DONALD TRUMP // KRONIK – Kommentatorer og journalister må være villige til at konstatere det åbenlyse. Trumps projekt er, nøgternt politologisk set, en fascistisk plan, og derfor bør betegnelsen ”fascist” også indgå i kommentarer, i journalistikken og i vores famlende hverdagssprog, skriver journalist og sociolog Jørgen Øllgaard.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Donald Trump kaldes en ”tosse” og ”skør” og ”nutcase” osv. Men det er en farlig forfladigelse og bagatellisering, for det overser, at der bagved alle tosserierne er et projekt og planer.
Kommentatorer og journalister viger tilbage fra at bruge betegnelsen, men han er fascist. Han opfylder de politologiske kriterier: Hans regeringsførelse er autokratisk (enmandsstyre). Han er ekstrem nationalist. Han er ikke demokrat, når han benægter valgnederlag og prøver at underminere kommende valg. Han politiserer embedskorps og retsvæsen med loyalister. Han bruger vold, når han indsætter Nationalgarden eller ICE i USA’s gader. Han prøver at undertrykke opposition og presse. Han tror på et naturligt hierarki med den hvide mand i spidsen. Han har imperialistiske ambitioner. Og så videre.
Fra dag ét efter Trumps tiltræden i januar 2025 blev det klart, at Projekt 2025 var køreplanen
Nogle har kaldt benævnelsen for overdreven ”alarmisme” med advarsler om, at man ikke må smide “fascisme-kortet”. Og filosoffer har sagt, at Trump ikke opfylder de klassiske ideologiske Mussolini-kriterier. Men det er varianter af den farlige forfladigelse.
J.D. Vance er lige så fascistoid
Ledende medier og kommentatorer har været og er tilbageholdende med at bruge udtrykket. Måske har de lagt sig i regeringens spor, hvor man ikke ville provokere Trump. Eller redaktørernes vinklinger har været båret af en forhåbning om, at nu må galimatiasen da snart stoppe, fordi nogle af Trumps egne republikanere siger stop, kombineret med at redaktører efterlyser løsningsorienterede vinklinger (jf. dansk journalistiks nye genre ”konstruktiv journalistik”).
Molloy mener, at mediernes forsømmelser har bidraget til, at USA blev udleveret til trumpismen
Et klart eksempel på den positive vinkling var portrætteringen af J.D. Vance, da han blev udpeget som vicepræsident. Han blev fremstillet positivt som en mand af folket, ”en hillbilly” og et godt korrektiv til Trump. Ingen gik hans populistiske tankegods efter – og han har vist sig at være mindst lige så fascistoid som Trump: ”Fyr hver eneste bureaukrat på mellemlederniveau, hver eneste embedsmand i den administrative stat, og erstat dem med vores folk”, udtalte Vance, før han og Trump blev valgt.
Drejebogen
Den manglende problematisering af sammenhængen mellem den ultrahøjreorienterede tænketank Heritage Foundation og Trump er et eksempel på forsømmelsen. Forhistorien er, at før Trumps tiltræden havde tænketanken lavet en drejebog, hvor man over 922 sider opremsede en systematisk vision for, hvordan USA kunne disruptes og reorganiseres. 320 anbefalinger med præcise detaljer om udrensning af embedsværket, indsættelse af loyalister i forvaltning og retsvæsen, lukning af Undervisningsministeriet og dramatisk udvidelse af den udøvende magt. Dokumentet var offentligt tilgængeligt. Trump benægtede under valgkampen mod Kamala Harris i 2024 at kende til drejebogen.
Men fra dag ét efter Trumps tiltræden i januar 2025 blev det klart, at Projekt 2025 var køreplanen. Halvdelen af de 320 projekter er allerede realiseret, bl.a. gennem 112 (ud af i alt 229) af Trumps dekreter.
Udsagn tages for pålydende
I den uafhængige amerikanske presse er der selvransagelse og bondeanger over, at man ikke tog ”Project 2025” på ordet som Trumps projekt. Den ansete kulturkonservative David Brooks har erkendt, at han undervurderede radikaliteten og rækkevidden i Trumps politik: “Jeg burde have set dette komme”. Talkshowvært Jon Stewart, der i trekvart år irettesatte kritikere for at trække fascist-kortet, indrømmede: ”Jeg troede ikke, at vi ville få dette autoritære styre så hurtigt… Jeg så det ikke komme. Selv om nogle sagde det hver dag. Med store bogstaver”.
Også politologer selvransager: ”Jo, det er fascisme. Indtil for nyligt mente jeg, at det var bedst at undgå udtrykket. Men nu er lighederne for mange til, at de kan benægtes”, konstaterede Jonathan Rauch fra en af verdens mest anerkendte tænketanke Brookings Institution.
Typisk for redaktører på ledende medier lyder undskyldningen, at man blev overrasket over det drastiske i Trumps regeringsførelse. Man forstod ikke helt Trumps organiserede dagsorden, som fx Reuters USA-redaktør Sally Buzbee formulerede det.
Journalistikkens systemiske konvention blev et problem for Kamala Harris i valgkampen. Pressen modarbejdede hende, da hun kaldte Projekt 2025 for Trumps politiske plan
Men – som journalisten Parker Molloy – undrende spørger: ”Hvordan kunne Buzbee – der i årevis var redaktør på en af landets førende aviser (Washington Post), og som nu styrer den politiske dækning for et af verdens største nyhedsbureauer – ikke forstå …” – samtidig med, at hun indrømmer, ”at vi journalister vidste om Projekt 2025”?
Molloy mener, at mediernes forsømmelser har bidraget til, at USA blev udleveret til trumpismen: ”Politiske journalister skal holde op med at lade som om, de ikke ved, hvad republikanerne vil gøre”.
Hun konstaterer, at det er politiske journalisters og kommentatorers opgave at afdække politikeres planer, at læse politiske dokumenter og bringe det videre til offentligheden. Men der er det systemiske problem i journalistikken, at det er en konvention at tage udsagn for pålydende. Trumps benægtelse blev taget for gode varer – og journalistikken undlod at tjekke og lave disclaimere (forbehold) med advarsler om, at udsagnet (benægtelsen) var i modstrid med andre oplysninger.
Trumps relation til Heritage var offentligt kendt. Hans støtte og opfordring til Heritages ledelse er fx dokumenteret på video i 2022: ”… Heritage vil lægge grunden og detaljerede planer for præcis, hvad vores bevægelse vil gøre, og hvad jeres bevægelse vil gøre, når det amerikanske folk giver os et kolossalt mandat til at redde Amerika”.
Journalisterne undlod at citere denne dokumentation som disclaimer, måske også af frygt for at blive kaldt partiske eller ”alarmistiske”. Trumps benægtelse blev rapporteret som kendsgerning, mens NGO-organisationers eller liberale tænketankes advarsler blev rubriceret som “siger interessegrupper”.
Journalistikkens systemiske konvention blev et problem for Kamala Harris i valgkampen. Pressen modarbejdede hende, da hun kaldte Projekt 2025 for Trumps politiske plan, som fx “har til hensigt at skære i social sikring og Medicare”. USA-Today, CNN’s og andre mediers faktatjekkere kaldte det ”falsk” med henvisning til, at det var Heritages projekt, og at Trump benægtede kendskab til planen.
At konstatere det åbenlyse
Spørgsmålet er ikke, om journalister burde have forudsagt fremtiden, siger Molloy: ”De burde have været villige til at sige det åbenlyse: at Projekt 2025 eksisterede, at det var skrevet af Trumps allierede, at Trump havde rost Heritages arbejde … og at hans benægtelser var en løgn, fortalt af en mand med en dokumenteret historie med at lyve, om et projekt drevet af hans egne folk. Dokumentationen var ikke hemmelig. Det er journalisternes job at afdække”.
Ud fra samme logik vil jeg konkludere: Kommentatorer og journalister må være villige til at konstatere det åbenlyse. Trumps projekt er nøgternt, politologisk set en fascistisk plan, og derfor bør betegnelsen ”fascist” også indgå i kommentarer, i journalistikken og i vores famlende hverdagssprog, så alvoren i Trumps plan om at disrupte og afvikle USA’s demokrati synliggøres, så vi ikke om et år bebrejder os selv, at vi ikke så det komme.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og