BØGER // ANMELDELSE – “Kristoffer Linds roman Døgnet om Radio24syv er en tour de force gennem en arbejdsplads, hvor alt er skruet op: Tempoet, ambitionerne, festen og forfaldet,” skriver Christel Skousen Thrane. “Det er en underholdende og velskrevet roman, men den efterlader også en mærkelig fornemmelse, for det mest urovækkende er ikke, hvad der sker. Det er snarere, hvor lidt det egentlig betyder for dem, det sker for.”
Der har allerede været debat om Døgnet, ikke så meget om, hvorvidt den er god, men om hvor tæt den ligger på virkeligheden. Kristoffer Lind skriver sig direkte ind i fortællingen om Radio24syv og det miljø, der voksede op omkring radiostationen, og det er ikke en kærlig hyldest, det er en bog, der prikker til myten.
Det første, der rammer, er sproget. Det er levende, hurtigt og meget let at læse, man glider igennem siderne, og samtidig ligger der en konstant sitren under det hele, en fornemmelse af, at noget er ved at tippe, eller allerede har gjort det.
Tidligt står det klart, hvordan arbejdet fungerer, det handler ikke nødvendigvis om at vide, men om at fremstå som om, man gør. Research og fakta er til stede, men det afgørende er overbevisningen, evnen til at få det til at lyde rigtigt, og det bliver ikke dramatiseret, det bliver bare konstateret.
Så er der festerne, de starter stille og ender et helt andet sted, alkohol, stoffer, mennesker der mister kontrollen, en tirsdagsøl bliver til flere, og ingen reagerer, fortællingen dvæler ikke ved det, den registrerer det, og netop derfor sætter det sig.
På et tidspunkt begynder en sexvideo at cirkulere, en kvinde kan ikke huske, hvad der er sket, der bliver talt om overgreb, men reaktionen er flad, det bliver til ord mod ord, et håb om, at videoen ikke bliver delt, og så videre, som om det hele bare glider videre uden egentlig modstand.
Døgnet: Systemet fortsætter
På redaktionen findes kun én retning: mere. Ideerne skal være vildere, grænserne skubbes hele tiden, historier opstår i et miljø, hvor forbindelser, rusmidler og tilfældigheder flyder sammen, samtidig lever man godt; østers, champagne, festivaler, mens arbejdet indimellem reduceres til ti minutters radio.
Udefra vokser presset, satire og provokationer gør stationen til en torn i øjet på politikerne, vreden er reel, og beslutningen om at lukke nærmer sig langsomt. Det giver bogen en underliggende uro, en fornemmelse af, at alle ved, at det ender.
Da hovedpersonen selv bliver ramt, svarer han igen, ikke pænt og ikke strategisk, men rasende og ærligt, et frontalangreb på ledelsen og kulturen, og alligevel får han kort efter tilbudt et job, og her står bogens mest præcise pointe tilbage – systemet fortsætter.
Til sidst lukker stationen, der er fanfare, flaget går ned, Døgnet siger godnat, og bagefter er der stilhed.
En tom formiddag i byen, et banner med ordene “I fucking love this shit” og unge mænd, der stadig lever i energien, tempoet og støjen, mens det, der var, allerede er ved at forvandle sig til noget andet. En myte, noget, man taler om, som om det var større, end det var.
Døgnet er en tour de force gennem en arbejdsplads, hvor alt er skruet op, tempoet, ambitionerne, festen og forfaldet. Det er en underholdende og velskrevet roman, men den efterlader også en mærkelig fornemmelse, for det mest urovækkende er ikke, hvad der sker, det er hvor lidt det egentlig betyder for dem, det sker for.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og