Egentlig skulle kohornene fra slagterierne bare smides ud. Nu bruges en del af dem til blandt andet smykker, og et besøg i Bøvlingbjerg i Vestjylland var med til at sætte gang i produktionen af Astrid Sulgers brugskunst, skriver Ulrik Gade Husted fra Mozambiques hovedstad, hvor en frituregryde er kommet til at spille en vigtig rolle for at sikre produkter af høj kvalitet.
MAPUTO – Hornsmykkeværkstedet gemmer sig lidt nede af en jordvej i Bairro Ferroviario, et af Maputos mange småkvarterer, hvor husene ligger tæt og børnene leger med bildæk på jordvejen. Der er ingen skiltning, eller andet der antyder, at huset ikke blot bliver brugt som beboelse som alle nabohusene gør.
I disse ydmyge omgivelser har schweiziske Astrid Sulger slået sig ned som smykkedesigner, og har i de seneste 11 år fremstillet og solgt lokalt producerede hornsmykker. Hun lærte først horn at kende, da hun flyttede til Maputo og forelskede sig i materialet.
”Horn er et fantastisk produkt. Det er et organisk materiale, så alle kohorn er forskellige. Derfor må vi undersøge de unikke mønstre i hvert eneste af dem og bruge dem i forhold til deres oprindelige mønstre”, forklarer Astrid, mens hun viser forskellige eksempler, der understreger pointen. Hun bruger udelukkende kohorn, som hun får fra et nærliggende slagteri, hvor de ellers blot ville være endt som affald.
Frituregryden beriger processen
I 2005 blev Astrid udvalgt blandt andre mozambiquiske virksomheder til at deltage i en messe i Herning.
På dette tidspunkt var smykkeproduktionen stadig i den første fase. Hun var netop startet med at arbejde i horn, men var stadig under oplæring i de forskellige bearbejdningsprocesser. ”Danida var interesseret i virksomheder og ikke i enkeltmandsprojekter. Der var ikke mange at vælge mellem i Mozambique på det tidspunkt, så vi blev udvalgt, selvom vi var ganske nystartede”, fortæller hun.
I Herning blev der skabt kontakt til Danmarks eneste hornvarefabrikant, Hornvarefabrikken, som ligger i Bøvlingbjerg.
Her mødte Astrid den daværende ejer af det danske værksted Agner Andersen. Han lærte hende blandt andet, hvordan varm olie er langt bedre end varmt vand til at blødgøre hornet, så det kan formes og lægges i pres, så det bevarer den ønskede form.
I værkstedet i Maputo varmede de vand over bål for at forme hornet, men der var et stort spild, da det var svært at fastholde temperaturen over længere tid. Store maskiner og dyrt udstyr er dog ikke en mulighed for Astrid, så en simpel frituregryde bliver nu brugt til opvarmningen i Mozambique.
Stoltheden ved håndens arbejde
Værkstedet i Maputo består af et ganske almindeligt hus med bliktag, som alle andre huse i området, mens alle arbejderne sidder udenfor under halvtag som værn mod sol og regn og arbejder koncentreret.
Hornsmykkeproduktionen har udviklet sig fra få ansatte til de nuværende 14 medarbejdere, heriblandt Zélia Boaventura Muleia, der sidder fordybet over et smykke, som hun polerer med håndkraft.
Selvom håndarbejde i horn ikke er et prestigefyldt arbejde, fornemmer man en vis stolthed i Zélias stemme, da hun sammenligner deres produkter med andre i byen: ”Vores arbejde er forskelligt fra andres i Maputo. Vi har maskiner til at bore med og vi sliber i vand, indtil alle slibemærker er væk. Det gør, at vores produkter er meget flottere end de andres”.
”Hvis du har penge, kan du gøre alt”
Når man har en mindre virksomhed i Mozambique, er man ganske overladt til sig selv: regeringen ser intet potentiale i håndværk, mener Astrid.
Det er ikke nødvendigvis dårligt, at regeringen ikke støtter os, for hvorfor skal staten altid understøtte alt, hvad man laver?” Nu er er det kun hende selv og hendes medarbejdere, der afgør, om de kan få produceret og solgt varer nok til at opretholde forretningen.
Men: ”Det er ikke nødvendigvis dårligt, at regeringen ikke støtter os, for hvorfor skal staten altid understøtte alt, hvad man laver?” Nu er er det kun hende selv og hendes medarbejdere, der afgør, om de kan få produceret og solgt varer nok til at opretholde forretningen. De er dog afhængige af et fortsat marked af købere af smykkerne, og med krisetider i Mozambique svinder kundegrundlaget til luksusvarer som for eksempel hornsmykker.
Den nuværende økonomiske krise i Mozambique kommer efter en del år med lovende økonomisk vækst. I midten af 2016 blev det afsløret, at den tidligere mozambiquiske regering havde optaget hemmelige lån til en værdi af mere end 2 mia. dollars, hvoraf danske pensionsselskaber har investeret i et af selskaberne.
Hele miseren har indtil videre fået flere donorer til at lukke kassen i for den direkte budgetstøtte. Der er blevet lavet en uafhængig revision af forløbene, men de har ikke haft adgang til alle dokumenter, hvorfor støtten stadig bliver tilbageholdt på ubestemt tid.
Zélia kan også mærke, at det bliver sværere at få pengene til at slå til. Men hun er ikke typen, der giver op. Hun håber også, at hun engang kan åbne sin egen forretning i fællesskab med andre.
Men det har lange udsigter, erkender hun, da det kræver penge til investeringer. ”Hvis du har penge, kan du gøre alt. Hvis du ikke har nogen, må du nøjes med drømmene,” smiler hun, inden hun igen retter sit fokus mod smykket, der kræver hendes fulde opmærksomhed.
Afrika er andet end sultkatastrofer
Det vigtigste, Astrid fik med sig fra besøget i Danmark i 2005, var troen på at hendes produkter kunne sælge:
”Jeg tog til Herning med en plastikpose fuld af vareprøver. Jeg vendte hjem med en tro på min virksomhed. Hvis folk i Danmark kan lide vores produkt, så kan det ikke være helt dårligt”, som hun udtrykker det – som om hun også har taget jysk beskedenhed med sig hjem.
Astrid har stadig bånd til Danmark, hvor smykkerne senest er blevet repræsenteret på Louisianas AFRIKA udstilling i 2015.
Udstillingens fokus på at vise mangfoldigheden og kompleksiteten appellerede til Astrids håb for forståelsen for den verden i Mozambique, hun lever i:
”Det er vigtigt, at mennesker uden for Afrika anerkender, at her findes andet end katastrofer og hungersnød. Afrika kan også byde på smukke ting”.
Hovedillustration: Værkstedet ligger gemt væk i en bairro i Maputo.
Alle fotos: Ulrik Gade Husted.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
