DAGENS POV // MEDIER // – P1 udsprang af den klassiske kulturradikalisme og ungdomsoprøret i 1968. Radio24syv blev skabt i et rettidigt opgør med den dogmatiske venstrefløj. Den nye radiokanal Loud kan blive en af flere kommende platforme for en ny generation, som gør op med bedsteforældrenes røde dogmatik og forældrenes ironiske værdirelativisme, skriver Jesper Grunwald. Men udfordringen bliver stor.
Blomster, kærlighedserklæringer og levende lys natten igennem foran det store kontorhus i hovedstaden.
Normalt gemmer der sig tragedier, død og ødelæggelse i dette blomster-scenarie. Men denne gang var det improviserede alter foran Radio24syvs kontorer og studier en begrædelse af og påmindelse om en radiokanals snarlige død. For det blev ikke den populære radiostation, der vandt udbuddet, da Radio- og tv-nævnet traf sin afgørelse.
Hvorfor dette melodrama både foran hoveddøren og i æteren over noget så uskyldigt som en overdragelse af en sendetilladelse fra en radio-leverandør til en anden?
Man kunne lidt flabet svare med et citat fra programreklamen for 24syvs eget mediemagasin Q&A, i form af et citat fra en af værterne, Henrik Qvortrup:
”Vi beskæftiger os med det, som journalister interesserer sig allermest for – os selv.”
Det politiske flertal bag monopolbruddet på public service i dansk radio kan ikke få bedre kredit for rigtigheden af deres beslutning i 2011
Ret præcist formuleret, når man ser på og lytter til Radio24syvs sidste uger inden afgørelsen. Lige fra daglige sorgbemærkninger henkastet i programfladen over programchef Bertelsens Facebook-billede af radiostationens flag på halv stand til dødsalteret foran mediehuset; og ikke at forglemme: et sarkastisk angreb på socialdemokraten, den nuværende transportminister Benny Engelbrecht, der i aftenprogrammet Det lille Mememageri, blev beskrevet som ”ham, der engang fik en fiks idé”.
Engelbrecht kom for skade for et par år siden at angribe københavneriet i mediebranchen og ønske sig FM4 flyttet til Jylland.
Selv afventede jeg frontalangrebet på DF og Morten Messerschmidt. Det kunne være spændende radio. Han har jævnligt haft studieværts-job, der har fungeret som politisk platform på netop Radio24syv.
Men denne onsdags aftenradio fra Radio24syv blev nu hverken køn eller modig, men kørte helt ud til grænsen via de personlige værter, som i øvrigt er stationens store succes.
Det var grådkvalt grænsende til det svulstige. Lad os citere natværten:
” … om tre timer, når jeg går ud af det her studie, ved du så, at du har ændret mit liv. I er fantastiske. Du er fantastisk!”
Når det er sagt, så bygger radio24syv’s succes imidlertid på væsentligt meget mere end den frustrerede selvoptagethed.
Dirigeret af cheferne og kanaldesignerne Jørgen Ramskov, Mikael Bertelsen og Mads Brügger har stationen med dygtighed udviklet sig til en stor succes.
Og ganske mange af kanalens egne lyttere greb til åben modstand, da DF fik gennemtrumfet endnu en ”jydeficering” ved ny-udbuddet af FM4 og reelt stranguleret FM-kanalen Radio24syv. Kanalen er og har også været en bred, politisk succes, fordi politikerne kan mærke, at kanalen havde fat i tidsånden ved at fjerne sig fra den politiske og kulturelle dogmatik, der – sandt eller uretfærdigt – har klistret til public service-monopolet DR.
Man gik fra starten i gang med en solid modprogrammering.
På Radio24syv kunne satireprogrammet, Den Korte Radioavis, der måske blev kanalens stærkeste brand, dokumentere, at humor og sarkasme i æteren passer bedre til tidsånden end farven rød. Det var, og er fortsat, skidesjovt Danmark for både de blå og de røde lyttere, skal jeg hilse fra det danske folk at sige.
Men den største succes har måske i virkeligheden været den mediepolitiske hensigt, som undfangede kanalen. For selv om kanalen ikke eksploderede i høje lyttertal, har den bidraget til nærmest en fordobling af den samlede lytning til taleradio i Danmark. Nye folk lytter til Radio24syv. Og samtidig har den gamle taleradio, P1, fornyet sig og er ikke blevet smadret i konkurrencen.
Missionen er fuldført.
Det politiske flertal bag monopolbruddet på public service i dansk radio kan faktisk ikke få bedre kredit for rigtigheden af deres beslutning i 2011.
Det store drama om lukningen af Radio24syv har hermed skabt det samme kulturelle sørgekor, som da DR’s licens blev reduceret for at kunne tilbyde en ny kanal uden for Statsradiofonien: vrede og sorg både i programfladen og i trådene på de sociale medier, og overbærende bemærkninger om den nye radio, selv om man endnu ikke havde hørt den sende.
Det ligner unægtelig den arrogance, der var stemningen, da Radio24syv blev skabt for en halv snes år siden, og det kan blive den nemesis, som rammer øjeblikkets hybris.
Men hvad så med det nye kanal-koncept Loud, der er skabt af musik-, teater-, ungdoms- og lokalradiomiljøer i hele landet?
Først og fremmest har den nye radiostation en helt anden målgruppe, som allerede er ved at vende op og ned på medieforbruget.
Loud er ikke en revolutionskanal i sig selv. Men ligesom Radio24syv gjorde op med dogmet om, at dansk taleradio grundlæggende er kedelig og elitær, har den nye kanal som sit mål og måske – hvis projektet lykkes – i sin natur gøre op med det dogme, som har hersket siden etableringen af P3 for mere end et halvt århundrede siden: De unge gider grundlæggende kun lytte til musikkanaler.
Hvis det dogme er virkeligt, er det en bombe under public service og vil gøre ung public service overflødig i en aktuel virkelighed, hvor tilfredsstillelse af musikbehovet kan klares både nemmere og billigere af alverdens leverandører af musiktjenester.
Klimabevægelsen er international. De unge er hovedaktivisterne ved demonstrationer og andre manifestationer i en grad, der ligner 60’ernes opgør mod efterkrigstidens rigide materialisme. Hvis tendensen er sand, er det godt nok nu, der skal skabes platforme – kultur- og medieplatforme, som afspejler den nye generation
Men mange andre tendenser i tiden gør netop nu op med de stive paradigmer om ungdommen og tidsånden. Tænk blot på ”Greta Thunberg-effekten”: Indtil for blot et halvt år siden rungede sarkasmen over ”klimatosserne”, men lige nu tør intet seriøst parti eller nogen væsentlig organisation i dette land træde op uden en politik for klima og bæredygtighed.
Klimabevægelsen er international. De unge er hovedaktivisterne ved demonstrationer og andre manifestationer i en grad, der ligner 60’ernes opgør mod efterkrigstidens rigide materialisme. Hvis tendensen er sand, er det godt nok nu, der skal skabes nye arenaer og fora i form af kultur- og medieplatforme, som afspejler den nye generation.
P1 udsprang af den klassiske kulturradikalisme og ungdomsoprøret i 1968.
Radio24syv blev skabt i et rettidigt opgør med den dogmatiske venstrefløj.
Loud kan blive en af flere kommende platforme for en ny generation, som gør op med bedsteforældrenes røde dogmatik og forældrenes ironiske værdirelativisme.
Men udfordringen bliver stor for en ny, lille medieplatform, der skal bryde med årtiers dogmer og betingelser for at få succes på mediemarkedet. Her følger blot tre eksempler:
1. Små lyttertal
Radiokanalen må frigøre sig fra det tyranni, som hersker langt ind i public service og ikke mindst DR.
Det er givetvis et frontalangreb på tanken om hele tiden at fokusere på masselytning og i stedet arbejde med målgruppe-diversiteten. Loud skal, hedder det, være mere end en radiokanal. Den skal lade DAB-kanalen være en trappesten til et hus med flere/mange platforme i lyd, billede, kunst og aktivisme. Det gode budskab er her, at initiativtagerne til Loud har det DNA i deres nuværende aktiviteter:
Et teater, der er trendsættende, selv om scenen ikke er den største, et museum, der lufter ud og støver af for at få de unge ind i ”butikken”, en musikfestival blandt Europas vigtigste og med aktiviteter langt udenfor den orange scene samt en studenterorganisation, som er ”ejet” af ungdommen selv. Det er ikke det værste udgangspunkt.
2. Den manglende landsdækning
Selv direktør Jørgen Ramskov håner den nye ungdomskanal, fordi den ikke når dele af Danmark med sendenettet (men til gengæld kræver 5 millioner mindre i statspenge om året). Måske bør Loud (og lovgiverne) arbejde intensivt med dette problem og skaffe midlerne til den totale landsdækning, ligesom der bør skaffes midler til kampagnerne for, at radiosendere ikke er det vigtigste for en generation, der er online i det meste af deres vågne liv.
3. Konstruktiv journalistik
Begrebet er kontroversielt, fordi det af nogle opfattes som identisk med at lægge den kritiske holdning på hylden. Det gav straks reaktioner på de sociale medier, da den nye direktør valgte at bruge det begreb i første interview efter tildelingen af den nye kanal: konstruktiv journalistik, lød det hånende, en tautologi kalder man en sådant hurra-ord, en selvfølgelighed! Hvem er overhovedet fortaler for, at journalistik bør være destruktiv?
Medierne og Radio24syvs proselytter vil gå til Loud-stålet i de kommende dage.Men den nye radio Loud har én stor fordel i den nuværende mediestorm – i hvert fald på det principielle plan.Det er jo i virkeligheden ikke den, der afløser, når Radio24syv lukker og slukker torsdag d. 31 oktober ved midnat. Det er den nye kanal Radio 4
Måske kunne man vise mod og afskaffe et begreb, der lyder som et slidt management-udtryk. Ligesom vi i 70’erne fik sproglig kvalme af ”handlingsanvisende journalistik”, som oser af magthaveres gidseltagning af det frie ord. Termen smager af totalitær tænkning, selv om meningen er god nok, og i sin bedste variant netop tager læsere, lyttere, seere og brugere alvorligt: Vi lammes af en journalistik, som alene beskriver elendighed og fejl og mangler. Vi har brug for et lys for enden af tunnelen. Vi har brug for troen på overlevelse.
Tør man kalde det aktivisme?
Medierne og Radio24syv’s proselytter vil gå til Loud-stålet i de kommende dage.
Men den nye radio Loud har én stor fordel i den nuværende mediestorm – i hvert fald på det principielle plan.
Det er jo i virkeligheden ikke den, der afløser, når Radio24syv lukker og slukker torsdag d. 31 oktober ved midnat. Det er den nye kanal Radio 4.
FAKTABOKS: Fra Radio24syv til Loud
I 2011 besluttede den daværende, borgerlige regering, at FM 4 skulle trækkes helt ud af DR. Kun Berlingske Tidende valgte med forlags- og medievirksomheden People Group – at deltage i konkurrencen. De levede op til kravene i udbuddet – og fik sendetilladelse trods den manglende konkurrence.
Resultatet blev Radio24syv, som udviklede sig til en generelt respekteret og populær radiostation på FM.
Under en ny medieaftale sidste år mellem den borgerlige regering og støttepartiet DF blev det besluttet, at FM 4 skulle flyttes udenfor København.
Det fik ejerne af Radio24syv til at afstå fra at søge, og så var fanden løs i radiodebatten.
Oppositionen, lytterne og miljøet omkring den populære radiokanal var vrede over karaktermordet på den københavnske landskanal.
Det fik flertallet bag medieforliget til at ryste på hånden. DF, der var hovedkraften bag tvangsudflytningen og daværende kulturminister Mette Bock, så en mulighed for at designe et planlagt udbud af en ny kultur-DAB-kanal (jordbaseret, digital sending), så beliggenheden i Hovedstaden ikke var noget problem.
Ved samme lejlighed blev statstilskuddet hævet fra 30 til 70 millioner for at komme tættere på de godt 90 millioner kroner, der var Radio24syvs bevilling på FM.
Denne gang var der tre – udover Radi24syv også Loud, en gruppe af bl.a. lokale radioer, kulturaktører og Danske Studerendes Fælles samt folkene bag den private public service tv-station, DK4.
I denne uge, 22. oktober 2019, faldt afgørelsen i Radio og tv-nævnet:
Loud vandt med et kanalkoncept til de helt unge medie- og kulturbrugere.
Foto: Unsplash.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
