Bias og begreber: Matilde Kimer taler fjendens sprog

Anton Hlushko 21.12.2022

KOMMENTAR – I debatten om Matilde Kimers reportager fra krigen i Ukraine peger Anton Hlushko på, at Kimers brug af farvede begreber og betegnelser har fremmet den russiske informationsfortælling og den russiske propaganda om krigen i Ukraine. En diskret, men effektiv form for informationsarbejde, der kun har gavnet aggressorstaten.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I forbindelse med afvisningen af akkreditering af den respekterede og kendte danske journalist Matilde Kimer i Ukraine vil jeg gerne tilføje følgende bemærkninger til sagen fra et ukrainsk perspektiv.

1. Som akademiker har jeg viet mere end 15 år af mit liv til videnskabeligt og analytisk arbejde inden for etno-politisk videnskab, etnostatsstudier, studier af historisk hukommelse og hukommelseskultur. Og jeg er vant til at stole på primære kilder.

2. I sin bog Krigen indeni (2016) bruger Matilde Kimer bevidst stavningen “Kiev” om Ukraines hovedstad, Kyiv. Altså den russiske stavning. Den korrekte stavning er Kyiv.

2.1. Allerede i bogens indledning skriver Kimer om den “blodige konflikt” og om “separatistkontrollerede områder i det østlige Ukraine”.

Dette er en brug af begreber farvet af russisk bias og russisk propaganda. Der er ikke tale om en konflikt. Dette er den russisk-ukrainske krig. En konventionel krig på subkontinental skala.

Ukraine har været i krig siden 20. februar 2014. Rusland startede krigen. Rusland besatte først Krim og derefter – i foråret og sommeren 2014 – dele af den ukrainske region Donbas med brug af russisk militær og lokale kollaboratører kaldet “militser”, “folkeoprørere” og “Sydøsthæren”. Besættelsen blev gennemført af russiske militærenheder og russiske proxy-tropper, militære formationer, der var direkte underordnet det russiske forsvarsministerium og Kreml. Der var ingen separatister i Donbas, og det er der fortsat ikke.

2.2. I et interview i dagbladet B.T. i forbindelse med udgivelsen af bogen står følgende:

»Krigen flyttede ind i mig,« som den 35-årige korrespondent konstaterer og skriver om i sin nye bog om menneskeskæbner i revolutionen og den efterfølgende borgerkrig i Ukraine. Bogen, der kom på gaden i den forløbne uge, hedder meget passende »Krigen indeni«, og i de 319 velskrevne sider lægger Matilde Kimer ikke skjul på, at krigen kunne have kostet hende ægteskabet og sågar liv og helbred, fordi hun med krisepsykologens ord var »grænseløs«.

Brugen af begrebet ”borgerkrig”, som Kimer også bruger, er nok engang en bevidst eller biased betegnelse for den russisk-ukrainske krig. Ukraine har været i krig siden 20. februar 2014. Der var og er ingen “borgerkrig” i Ukraine. Dette stødende og misvisende udtryk har Matilde Kimer fra pro-russisk propaganda og er nok et eksempel på Kimers brug af den russiske diskurs om krigen i Ukraine.

Jeg afviser ikke Matilde Kimers ambitioner, mod eller ønske om at dække krigen i Ukraine, men det kan undre, at hun som professionel journalist ikke er mere bevidst om betydningen af sit sprogbrug.

I bedste tilfælde er forklaringen, at kendskabet har været overfladisk. I værste tilfælde er brugen bevidst. Resultatet er det samme: Hendes formidling af historien om den russisk-ukrainske krig er i sin sprogbrug pro-russisk.

Som videnskabsmand og analytiker er jeg nødt til at pege på alvoren af Matilde Kimers brug af farvede begreber og betegnelser, der fremmer den russiske informationsfortælling og den russiske propaganda om krigen i Ukraine. En diskret, men effektiv form for informationsarbejde, der kun har gavnet aggressorstaten. En halv sandhed er værre end en løgn.

DR’s Udlandschef Niels Kvale har i denne replik efterfølgende efterlyst dokumentation for Anton Hlushkos påstand om bl.a. brugen af betegnelsen “borgerkrig” i forbindelse med krigen i Donbas:

Et udokumenteret og konspiratorisk karaktermord på Matilde Kimer og DR’s journalistik om Ukraine

Anton Hlushko

Anton Hlushko, bosat i Kyiv. Kandidat i statskundskab (PhD.), oversætter af sjældne sprog (belarussisk, dansk, slovensk, kroatisk, montenegrinsk), uafhængig politisk observatør.