Velkommen til Mogens Jensen, ny minister for ligestilling: ”Rigtige mænd er feminister”

af i Danmark/Debat/LIGESTILLING/Politik & Samfund

DAGENS POV // POLITIK – Mogens Jensen har chancen for at blive den minister, der skaber en ny ligestillingshistorie og sætter spor, som for alvor rækker ud i fremtiden på området – ikke mindst fordi man må formode, at der er en stærk opbakning fra regeringens støttepartier til at lukke gabet mellem den formelle og den reelle ligestilling i Danmark, skriver Marianne Egelund Siig. Hun ønsker den nye ligestillingsminister lykke til og tilbyder ham en to-do liste i 10 punkter, der kan bruges i det videre arbejde.

Tillykke med den nye regering og tillykke Mogens Jensen med din nye vigtige opgave som ligestillingsminister.

Det var skuffende, at ligestilling ikke fik mere opmærksomhed igennem valgkampen, og at Mette Frederiksen ikke formåede at sammensætte et mere kønsbalanceret ministerhold.

Jeg hepper på dig, Mogens Jensen

Det er også ærgerligt, at der ikke er kommet nogen kvindelige ministre i de tunge ”Mahogni-ministerier” Justits, – Udenrigs-, og Finansministeriet samt at ligestilling skal kæmpe om opmærksomheden med tre andre ministerier under samme minister.

Endelig er jeg også skuffet over, at ligestilling kun fik tre linjer i regeringsgrundlaget.

Men overrasket – det er jeg ikke.

”Vi har kønsligestilling som en vigtig dansk værdi i den nye Danmarkskanon, men har samtidig ikke set en eneste større ligestillingsreform de sidste 20 år”, konkluderede Drude Dahlerup sidste år i en undersøgelse af ligestillingens vilkår i Folketinget.

Men på den bane kan jeg ikke desto mindre godt se, at Mogens Jensen kunne gå hen og overraske ved faktisk at have forståelse og ambitioner for ligestillingsområdet.

Hans udtalelse fra 2014, hvor han på Twitter gjorde klart, at; ”Rigtige mænd er feminister” peger i den retning.

Mogens Jensen havde i sin tid som udviklingsminister faktisk fokus på, hvordan udviklingshjælp også skal gives med sigte på at bedre kvinders vilkår verden over

Ligeså gør hans indkaldelse af Mette Bock til samråd omkring nedskæringerne af KVINFO’s biblioteks bevillinger tilbage i 2017.

Det er også værd at huske på, at Mogens Jensen i sin tid som udviklingsminister faktisk havde fokus på, hvordan udviklingshjælp også skal gives med sigte på at bedre kvinders vilkår verden over.

Derfor hepper jeg på dig, Mogens Jensen. Og jeg tror, at der ligger et stort uudnyttet potentiale for at skabe forbedringer foran den kommende ligestillingsminister. Af de tre linjer som er skrevet ind i regeringsaftalen, er det (udover samtykkelovgivningen) særligt vigtigt at holde fast i, at der står; ”En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder”. ”Reelt” indikerer, at der kan ske og bør ske forandringer i de kommende fire år.

Der er masser af områder, hvor vi kan prale af at have de formelle regler og lovgivninger på plads; f.eks. Lov om ligeløn.

Men samtidig har vi mere end 40 år efter lovgivningen formelt kom på plads ikke reelt ligeløn i Danmark. På trods af Erhvervsstyrelsens regler om måltal og rapporteringer om bedre kønsbalancer bestyrelser, har udviklingen reelt stået stille, og det faktum har været uden konsekvenser.

Jeg håber, at Ligestillingsministeren fremfor alt vil bruge sin magt og autoritet som minister til at skabe de strukturelle og reelle forandringer, der er brug for.

70’ernes kvindebevægelse var præget af sloganet “Gør det private politisk”. Bevægelsen havde mange succeser; inklusiv loven om ligeløn, legaliseringen af abort og et fokus på at børneopdragelse og husarbejde skulle deles mellem mænd og kvinder.

At det typiske kvindearbejde ikke skulle anses som mindre fint eller mindre værd end det typiske mandearbejde, på daværende tidspunkt. Bevægelsen fik rykket på den kollektive bevidsthed væk fra ideen om, at kvinder var mænd underlegne. Om end blindtests viser, at vi stadig i vores underbevidsthed har en forestilling om mænd som generelt mere værd end kvinder.

Men fremfor alt har vi siden midt 80’erne haft en periode, hvor alt der handlede om køn og ligestilling, er blevet individualiseret. Det politiske og strukturelle er blevet gjort privat.

Udfordringen med kønsdiskrimination i værdisættelsen af arbejde er blevet til et spørgsmål om, hvorvidt kvinder er gode eller ej til at forhandle deres løn.  Manglen på kvinder i toppen af vores organisationer og bestyrelser – eller det faktum at mænd ikke tager særlig meget barselsorlov – er blevet gjort alene til et spørgsmål om den enkeltes personlige præferencer og valg.

Og i erhvervslivet har arbejdet med ligestilling igennem de seneste 15 år været præget af en slags ”Fix kvinderne”-holdning, som har guidet initiativerne for at rette op på køns-ubalancerne.

Nu har Mogens Jensen chancen for at blive den minister, der skaber ny ligestillingshistorie og sætter spor, som for alvor rækker ud i fremtiden på området. Ikke mindst fordi man må formode, at der er en stærk opbakning fra regeringens støttepartier til at lukke gabet mellem den formelle og den reelle ligestilling i Danmark.

Jeg vil her tillade mig at komme med refleksioner til 10 punkter til to do-listen for det videre arbejde:

1. Tænk stort og tænk ligestilling på tværs af alle ministerier og tiltag

Ambitionerne for ligestillingsområdet bør gå på tværs af alle ministerier og være en del af alle ministeriers arbejde. UN Women har udgivet en rapport med analyser, der påviser at af FN’s 17 verdensmål vil mål #5 omkring ligestilling arbejde som accelerator for samtlige 16 andre mål. Ligestillingsministeren bør bære denne viden tydeligt ind i Folketingets tværpolitiske SDG#17 ”2030 Netværk”, der screener politiske forslag for deres påvirkning af verdensmålene.Der er kønsperspektiver i alle ministerier, der bør analyseres og rettes mod øget ligestilling. Der er fremfor alt et stort uudnyttet potentiale for bedre kønsbalancer og øget inklusion i alle ministerier, til alles bedste.

2. Obligatorisk ligestillingstjek af lovforslag og finanslove for mulig kønsmæssig slagside

Det er nødvendigt at dæmme op for utilsigtede negative ligestillingskonsekvenser ved nye tiltag og lovgivning. Den nye regering bør etablere en langt mere systematisk analyse af de eventuelle kønsmæssige slagsider ved nye initiativer, bevillinger eller besparelser på tværs af ministerier. Folketingets Ligestillingsudvalg bør have det som en del af deres ambition, at blive et af de helt væsentlige udvalg til dette formål.Den tidligere regering indførte en del initiativer, der havde kønsmæssig slagside; når man giver topskattelettelser og fjerner afgifter på dyre biler, kommer det primært mænd til gode. Når man sænker kontanthjælpsloftet, rammer det i langt overvejende grad enlige kvindelige forsørgere.

3. Sæt mål for bedre kønsbalancer på ledende niveauer

På trods af øget fokus, lov om måltal og diverse indsatser er andelen af kvinder i bestyrelser stagnerende ifølge „Institut for Menneskerettigheder“. Og i World Economic Forums store, årlige „Gender Gap rapport“ fik Danmark i 2018 den hidtil dårligste placering, hvad angår procentdelen af kvinder i ledende stillinger.Danmark blev nr. 95 ud af 144 lande. Sæt et mål for, hvor I synes, Danmark skal være, og hvornår. Og styrk alle de indsatser, der bidrager til, at vi når derhen. Helt konkret kan regeringen gå i gang med at kigge på eksempelvis de 4.000 offentlige bestyrelser.

Kun 3 procent af de offentlige bestyrelser har måltal for andel af mænd og kvinder i bestyrelsen. Det bør rettes op. Også i det private erhvervsliv skal de nuværende krav fra ”Den danske model” med lov om måltal for de 1.200 største virksomheder, følges op, og manglen på forbedring have konsekvenser.

4. Styrk indsatsen imod det kønsopdelte arbejdsmarked

Når vi kigger på arbejdsmarkedet horisontalt, har Danmark et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Opdelinger, som forhindrer effektiv udnyttelse af alle talenter, fordi vi har opbygget stereotype forestillinger og kulturer, som står i vejen for, at alle får udfoldet deres fulde potentiale.

Her nytter det ikke med ensidige løsninger som eksempelvis alene at fokusere på at tiltrække flere kvinder til STEM (Science, Technology, Engineering, Math), om end det er meget vigtigt, fordi fremtiden defineres her.Men sammenhængskraften i samfundet skabes blandt andet på grund af indsatsen fra primært kvinder i omsorgssektoren. Målet må være at skabe kønsbalancer og ikke bare udhule den ene sektor fremfor den anden for arbejdskraft.Vi har derfor også brug for en målrettet indsats for at få flere mænd over i omsorgssektoren.

5. Skab en ligestillings-/ligelønsstandard med certificering

Transparens, opfølgning og konsekvens er nogle af de elementer, man ved virker. Der er brug for en samlet, faktabaseret, lettilgængelig, og fremadrettet opfølgning på, hvordan lovgivning og indsatser virker og udvikler sig.

Efter mere end 40 år med ligelønslov, kan vi stadig dokumentere, at de uforklarlige lønforskelle ikke har rykket sig, siden eksempelvis Lederne begyndte at måle på dem for 15 år siden.

I 2018 var den uforklarlige lønforskel på 7.1 procent. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, fandt tilsvarende dårligt nyt på ligelønsfronten, og under overskriften ”Hvem der bare var mand!” viste de, at den uforklarlige del af lønforskellen mellem mænd og kvinder for deres medlemmer uden ledelsesansvar er på 8.9 procent.

Den tidligere ligestillingsminister var på banen for at undersøge den islandske ordning med certificeringer, og mulighederne for at etablere noget tilsvarende i Danmark. Og eventuelt få DA og FH (Fagbevægelsens Hovedorg.) til at udarbejde fælles standarder. Får vi en ligestillings-standard/certificering med konsekvenser ved mangel på opfyldelse, vil det være et af de første helt konkrete politiske ligestillings-reform-tiltag i de seneste 20 år.

6. Tænk nyt omkring barselsreglerne

Forlæng, fordel og gør den mere fleksibel. Vi skal være længere på arbejdsmarkedet. Vi får i gennemsnit 1.8 barn pr. kvinde. Vi bør have råd til barselsvilkår på linje med de gode erfaringer på ca. 16 måneder fra Sverige. 75 procent af danske mænd og 82 procent af danske kvinder ønskede i 2018, at mændene kunne holde længere barsel.

Giv 6 måneder øremærket til moderen, 6 måneder øremærket til faderen, og 6 måneder man fordeler, som man ønsker i familien. Og eventuelt også kan strække over tid, evt. med fire dages arbejdsuger til nye forældre.

Ligestillings-slagsiden ved barsel kommer ikke af, at kvinder er væk i længere tid, men af at mændene tilsvarende stort set ikke er væk fra arbejdsmarkedet i forbindelse med barsel (i gennemsnit 30 dage). Det gør mænd mere attraktive for arbejdsgivere. Men mange mænd går derved glip af at være primær ansvarlig i hverdagen i hjemmet over længere tid, og det kan præge fordelingen af omsorgsansvaret i resten af barnets opvækst.

6. Gentænk og genindfør barselsfonden for iværksættere

Vi mangler kvindelige iværksættere – en af barriererne er de umulige vilkår for iværksættere, der ønsker både at skabe virksomhed og stifte familie. Den tidligere ordning blev afskaffet, da den efter sigende var svær at administrere. Det må være muligt at rette op på og få etableret barselsvilkår igen, så vi ikke taber de dygtige kvindelige iværksættere.

7. Beskyt ofre for vold og seksuelle krænkelser

Omkring 33.000 danske kvinder bliver udsat for partnervold hvert år. Og de omkring 5.000 voldtægter og voldtægtsforsøg om året skal behandles markant anderledes med større hensyn til ofrene, uanset køn.

Loven om samtykke er en del af regeringsløftet, og vil gøre en forskel. Der bør også afsættes flere midler til krisecentre for ofre for vold.Og dæmmes op for bølgen af hævnporno, og krænkelser på nettet. Mere end hver femte unge har oplevet at få tilsendt seksuelt krænkende billeder.

Hvis vi ser på, hvilken kultur der præger vores arbejdspladser, når det gælder de kønnede udfordringer, så̊ er vi i Danmark indehavere af en trist Europarekord; Vi er det land i Europa, hvor flest kvinder har været udsat for sexchikane.

En betydelig del af denne chikane sker på arbejdspladsen.De mange kommunikationsplatforme på nettet gør det lettere at udøve krænkelser, og lovrammerne er slet ikke opdaterede til at håndtere digitale krænkelser. Men tilsvarende kunne regeringen kigge på, hvordan den evt. via online-platforme kan gøre det lettere at anmelde seksuel vold og chikane, og komme direkte i kontakt med professionelle terapeuter, jurister mfl., der kan hjælpe ofrene på bedst mulige vis.

Samtidig skal der en massiv indsats til for at forebygge volden.

8.Forebyg og bekæmp negativ social kontrol

Byg videre og forstærk den ambitiøse handlingsplan til bekæmpelse af social kontrol på tværs af etnisk herkomst, der blev iværksat for et par år tilbage. Og gør det i samarbejde med de kræfter i minoritets-etniske miljøer, som allerede arbejder for at fremme frihed og lige muligheder uanset køn og seksuel orientering.

Der er intet af detovenstående, jeg ikke ville forvente et flertal for i det nuværende folketing. Det er ikke nye punkter. Det nye ville være, hvis vi så ”reelle” politiske reformer og interventioner på områderne, så vi kunne komme videre

Afsæt midler der sikrer, at det sker, at der er opbakning og ressourcer til både ildsjæle og fagpersonale for en struktureret og vedholdende indsats på området. Iværksæt omfattende dialog-tiltag, hvor både fædre og mødre inddrages i arbejdet for at sikre de unge kvinder og mænd i minoritets-etniske miljøer lige rettigheder, frihed og muligheder.

9. Uddannelse og dannelse i køn og ligestilling

Vi skal sikre, at lærere på alle niveauer (ligesom pædagogerne) har køn, ligestilling og mangfoldighed som en del af det obligatoriske pensum. Samt at elever på alle niveauer også undervises og inddrages i de demokratiske samtaler og processer omkring ligestilling, mangfoldighed, inklusion og ligeværd. Folkeskolens temauge ”Uge 6” med fokus på seksualitet bør gøres obligatorisk.

Der bør kigges på de kønnede perspektiver generelt i pensum og indenfor undervisningssektoren.

Der bør iværksættes konkrete initiativer, der bekæmper køns-stereotyper fra vuggestuen til universitetet – og vi må sørge for, at vi meget bevidst fremmer og skubber på de mere køns-utraditionelle valg, så alle oplever, de kan være og blive lige den de har lyst til, og deres potentiale ansporer til, uanset køn.

10. Kig ud i verden og hent inspiration

Vores nordiske naboer ligger stadig helt i toppen, når det gælder ligestilling, og har mange gode tiltag Danmark kan lære af.

I og med at Mogens Jensen også er minister for Nordiske anliggender, ligger det lige for at arbejde målrettet i Norden for at sikre øget ligestilling i fællesskab og på tværs med inspiration fra hinandenI en rapport lanceret af OECD og Nordisk Ministerråd i 2018 blev der for første gang på nordisk niveau beregnet værdien af den opnåede ligestilling på arbejdsmarkedet over de seneste 50 år. Den taler stærkt for det økonomiske incitament ved at opnå fuld ligestilling.

Men også i EU er der mange nye positive ligestillingstoner, og i Frankrig har Præsident Macrons regering udviklet og påtaget sig en betydelig forpligtelse til at gennemføre 50 ligestillingsinitiativer, som skal implementeres på tværs af ministerierne med et samlet budget på 420 mio. euro om året.

Endelig kan også lande, vi normalt ikke sammenligner os med, inspirere. Rwandas topplacering, når det kommer til kvinder i ledelse, er fx et direkte resultat af kønskvoter skrevet ind i den grundlov, der blev vedtaget efter borgerkrigens afslutning

Det er jo bare at lade sig inspirere. Og lige præcis når det gælder ligestillingsinitiativer, så må man sige at financieringen er på plads, når man kigger på den lange bane.

McKinsey har blandt andet udregnet at Danmark alene ved at komme på niveau med Island rent ligestillingsmæssigt, ville kunne øge vores BNP med 167 milliarder om året.

Alle muligheder er åbne. Meget afhænger af dig. Men vi er mange der vil bakke op og hjælpe til

Kære Mogens Jensen,

Som du kan høre, er der store forventninger til dig og den nye regering på ligestillingsområdet.

Der er intet af ovenstående, jeg ikke ville forvente et flertal for i det nuværende folketing. Det er ikke nye punkter.

Det nye ville være, hvis vi så ”reelle” politiske reformer og interventioner på områderne, så vi kunne komme videre.

Jeg håber og tror, at vi vil se dig tage din autoritet til dig, som den ligestillingsminister der for alvor gjorde en langsigtet forskel, til gavn for alle. At vi vil se et struktureret, gennemgribende og konsekvent stykke ligestillingsarbejde fra regeringens side. En kombination af politisk vilje og mod til at skabe forandringer samtidig med respekt for og ønske om at engagere bredt og kulturelt.

Alle muligheder er åbne. Meget afhænger af dig. Men vi er mange, der vil bakke op og hjælpe til.


Topillustration: Pressebillede, Mogens Jensen, Socialdemokratiet.

Marianne Egelund Siig arbejder som strategisk ledelseskonsulent, rådgiver og facilitator. Hun har i over 20 år stået i spidsen for succesfulde transformationer indenfor ledelse-, team- og organisationsudvikling, samt HR. De seneste år yderligere med en ekspertise og fokus indenfor ligestilling, diversitet og inklusion. Marianne er co-founder af konsulentfirmaet "emerging". Marianne bidrager til, at virksomheder kan udfolde deres fulde potentiale. Hun hjælper med at skabe ”conscious leadership” og ”conscious organisations”: Levende, løsningsorienterede og meningsfulde organisationer gearet til at skabe resultater og bæredygtig vækst. Marianne er visionær og pragmatisk, og hun bringer viden, metoder og masser af erfaringer med til bordet. Og hun tror på, at de bedste resultater bliver skabt når vi co-creater, og tager udgangspunkt i de unikke værdier, der kendetegner den enkelte virksomhed eller organisation.
Fra 2004-2018 havde Marianne signifikante lederroller indenfor HR på Gruppeniveau i Nordea Head of Diversity & Inclusion (2014-2018), Head of Leadership Development & Talent Management (2010-2014), Head of HR, Savings & Asset Management (2006-2010). Fra 1994-2002 var Marianne direktør for det nordiske konsulentfirma KaosManagement og samarbejdede med mere end 200 virksomheder som strategisk rådgiver, keynote speaker og facilitator af ledelses- og organisationsudviklingsprogrammer.
Marianne bidrager ofte til paneldebatter, konferencer, akademiske seminarer og tænketanke i Norden. I 2016, faciliterede hun “The Global Dialogue on Gender Equality” i Helsinki på vegne af Nordisk Ministerråd og ILO, den internationale arbejdsorganisation. I 2017 var hun en del af arbejdsgruppen der på vegne af Dansk Filminstitut (DFI), udarbejdede et White Paper for hvordan vi kan forbedre ligestilling og mangfoldighed i den danske filmindustri. Igennem sin karriere har hun også siddet i en lang række advisory boards for virksomheder, organisationer og projekter, eksempelvis i bestyrelsen for Teknologisk Innovation A/S og Kassandra Performance Theater. Hun er for tiden en del af advisory board for ISS ”Ledelse af mangfoldige teams” og Juryen for den årlige ISS Diversity pris. Hun er med i advisory board for Mandag Morgen’s Business Women og for business-entrepreneur uddannelsen KaosPiloterne. Hun sidder i Leading Humans’ Brain Trust. Desuden er hun medlem af det internationale EMEA netværk af Diversity and Inclusion ledere. Marianne har i tre år blogget om ledelse, ligestilling og mangfoldighed for Berlingske Business under overskriften “Det Nordiske Mysterium”. I 1990’erne var hun medstifter og redaktør af kulturmagasinet Agenda i Århus.
Marianne er uddannet KaosPilot og har en Humanistisk Basisuddannelse fra Roskilde Universitet. Desuden en lang række HR-certificeringer og ledelsesprogrammer fra London Business School, INSEAD, Center for Ledelse mm. Desuden er hun akkrediteret i ”Advanced Diversity Management” fra Copenhagen Business School.
Hun har tre børn i alderen 15-18 år, og bor med sin mand og børn i Charlottenlund.
Hun blogger https://siig.blogs.business.dk og kan også findes på
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/marianne-egelund-siig-a319b15/