UKRAINE // STATUS – Ukraine er presset og på tilbagetog, selv om det går langsomt. Meget tyder på, at 2025 bliver et vanskeligt år for ukrainerne, men der kan være grund til optimisme, skriver Jens Alstrup direkte fra Kyiv.
KYIV – Danmark har gjort en formidabel indsats for Ukraine i 2024. Da Lars Løkke Rasmussen var i Lviv og klippede snoren til opstarten af den nye dronefabrik, blev det fortalt, at kapaciteten er en million ”kamikaze”-droner (FPV) om året. Det er i en skala, som virkelig betyder noget, også i den store sammenhæng.
Når lille Danmark, ganske vist med supplerende midler fra EU, de konfiskerede russiske midler og andre kilder, kan udføre noget så massivt, ja, så må jeg sige, at det alene handler om vestlig vilje, om Ukraine skal tabe eller vinde. Dronefabrikken er endda kun en del af det, som Danmark har sat i værk for Ukraine.
Sorte skyer over Ukraine
Det kan ikke benægtes, at stemningen ikke er god her i Ukraine. Soldaterne er trætte. Kontrolposterne tjekker mindre end før, når jeg skal ind i krigszonen nu. Til gengæld kontrollerer de nu langt mere, når jeg skal ud af krigszonen. Det virker oplagt, at det er desertører, som de leder efter.
For første gang har jeg selv set en ung mand blive taget af politiet for at blive sendt til rekruttering. To dage efter juleaften skete det også for en rigtig god ven. Han fik end ikke lov til at komme omkring sin kone og lille søn, før han var på kasernen. Det var to dage efter, vi havde fejret jul sammen i min bolig. Krigen kommer tæt på alle i Ukraine.
For de ukrainskkontrollerede byer i Donetskregionen gælder det, at deres tilstand rangerer fra hårdt beskadiget til helt jævnet med jorden
Kyiv ser uskadt ud. Kender man byen, kan man godt finde de steder, hvor huse er bombet, men overordnet er byen intakt. Det er flere gange om ugen, at der er eksplosioner i hørbar afstand fra min bolig, så også i Kyiv høres krigen.
Anderledes er det i Kharkiv, Ukraines næststørste by. Her ser man ødelæggelser i de fleste bydele fra centrum og mod nord og øst. Mod vest og syd er skaderne tiltagende. For de ukrainskkontrollerede byer i Donetskregionen gælder det, at deres tilstand rangerer fra hårdt beskadiget til helt jævnet med jorden. Tager man eksempelvis Pokrovsk, der var en rimeligt velfungerende by i juli måned, er den nu helt jævnet med jorden, og stort set al infrastruktur er ophørt med at fungere.
Fra det tidspunkt hvor flygtningestrømmen fra Østukraine stoppede i slutningen af 2022, og endda gik lidt baglæns i 2023, så er civilbefolkningen igen i bevægelse. Blomsterbede i parkerne blev møjsommeligt vedligeholdt i både Pokrovsk og Kramatorsk i juli måned 2024, men nu er man ved at opgive. ”Park og Vej” har måttet opgive.
Anne af Kyiv, 155. Mekaniserede Brigade
Det største franske prestigeprojekt var at uddanne en ny, stærk hær for Ukraine, der fik navnet “Anne af Kyiv, 155. Mekaniserede Brigade”. Tusinder af ukrainske soldater kom under uddannelse i Storbritannien. Hjem kom de med Nato-uddannelse og fint materiel. Moderne kampvogne var der også.
Russerne kunne end ikke kende forskel på for og bag på en AK74-maskinpistol, så dårligt kæmpede de. Snart kunne vi fejre slutningen af krigen på Krim. Dette var i 2023, og meget er sket siden. Fx at den store offensiv med de fine Nato-uddannede enheder splintredes foran enorme russiske minefelter, og at de elendige russiske soldater faktisk havde lært en del. Forventningerne til 2024 blev meget beskedne, for ikke at sige negative.
Jeg er i den specielle situation, at jeg aktivt hjælper ukrainske soldater, og flere af dem er mine private venner. Derfor har jeg af og til informationer, som jeg ikke kan skrive om. I hvert fald ikke før krigen er forbi. Men jeg kan godt skrive nu, at historien om 155. Mekaniserede Brigade, Anne af Kyiv, ikke er enestående. Den er desværre et ganske vist grelt billede på, hvad der i det hele taget gik galt i 2023, der skulle have været sejrens år, og dermed også historien om, at vi ikke lærte meget af dét år.
Ruslands nært forestående totale sammenbrud forekommer på tredje år fortsat kun at være forestående
155. var et prestigeprojekt for Macron og Zelinskiy. Flere tusinde ukrainske soldater blev uddannet og udrustet i Frankrig. De fik det bedste materiel, som fx Leopard 2 kampvogne. Moderne håndvåben, uniformer osv. Alt var skinnende og klar. Men så var der deserteringerne. De var massive. Soldaterne forlod uddannelsen, og Frankrig kunne ikke levere dem tilbage til Ukraine. Dertil kom krigens nødvendighed, hvor Ukraine blev nødt til at hente et par tusinde af dem hjem for at lukke hullerne ved fronten hen over året. Knap 2.000 deserterede, og noget over 2.000 måtte trækkes ud. Næsten 6.000 blev færdiguddannet og tog samlet tilbage til Ukraine.
Uden yderligere forsinkelse blev de sat ind ved Pokrovsk. De fik ikke droneforsvar med til deres køretøjer. Uden en jammer mod droner på sit køretøj, er det en dødsdom at køre tæt på linje 0 (midten af ingenmandsland) i Pokrovsk. Droner til angreb fik de heller ikke med, så kampvognene måtte frem i rækkerne. På ingen tid blev enheden slået i småstykker, og de mistede massive mængder af deres kostbare materiel.
Dette er noget, som man burde have været klar over. Under anden verdenskrig erkendte Patton og Eisenhower, at selv en veludstyret enhed med nok så god uddannelse er forsvarsløs mod en kamperfaren fjende, uanset at denne måtte være numerisk og materielt underlegen, for amerikanerne blev slået godt og grundigt i deres første møde med Rommel. Man sender simpelthen ikke en enhed ud, som alene består af soldater på alle niveauer uden kamperfaring. Der skal være erfarne veteraner med, som har praktisk erfaring fra den igangværende krig. Krig er i høj grad et håndværk.
155. er ophørt med at eksistere. Resterne er fordelt på bataljoner, hvis rækker har været decimeret.
”Den danske model”
Det ser slemt ud. Den ukrainske hær er på tilbagetog. Historien om Anne af Kyiv, 155. er hårrejsende. Alligevel er der også grund til en vis optimisme.
Så godt, det nu kan lade sig gøre at følge deserteringerne i Rusland, og de ser ud til at være på niveau med de ukrainske set i forhold til hærens størrelse. Dvs. 3-4 gange så store som de ukrainske (baseret på tal fra en russisk organisation, der netop hjælper russiske desertører).
Russisk økonomi virker til at være mere presset end den ukrainske. For nærværende opbygger Ukraine sin våbenkapacitet, hvor Rusland ser ud til at have nået toppen af, hvad de kan formå. Vi må dog være realistiske. Ruslands nært forestående totale sammenbrud forekommer på tredje år fortsat kun at være forestående.
Når alt kommer til alt, så kan Trump netop være den, uanset hvad vi ellers måtte mene om ham, som vil reagere voldsomt, hvis han bliver afvist af Putin, og det kan meget vel ske
Kun meget få gav Ukraine en chance for at kunne modstå det russiske angreb i mere end blot nogle få uger, men de holder endnu. Nok er den ukrainske hær på tilbagetog, men i forhold til Ukraines størrelse går det langsomt. Med andre ord: Der er fortsat tid til at rette op på tidligere fejltagelser. Netop katastrofen med 155. bliver nu undersøgt, så vi kan håbe på, at der ikke sker gentagelser.
Vi kan håbe på, at 155. betyder, at vi i Vesten nu er klar til at uddanne ukrainske soldater i samarbejde med erfarende ukrainske veteraner inde i Ukraine. Det vil realistisk kræve, at vi sender frivillige herind for at løse opgaven. Vi kan også håbe, at ”den danske model”, som Zelinskiy betegnede den i sin nytårstale, fortsætter med at være metoden til at udbygge den ukrainske og europæiske forsvarsindustri.
Frem for alt må vi håbe, at Vestens regeringer og befolkninger har viljen til at fortsætte støtten til Ukraine. Vi skal ophøre med at støtte Ukraine til at holde stand. At holde stand betyder, at de før eller siden vil tabe. Ukraine skal gøres i stand til at vinde, og det kan fortsat lade sig gøre.
Elefanten i rummet
Sidst, men ikke mindst. Zelinskiy roser præsident Trump. Trump er netop den mand, der kan stoppe Putin og hjælpe Ukraine med at vinde krigen, siger Zelinskiy. Slesk tale og billig portvin er et dansk udtryk for noget, der også omtales med mere ubehagelige ord. Det er det helt rigtige at gøre.
Om så den sleske tale kan gøre udslaget, ja, der er jeg ikke så optimistisk, og det er heller ikke mit indtryk, at de ukrainske soldater er det. Men når alt kommer til alt, så kan Trump netop være den, uanset hvad vi ellers måtte mene om ham, som vil reagere voldsomt, hvis han bliver afvist af Putin, og det kan meget vel ske. Lige nu har Putin ingen grund til at søge en våbenhvile, i det mindste set på meget kort sigt. Putin er ikke manden, der ser ret meget på lang sigt.
En ting er jeg sikker på: 2025 bliver et meget svært år for Ukraine og for hele det frie Europa.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
