at det var bedst for miljøet, men det måtte vi tage hensyn til en anden dag, for han ville have kød”.
”Han kunne have grebet min hånd hen over frysedisken og sagt det. Og så holdt fast. Og set mig dybt ind i øjnene indtil trusserne nærmest selv var gledet ned og vi var nødt til at vente med lasagnen, fordi vores begær tændte os begge.”
– Og hvad så hvis du var blevet sur?
”Ja hvad så? Man bliver sur og så bliver man god igen. Hvis han ikke har stamina til at holde til det, er han nok ikke parat til et forhold, der både består af et velfungerende hjem og god sex tit. For mig var han bare en parentes, der troede han havde det i sig. Jeg fattede aldrig, hvad han egentlig ville med os”.
– Så du synes ikke, der er noget at kritisere ved din adfærd?
”Nej men vi skulle have talt med hinanden om, hvad vi gerne ville med vores forhold. Jeg ville gerne have et gensidigt ligeværdigt forhold”.
”Hvis han gerne ville være med til at bestemme, hvordan vores hjem skulle se ud, så savnede jeg, at han gik online og fandt nogle fede malerier, som vi så sammen kunne tage ud og se på.”
”Men det gjorde han aldrig. Eller at han fandt en spændende restaurant at gå på. Men han dukkede sig bare, når jeg foreslog noget”.
– Men han tog jo netop initiativ til den aften på Glyptoteket …
”Hold nu op. Det var jo sådan en ‘køb en gavekortløsning’, som man kan give til en, man ikke kender særligt godt. Han skulle have lyttet til, hvad jeg godt kan lide og så fundet et sted der passede og noget mad der passede, og måske et spændende foredrag at lytte til først”:
”Han skulle have vist mig, at han havde gjort sig umage for min skyld, fordi han elsker mig og ikke for at få ros, som en lille dreng”.
– Har du et godt råd til mænd?
”Ja, klap ørerne ud og lyt til hvad dine kæreste siger og hvilken slags menneske hun er. Tænk så over hvad du selv vil med forholdet og snak med hende om det. Gider du ikke det, så overvej om du hellere skal lede efter en husholderske”.
– Det lyder, som om du ikke rigtig respekterer Rasmus, eller måske mænd i det hele taget?
”Hør nu her, filmen er jo en lang demonstration af en mand, der er i sine følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med sin forstand”.
”Min rolle sammen med sådan en mand bliver simpelthen uinteressant. Jeg længes efter at møde en mand, der kan spille Beethovens 9. – eller i det mindste en der kan spille firhændigt. Rasmus spilede ligesom kun Fur Elise, ikk’”?
Måske egner mænd sig bedre til at leve i storfamilier, som de kan drive ind i, når de har brug for en tryg ramme med varm mad og rent tøj og drive ud ad igen, når de har brug for at lege sammen med drengene
– Så du synes ikke du er en frygtelig kvinde?
”Ha, ha, nej ved du nu hvad, han er vist bare kommet ud på for dybt vand og padler rundt på jagt efter sin redningskrans. Og måske er der mange mænd, der har det sådan”.
”Jeg er mere optaget af hvad jeg skal gøre, hvis der er mange mænd, der har det sådan med parforholdet, at de ikke kan finde ud af det. Det kan være, jeg helt skal droppe modellen om den eneste ene og så stedet skal gøre som hende der forfatteren, der datede tre mænd: en til snak, en til sex og en til praktisk arbejde”.
– Det er en temmelig beregnede måde at betragte mænd på, synes du ikke?
”Hvis en mand ikke rigtig har lyst til at indgå i et parforhold, er der jo ikke nogen grund til at presse ham ind i det. Hvis man så kan finde mænd, der vil dele forskellige dele af ens liv med en og udføre den rolle, han selv vælger, så kan han jo yde sit bedste indenfor rollen”.
”Så bliver jeg glad og roser ham, og så bliver han glad. Sværere behøver det måske ikke at være”.
– Hør, nu er du vist ved at opløse kernefamilien?
”Det er jo ikke mig, der gør det. Som du ser i filmen ved jeg godt hvad jeg vil. Det ved Rasmus ikke. Og måske en lang række mænd med ham”.
”Så måske er det hele ideen om tosomhed, som vi har taget med fra 1950’erne, der ikke rigtig passer til moderne mænd og kvinder”.
”Måske egner mænd sig bedre til at leve i storfamilier, som de kan drive ind i, når de har brug for en tryg ramme med varm mad og rent tøj og drive ud ad igen, når de har brug for at lege sammen med drengene”.
– Har du en afsluttende kommentar?
”Ja, hatten af for instruktør Christian Tafdrup for at stå frem med sit alter ego, Rasmus. Jeg ved, hvor svært det kan være at sige fra overfor det, der føles som et overgreb, mens det står på”.
”Helt grundlæggende kan jeg jo ikke vide, hvordan han har oplevet det. Følte han vores forhold var et overgreb vil jeg gerne hermed fremsætte min dybfølte undskyldning”.
Topillustration: Fra filmen – Det Danske Filminstitut, Søren Kirkegaard.
’En frygtelig kvinde’. Manuskript: Mads og Christian Tafdrup. Instruktion: Christian Tafdrup. Dansk. Filmen havde premiere den 25. december i biografer over hele landet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
