ISRAELSKE PROTESTER // REPORTAGE – Israelerne demonstrerer mod Netanyahu-regeringen, som i manges øjne er ved at sætte landets demokrati ud af spil, og det udelukkende for egen vinding.
TEL AVIV – Da den israelske premierminister, Benyamin Netanyahu, i begyndelsen af denne uge holdt kabinetsmøde, var det i en noget anden udgave, end han nok havde forestillet sig. Mest bemærkelsesværdigt var det, at han brugte mødet til at fyre indenrigs- og sundhedsminister Aryeh Deri, og herudover boykottede tre ministre fra det ultranationalistiske parti Religiøs Zionisme kabinetsmødet, men det er en anden historie, som vi vender tilbage til.
Der er ikke engang gået en måned efter regeringens tiltræden den 29. december, og den knager allerede i fugerne som følge af intern splittelse og folkelige protester, der hurtigt griber om sig.
”Skam jer!” råber folk taktfast
Hovedhistorien lige nu er Aryeh Deri. Han står i spidsen for det ultraortodokse Shas-parti, som er den ene af regeringens fire koalitionspartnere. Men i sidste uge afgjorde landets højesteret – med ti dommerstemmer mod én – at Deri ikke kan beklæde nogen ministerpost. Han har nemlig tre domme for korruption, hvoraf den første sendte ham 22 måneder bag tremmer, og den sidste for godt et år siden endte i et forlig: Han fik en betinget dom for groft skattesvig, og som en del af aftalen skal Deri have indvilget i at forlade aktiv politik for bestandig.
Men i Shas, som tilbage i 1980’erne opstod som protestparti med særlig appel til sefardiske vælgere, altså jøder med baggrund i Nordafrika og Mellemøsten, forblev Aryeh Deri den ulastelige leder, og dommene gav ham kun en slags martyrrolle. Da højesteretsdommen var faldet, samledes tusinder af tilhængere uden for Deris hjem i Jerusalem, og da føg det med skældsord mod de ashkenaziske dommere, som det hed.
Shas-vælgerne så det som endnu et angreb mod deres etnicitet, og man gik let hen over, at den ene af dommerne kommer fra Israels arabiske mindretal, mens den kvindelige højesteretspræsident er af irakisk baggrund og derfor er lige så sefardisk som Shas-vælgerne.
Netanyahu, som er af ærke-europæisk baggrund, fik dog lov til at slippe igennem, da han kom for at give ”en bror i nød” sin støtte. Men da Knessets formand, Likud-partiets Amir Ohana, som er åbent homoseksuel, ankom til Deris bopæl, blev han fulgt til dørs med homofobiske tilråb.
”Skam jer!”
Jeg er til demonstration i Tel Aviv. Det er lørdag aften, og der er tusinder på gaden i protest mod Netanyahu og hans regering.
”Skam jer!” råber folk taktfast, mens de med flag og bannere langsomt bevæger sig i retning af pladsen foran Habima, det israelske nationalteater. Der er tilsvarende demonstrationer i både Jerusalem og Haifa, men de er langt størst her i byen, hvor befolkningen gennemgående er sekulær og liberal. Ifølge politiet er der 130.000 mennesker på gaden, hvilket er en hel del mere end lørdagen forinden.
Protesterne, som efter alt at dømme vil fortsætte og kun vokse sig større fra uge til uge, er på mange måder et udtryk for essensen i det hele.
”Vi er vrede over Netanyahus angreb på retssikkerheden,” siger en demonstrant, der blot identificerer sig som Sagi. ”Han er ved at gøre Israel til et illegitimt skindemokrati, ligesom Tyrkiet under Erdoğan.”
Demonstrationerne er først og fremmest rettet mod regeringens såkaldte reformpakke. Den nye justitsminister, Yariv Levin fra Likud-partiet, har planer om en række nye love, der bl.a. vil sætte en siddende regering i stand til at underkende en højesteretsdom.
”Dette vil annullere den demokratiske tredeling af magten. Den dømmende magt vil ikke længere være selvstændig, og hvis det bliver en realitet, vil Israel ikke længere være noget demokrati,” siger Adam Keller, som jeg møder ved demonstrationen i Tel Aviv.
Keller kan betegnes som professionel fredsaktivist og befinder sig langt til venstre. Han er derfor næppe helt objektiv i sin analyse, og det indrømmer han selv.
Tirsdag i denne uge gav over 400 virksomheder i Tel Aviv deres medarbejdere fri et par timer midt på dagen, så de kunne gå ud og demonstrere
Men han påpeger også, at hvor man indtil for nylig mest hørte synspunkter som hans i en ganske lille del af den israelske befolkning, og primært i det liberale Tel Aviv, er det nu en meget bred opfattelse. Ved demonstrationen forrige lørdag var hovedtaleren således den nu afgåede forsvarsminister, den tidligere generalstabschef Benny Gantz. Politisk placerer han sig på den moderate højrefløj, men han sagde nogenlunde det samme som Adam Keller. For Gantz var det i øvrigt den første demonstration, han nogensinde havde deltaget i.
Billedet er det samme mange steder i Israel. Tirsdag i denne uge gav over 400 virksomheder i Tel Aviv deres medarbejdere fri et par timer midt på dagen, så de kunne gå ud og demonstrere, og virksomhederne har varslet at de tirsdag i den kommende uge vil lukke hele dagen. Blandt dem finder man flere af de store hightech-virksomheder. Det er dem, der i de sidste par årtier har været afgørende med til at sikre enorme vækstrater i den israelske økonomi, hvilket ofte er blevet betegnet som et udslag af Netanyahus erhvervsvenlige politik.
”Alt dette drejer sig udelukkende om hr. Netanyahu,” mener en kvinde ved navn Sigal, som også deltager i demonstrationen.
Hun beskriver sig selv som offentligt ansat, men har ikke lyst til at gå i detaljer.
”Lige siden november 2019, hvor Netanyahu udskrev valg første gang, har Israel befundet sig i politisk krise,” forklarer hun. ”Vi har været igennem fem valg, og hver gang har det drejet sig om Netanyahus desperate kamp for at holde sig ved magten.”
Den israelske premierminister står anklaget i flere tilfælde af mandatsvig og korruption, og det er den almindelige opfattelse blandt demonstranterne, at regeringens planlagte lovreform vil gøre retsvæsenet tandløst i sagen mod Netanyahu. En regering under Netanyahus ledelse vil med andre ord kunne annullere enhver dom i sagen og dermed reelt frikende ham.
”Derfor var Aryeh Deri en vigtig brik i Netanyahus spil. Ved at have en minister, der sidder på sin post trods tre domfældelser, kunne regeringen lukke luften ud af sagen mod Netanyahu. Men det finder vi os ikke i,” fnyser Sigal, inden hun igen slutter sig til råbekoret.
Den græske ø
Men for at opnå dette er Netanyahu gået i samarbejde med den yderste højrefløj, som yderligere tegner et billede af et demokrati i krise. Det er historien om Bezalel Smotrich og et par af hans ministerkolleger fra Religiøs Zionisme, der udeblev fra søndagens kabinetsmøde.
Smotrich stillede store krav for at gå i regeringssamarbejde. Han blev selv finansminister, men som noget usædvanligt fik finansministeren også indflydelse på visse militære forhold på Vestbredden, hvilket normalt hører under Forsvarsministeriet. Da myndighederne derfor i sidste uge forberedte at rømme en lille bosætterudpost, Or Haim (Livets Lys), fra privat palæstinensisk jord, stillede finansministeren sig imellem og standsede operationen. Hvorpå den virkelige forsvarsminister, Yoav Galant (Likud), gennemtrumfede rømningen, som blev effektueret fredag formiddag.
Ad den vej blev der åbnet en ny indre brudflade i regeringen, idet Galant og Smotrich nu er i totterne på hinanden. Smotrich blev væk fra kabinetsmødet, men sagen betragtes på ingen måde som afsluttet.
Det ligger i hvert fald i kortene, at Netanyahu nok ikke skal forvente nogen invitation til at besøge Det Hvide Hus lige med det samme
”Situationen minder i stigende grad om den affære, vi husker ved navnet ’Den græske ø’,” skriver Dotan Russo, der er advokat, i en kommentar i et israelsk netmedie.
Han hentyder til daværende udenrigsminister Ariel Sharon, der i 1999 brugte sin indflydelse til at skaffe et par israelske entreprenører adgang til et storbyggeri på den lille græske ø Patroklos. Der var bl.a. tale om store bestikkelsespenge, som blev udbetalt til Sharons søn. Men da en retslig undersøgelse af sagen gik i gang, sørgede Sharon ifølge Russo for at skabe så mange bølger omkring den, at myndighederne endte med at betragte sagen som politisk, hvorpå efterforskningen blev lukket.
”Det er muligt, at Netanyahu prøver noget lignende,” tilføjer advokaten.
Netanyahu med kolde fødder
Meget tyder dog på, at Netanyahu er ved at få kolde fødder under indtryk af de kaotiske tilstande. Han må i hvert fald gang på gang trække i land, efter at ministre i hans regering har truffet hurtige beslutninger.
Således fandt den nye kulturminister, Miki Zohar, ud af at annullere en ellers populær ordning, hvor en stor del af landets museer tilbyder gratis adgang på sabbatten. Zohar, som repræsenterer Likud og selv er sekulær, begrundede det med, at ordningen diskriminerede den religiøse del af befolkningen, som ikke kører bil og går på museum på den ugentlige helligdag.
Det var helt tydeligt, at Zohar forsøgte at tækkes de religiøse koalitionspartnere, som konstant taler om mere jødisk identitet. Men initiativet satte kun ekstra brand under protesterne mod regeringen, så Netanyahu skyndte sig at få sin kulturminister til at skrotte ideen.
Et lignende tegn på at det er komplicerede tider for Netanyahu, så vi for nylig, da en gruppe amerikanske senatorer besøgte Israel. Demokraten Jacky Rosen lod det tydeligt forstå, at hun ikke ønskede at møde ministre fra Religiøs Zionisme. Flere andre senatorer har tidligere udtalt deres stærke forbehold over for en israelsk regering med deltagelse af højreradikale partier, så flere israelske kommentatorer betragter Rosens udmelding som en præcedens, der kan komme til at påvirke det israelsk-amerikanske forhold fremover.
Det ligger i hvert fald i kortene, at Netanyahu nok ikke skal forvente nogen invitation til at besøge Det Hvide Hus lige med det samme, så måske derfor sørgede han for at rejse til Jordan tirsdag i denne uge, hvor han og den jordanske kong Abdallah talte om et godt og solidt naboskab.
Tilbage i demonstrationen på Tel Avivs gader er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er palæstinensiske flag at se i mængden. Det plejer der at være, og det er i øvrigt fuldt legalt.
Itamar Ben Gvir, der som minister for intern sikkerhed repræsenterer Religiøs Zionisme i regeringen, har for nylig givet politiet besked på at skride hårdt ind over for enhver forstyrrelse af gadeordenen, og han har allerede bestilt nye og mere effektive vandkanoner til politiet. Det er muligt, at demonstranterne har valgt at undgå konfrontationer ved ikke at medbringe flag fra den anden side af konflikten.
”Men samtidig må jeg sige, at der slet ikke var optræk til konfrontation med politiet,” siger Adam Keller efter demonstrationen. ”Så vidt jeg har hørt, blev kun to demonstranter anholdt, og det kunne have været meget værre. Det er muligt, at Netanyahu har været inde over igen, fordi han ser, at Israel er godt på vej til at blive isoleret, og det giver mig dog en vis tro på, at demonstrationerne kan føre til noget.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
