HISTORIE // BOGANMELDELSE – Historiker Anders Otte Stensager har skrevet endnu en vigtig bog om sit specialefelt, denne gang om den tyske udryddelseslejr Chelmno i det besatte Polen, hvor nazisterne fra 1941 systematiserede gasningsmetoder til massemord på tilfangetagne jøder. Stensager retter særligt blikket på mandskabet i lejren. Hvem var udrydderne?
”Det var et møde med den ondskab, der stort set fra den ene dag til den anden kom til at præge den landsby, de levede i sammen med deres familier, og som fortsat stigmatiserer landsbyen. Beretningerne afspejler en magtesløshed, men også en nysgerrighed efter at forstå det ubegribelige, der skete lige uden for deres egen hoveddør, og samtidig udgør et væsentlig bidrag til forståelsen af det folkedrab, der fandt sted.”
Sådan sammenfatter den danske historieforsker Anders Otte Stensager i sin nye bog, hvad de lokale beboere nær nazisternes udryddelseslejr i den polske landsby Chelmno hørte og var vidne til og senere har fortalt om i retssager. Hvad enten de var polakker eller nytilflyttede tyskere, så vidste de meget, kendte endog en del af de lokale, der havde arbejdsfunktioner i lejren – og værst – de kunne intet stille op.
Flere sider af historien
Nazisterne havde allerede kort efter magtovertagelsen i 1933 oprettet forskellige former for koncentrationslejre i Tyskland; de første var internerings- og tvangsarbejdslejre for politiske modstandere og dernæst ’særindivider’ som romaer, homoseksuelle og sociale afvigere. Men fra 1938 gjaldt det også internerede tyske jøder, og efter krigsudbruddet både krigsfanger og ghetto-internerede lokale jøder og deporterede fra de erobrede lande.
Det var SS-personalet, der organiserede den nye lejr i Chelmno og i stor skala systematiserede metoderne med gasning via mobile gaskamre
For både samtid og senere eftertid blev de stadig flere og større lejre forbundet med nazisternes ”’endelige løsning af det jødiske spørgsmål,” der blev formuleret midt i 1941, og som med støt flere lejre samt Wannsee-konferencens strategi året efter og etableringen af Auschwitz-Birkenau som hovedsted fik sit grufulde Holocaust-omfang. En historie, der er kendt og fastholdt med billeder, beretninger, store arkiver og museale besøgssteder – og som så alligevel stadig kan tilføres nyt.
Lejren i Chelmno
Forfatterens hovedærinde er at trække denne lejr i det besatte Polen frem som den første egentlige udryddelseslejr. I den store historik om kz-lejrene har den været mindre omtalt end andre.
Nazisternes politisk begrundede eutanasi (’nådesdrab’) med lægelig medvirken var påbegyndt i 1930’erne. Efter krigsudbruddet blev det videreført netop i det vestlige Polen, hvor man med mord på mennesker fra anstalter for fysisk og mentalt handikappede både eksperimenterede med og formaliserede masseudryddelser, ved skydning og siden med gasning i bunkers. Det var SS-personalet, der organiserede den nye lejr i Chelmno og i stor skala systematiserede metoderne med gasning via mobile gaskamre, dvs. lastbiler blev ombygget, så lastrummet kunne fyldes først med mennesker og dernæst gas fra flasker eller bilens udstødning.
At den hidtidige bevågenhed ikke har været stor, hænger angiveligt sammen med, at ingen personer fra Danmark blev sendt til Chelmno
Chelmno-lejren blev en start og dernæst en form for model for, hvordan nazisterne tømte ghettoer. Sammenstuvning og internering af polske jøder var i fuld gang, ikke mindst i storbyen Lódz ret tæt på, og herfra var der transporter til Chelmno – til gasning og efterfølgende nedgravning i massegrave i den nærliggende skovlejr.
Her påbegyndtes så at sige holocausts symbol: gaskamrene. Chelmno blev foregangsstedet. Man vurderer i dag, at der her fra efteråret 1941 til foråret 1943 samt en periode i 1944 blev myrdet omkring 170.000 personer.
Hvem var udrydderne?
Historikeren Stensager har i denne bog især fokus på at identificere mandskabet i lejren – hvem var de, og hvilke gerninger stod de for?
Ud fra arkivmateriale sætter han et portrætkatalog op, en art kollektiv biografi om Heinrich, Ernst, Walter, Gustav, Hermann, Wilhelm, Alois, Karl, Wilhelm, Bruno, Gustav, Friedrich, Anton, Kurt, Walter, Erwin, Wilhelm, Alexander. Alle var de mænd i 30-40’erne med kort skolegang, der oprindeligt var håndværkere, ufaglærte, landbrugsfolk, og som fandt i 1930’erne vej til og karriere hos nazisterne.
De to portrætterede lejrkommandanter, Hans og Herbert, havde studentereksamen og ledede forbrydelserne i en alder af 31-32 – uden megen livserfaring at stå på eller stå imod med.
Umiddelbart efter krigsafslutningen blev der i Polen ført retssager mod lejrledelsen og eksekveret dødsdomme, men først i 1960’erne kom Vesttysklands egne krigsforbrydelsesprocesser, og ganske få fra Chelmno-mandskabet blev dømt.
Grundig systematik
Bogen er overskueligt opdelt mht. temaer og kronologi, lejrens forhistorie, funktion i flere perioder og efterspil. Det er en omfattende gennemgang, og nogle steder når dokumentationen en detaljeringsgrad, som mest er for fagfolk og kendere, stedvis måske omstændelig. Der diskuteres med eksisterende forskning, som i sig selv har en lang og kompleks historie – både polsk, tysk og jødisk og amerikansk. Afvejningen burde blive mindre ’biased’ ved at være international, og nu er den danske forskning med. At den hidtidige bevågenhed ikke har været stor, hænger angiveligt sammen med, at ingen personer fra Danmark blev sendt til Chelmno.
Det er gennemgående voldsom læsning, især hvis man for første gang bevæger sig ind i dette emne
Ca. en femtedel af bogen udgøres af et stort apparat med noter, litteratur og arkivkilder, register, kort og sproglige oplysninger. Imponerende grundigt. Det er især tankevækkende, hvor gennem-optegnet det hele var med kartoteker og protokoller plus dokumenter fra de senere retsprocesser, og hvor meget der er bevaret, så der stadig i arkiver og fx via udgravninger kan findes nyt til at samle rekonstrueringen og fortællingen.
Danske vinkler
Det er gennemgående voldsom læsning, især hvis man for første gang bevæger sig ind i dette emne. Et voluminøst illustreret dansk værk om det mest berygtede kompleks, Dødens bolig – Auschwitz-Birkenau af Peter Langwithz Smith, udkom i 2019, og Stensagers bidrag gennem de seneste år omfatter bl.a. Kvinderne i Ravensbrück (2011), hvortil kommer forskelligartede erindringsbøger fra stadig levende.
At rumme eller kunne overskue alt dette er nok mest for fagfolk, men mange af disse vigtige bøger har umiddelbart en vis bred tilgængelighed, og måske også en tiltrækning, fordi den grumme alvor samtidig udfordrer os læsere.
Stadig og stædig erindring
Bogen slutter med erindringskulturen om stedet. Hvordan mindes man dette? Først mindesten med indskrift på jødisk initiativ i 1957, dernæst flere mindesten syv år efter på initiativ af den kommunistiske polske regering. I dag er der en del flere sten, især omkring skovlejen, og på området kan man også se større monumenter, ligesom senere arkæologiske undersøgelser har muliggjort en bedre art rekonstruktion af lejren. Siden 1990 tilbydes undervisning og formidling i en lille museumsbygning, og siden 2019 kan en permanent udstilling besøges, og der afholdes to årlige officielle mindedage. Nu 80 år efter.
Stensagers nye bog holder både den vigtige (og i dette emne den grufulde) erindringskultur i live for at søge efter og finde endnu flere svar. At efterforske. Efter læsningen, som er hård, må jeg anbefale bogen.
Det er både erindringskulturen og ønsket om at få det uforståelige gjort forståeligt, som holder dette forskningsfelt i gang. Når bogen tilegnes mindet om de dræbte med håbet om, de ikke bliver glemt, sker det måske bedst på grundlag af solid viden. Og dengang i 1940’erne havde såvel lejrens underordnede såvel som de omkringboende i landsbyen også en viden, men hvad kunne de egentlig stille op med den?
Rettelse: Efter publicering er to rettelser indført for at tydeliggøre, at nazisternes udryddelseslejr lå i det tysk besatte Polen.
Læs også Frederik Bojer Boves anmeldelse af filmen The Zone of Interest, en anbefalelsesværdig Holocaust-film, der skifter fokus fra ofrene og til bødlerne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her