UKRAINE // REPORTAGE – ”Serhii og Dmytro gik i gang med at samle droner med sprængladninger. Stemningen var god. Ja, nærmest hyggelig. Artilleriet omkring os vågnede op igen.” Jens Alstrup skriver fra frontlinjen om arbejdet i en droneenhed.
Jens Alstrup, Pokrovsk – Suka! Bljat! Skærmen går i flimmer. Igen bliver vores drone jammet!
Ordene er ikke til pænt brug hverken i Ukraine eller Rusland. Lokalet er koldt og ligger midt i en forladt etageejendom. Desværre er der ingen kælder, så vi er udsatte, hvis vi bliver opdaget af fjenden. Droneenheder er topprioriterede mål! Enheden er en del af forsvaret af Pokrovsk, hvor 90 % af indbyggerne er flygtet. Her er hverken el, vand eller varme, og der er udgangsforbud fra kl. 11.00 til kl. 15.00.
Dmytro er 41 år, i god form og taler blændende engelsk. Han er leder af enheden og tager imod mig i Pokrovsk. Jeg er lige ankommet til et hemmeligt sted, hvor de har base og styrer FPV-droner mod russiske mål. FPV-droner er dem, der flyver direkte ind i målet med en sprængladning. Kamikazedroner kaldes de ofte, og de er langt billigere end en artillerigranat – samtidig rammer de deres mål med stor sikkerhed!
Turen startede tidligt. Først i min egen bil til et mødested, så i kortege til en base ikke langt fra Pokrovsk, og derfra videre med enhedens folk i en firehjulstrækker til positionen ved fronten.
De gamle droner kunne man endda køre fra. De nyeste droner, som dog endnu ikke er i brug, kan flyve over 400 km/t
Den sidste del af turen gik over stok og sten, så hurtigt chaufføren turde. Han tog ingen hasarderede chancer, modsat mange andre soldater herude. Mange soldater mister livet ved færdselsuheld. Det er sindssygt farligt at køre her, især om natten. Bilerne er camouflerede og ofte uden lys. Sidevejene har store huller, og lygterne dækkes hurtigt af et tykt lag mudder.
Den vilde hastighed, jeg ofte ser, skyldes dronerne. Jo hurtigere, jo vanskeligere har dronerne ved at ramme. De gamle droner kunne man endda køre fra. De nyeste droner, som dog endnu ikke er i brug, kan flyve over 400 km/t, så den mulighed forsvinder snart. Krigens teknologi skifter konstant. Det har været en vild teknologisk rejse at følge siden mit første besøg i 2017. Krig er for altid forandret.
Et specialiseret team
Holdet havde travlt. Dem, jeg var sammen med, udgjorde den ene halvdel af en droneenhed på vej til en position. De er delt i to. De tre her har ikke termiske droner, som kan ”se” om natten, og arbejder derfor kun i dagtimerne. De tager 72 timer ad gangen. Det andet hold har termiske droner og arbejder derfor døgnet rundt. De er fire, og da der skal være tre til at udføre opgaven, har de travlt. Derfor er de kun ude i 48 timer ad gangen.
Dmytro er dronepilot. Han har VR-briller på, hvor han kan føre dronen via skærmen inde i brillen. Styringen foregår med en fjernkontrol, der er noget nær identisk med dem, man kender fra fjernstyrede fly til børn og barnlige sjæle.
Ved siden af ham sidder Ihor. Ihor fører kommunikationen med den enhed, der har bedt om hjælp, og følger enhedens observationsdrones videokanal. På kort finder han målet og ruten og dirigerer Dmytro frem til målet.
Serhiis rolle er mere rolig. Han fører den store drone på plads i luften, så den kan sikre stabil radiokommunikation uden forstyrrelser fra bygninger m.m., så de ikke mister FPV-dronen. Antennen er ensrettet, så det gælder om at få dronen til at pege rigtigt.
Serhii står også for dronens drift. Der er en hel skov af batterier, der står til rullende opladning. Der skal altid være et sæt batterier klar til næste flyvning. Batterierne skiftes efter hver flyvning, også selvom missionen har været kort.
Når missionen er forbi, går Dmytro i gang med at følge op på nye forespørgsler. Oftest er de fra infanteriet og handler om russiske snigskytter, positioner med flere soldater, fjendens droneenheder, kampvogne m.m. Dmytro bekræfter, og så er der en ny mission.
Fra det øjeblik, infanteriet spørger om hjælp, til dronen rammer målet, må der ikke gå mere end 10 minutter. Når der er pause, er der tid til kaffe og mad – især kaffe, for det er koldt i den uopvarmede bygning. Heldigvis er det en mild vinter. Vi sidder alle med huer og vinterjakker på.
Ihors opgave er også at klargøre FPV-dronerne fysisk. Dronen ser ikke ud af meget. Der stritter lidt ud her og der på en plastikramme, og i hvert hjørne sidder en plastikpropel. Batteriet og våbenet sættes fast med nylonstrips. Ud over batteriet kan dronen bære 2 kg nyttelast.
Når dronen er klar, sættes den ud på et stativ og forbindes til stativet med et kabel. Når dronen letter, afsikrer kablet våbenet. Herefter vil det eksplodere, når dronen rammer noget eller falder ned igen.
Målet afgør, hvilket våben der er på. C4-sprængstof bruges mod militære mål som kommandoposter og artilleri, RPG (”bazooka”)-granater mod kampvogne, termit – flydende aluminium – mod skyttegrave, 2 kg TNT mod bygninger. Der er også særlige personelgranater.
Jeg er blevet glad for at slå mennesker ihjel
Der var travlt. Første dag brugte jeg på at lære enheden at kende. For det meste var det Dmytro, der var piloten, men af og til var Ihor pilot. Der skal hele tiden læres nye folk op. Dmytro fortalte om situationen generelt og om, hvordan han arbejder. En dygtig droneenhed i en skyttegrav kan fyre 60 droner af på en god dag, men i byen her tager det længere tid at få hver drone afsted.
Holdet angreb en samling huse, hvor russerne havde samlet en stor styrke af infanteri, der var klar til at angribe Pokrovsk. Dmytros team og flere andre teams hamrede drone efter drone ind i deres positioner, og tabene voksede på fjendens side.
”Jeg havde aldrig troet, at jeg nogensinde skulle blive glad for at slå mennesker ihjel,” udbrød Dmytro midt i jagten på at slippe igennem jammerne og ind til en gruppe russiske soldater i et hus.
Før han er færdig med sætningen, virker han overrasket over den. Jeg tænker, at hans glæde er som den, jagerpiloter havde under Første og Anden Verdenskrig. Dmytro er bestemt ikke en person, der nyder at slå folk ihjel, men jagten med dronen mod nogle flimrende mål på en computerskærm bliver nemt til en sport, som det var for Den Røde Baron og alle de andre berømte krigshelte i flyvningens historie – i, hvad der virker som en fjern fortid.
Ukrainernes efterretninger havde været præcise. De mange droner fik til sidst de russiske soldater til at nægte at angribe. Pokrovsks forudsigelige skæbne blev udsat med endnu et døgn. Selv troede jeg, at byen ville falde i juli sidste sommer. Den holder endnu, men det kan ikke benægtes, at russerne står lige uden for byen.
Mission udført!
Natten var kold. Altså, fordi jeg ikke fik mit uldne undertøj med. Nå, det var min egen skyld. Der var en benzindrevet varmeblæser, så der var vel godt 5 grader varmere inde, end der var ude – så vi havde vel 3 graders ”varme”. Jeg vågnede tidligt.
Ihor gik i gang med at starte systemet op. Powerstations skulle genoplades. Dronebatterier blev tilsluttet opladerne. Monitoren for de mange dronesignaler blev startet op. Kaffe skulle også laves. Intet fungerer uden kaffe i Ukraine.
Serhii og Dmytro gik i gang med at samle droner med sprængladninger. Stemningen var god. Ja, nærmest hyggelig. Artilleriet omkring os vågnede op igen. Jeg burde have talt nedslagene. Det er ret nemt, men jeg glemte det. Der var vel omkring 4-5 russiske nedslag omkring os i timen og omkring 15-20 ukrainske affyringer af 155 mm artilleri den anden vej dagen igennem.
Så var vi klar. En infanterienhed bad om hjælp til at nedkæmpe et hus, hvor der var en gruppe russiske infanterister. Serhii bragte kommunikationsdronen ud. Ihor tog en FPV-drone frem og bragte den ud til rampen. Dmytro gjorde klar til at styre dronen mod sit mål. Så var vi klar. Jeg var klar til at ”skyde” dronen med mit kamera. Godt, at det kun var et billede, for jeg ramte slet ikke første gang, og der havde ikke været nogen anden gang, hvis det havde været alvor i min retning.
Dronen ramte ned i taget, og infanteristerne rapporterede, at enheden inde i huset var blevet nedkæmpet
Afsted med dronen. Der er ikke langt til de russiske stillinger fra os. ”BLJAT!” lød det. De russiske soldater havde en jammer, og Dmytro mistede dronen. Afsted med den næste. Den fik jeg ”skudt” med kameraet, men dens liv blev kort. En ukrainsk bil kørte forbi med sin jammer tændt, så dronen røg på det. Afsted med den tredje drone.
Tredje drone blev også jammet, netop som Dmytro satte ind med sidste dyk mod målet. ”Suka!” lød det, det voldsomme udtryk, der betyder ”tæve”. Videoen fra infanteristernes overvågningsdrone viste, at vi havde ramt ved siden af huset.
Fjerde drone kom afsted. Også denne gang blev den jammet lige efter, at Dmytro satte sidste dyk ind, men denne gang havde han valgt en anden indflyvning. Dronen ramte ned i taget, og infanteristerne rapporterede, at enheden inde i huset var blevet nedkæmpet.
Antallet af droner, der slet ikke når frem, er enormt, men droner er billige. Man kan få mange FPV-droner for prisen af blot en enkelt 155 mm artillerigranat.
Fyraften og retur til basen
Da det blev mørkt – mørkt nok til, at de almindelige droner ikke længere virkede, men stadig for lyst til, at termiske droner kunne fungere – blev vi hentet. Igen havde bilen ikke jammere på taget, så vi kørte hurtigt afsted.
Vi var iført vores hjelme og sikkerhedsveste. Jeg tror, at jeg har kørt ruten mindst 20 gange. Nok mere. Aldrig har der været så få biler.
Da vi kom til den første base, hvor jeg havde efterladt min bil, tog jeg Dmytro med. Der var flere, der skulle med. Nu kunne vi køre uden veste og hjelme. Et vagtskifte var overstået, og adskillige russiske soldater var ikke længere blandt de levende.
Sådan er krig. Det kunne også have været vores tur, men altså ikke denne gang.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
