MISINFORMATION // KOMMENTAR – Man spiller virtuost på følelser og folks vage fornemmelser af, at jøder vist er nogle værre nogle: hævngerrige, blodtørstige, løgnagtige, barnemordere, skriver forfatter Heidi Laura om den propagandakrig, der udspilles parallelt med den kinetiske.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er ingen Israel-Palæstina-konflikt. Der er en Iran-Israel-krig, som er det ene brændpunkt i en meget større global konflikt mellem slyngelstater og demokratier. Det andet brændpunkt er Ukraine.
På den ene side har vi Rusland-Iran-jihadier-Nordkorea med Kina og Tyrkiet som hang-arounds og med groupies som Venezuela og Sydafrika. De kalder sig The Axis of Resistance for at appellere til revolutionsromantikere og aktivisttyper i hele verden. Jeg kalder dem The Axis of Evil – eller The Axis of Fact Resistance, fordi de er mestre i propaganda og disinfo.
Hamas og Hezbollah og Iran vidste godt, at de ikke kunne vinde en krig mod Israel. Derfor havde de fra starten oprustet på informationsfronten
På den anden side har vi alle de demokratiske lande. Mange af dem forstår desværre ikke, at de allerede er i krig med The Axis of Evil.
Hamas og Hezbollah og Iran vidste godt, at de ikke kunne vinde en krig mod Israel. Derfor havde de fra starten oprustet på informationsfronten. Allerede inden Hamas væltede hegnet ind til Israel og sendte 3.000 mænd ind for at myrde, mishandle og bortføre flest mulige mennesker, var krigens andet ben grundigt forberedt: informationskrigen.
Tilhængerne i Vesten var aktiverede og forberedte, nemlig bevægelser som Students for Justice in Palestine, Within our Lifetime, Jewish Voice for Peace. Mens massakren endnu var i gang i det sydlige Israel, gik disse grupper på gaden den 8. oktober og i dagene efter og demonstrerede mod Israel og et forventet ”folkedrab” på Gaza.
Den manøvre kalder psykologer ”DARVO”: Deflect, Attack, Reverse Victim and Offender: Mens man var i gang med at begå et lille, men effektivt folkedrab på den israelske befolkning, anklagede man omgående Israel for folkedrab.
Samtidig aktiverede Iran og Rusland en stor gruppe SoMe-influencere, som allerede støttede Putin og Assad – nogle fra den yderste højrefløj, andre hammer-og-segl-kommunister og anti-imperialister. De begyndte at dele historier om Israels påståede grusomheder i Gaza. Bots og trollefabrikker hjalp med at sprede deres opslag.
For virkelig at give propagandaen og disinfoen tyngde og få den bredt ud begyndte man også meget hurtigt at pumpe klassisk antisemitisme og historieforvanskning ud – indlæg såsom ”jøder stammer ikke fra Mellemøsten”, ”der er en grund til, at jøder er hadet alle vegne” og ”de flinke folk i Palæstina tog godt imod jøderne, men så stjal jøderne deres hjem og hele landet”.
Denne type historier appellerer stærkt til dem, som allerede tror på konspirationsteorier.
Mængden af disinformation er enorm
Det meste af denne krig foregår ikke på slagmarken. Den foregår i vores hoveder. Hele tiden.
Hver eneste begivenhed i den kinetiske krig spinnes til propaganda: Hvis den israelske hær angriber en gruppe af Hamas-folk og et våbenlager, så skriger propagandaen: 200 civile dræbt, de fleste kvinder og børn! I Gaza står en hær af propagandister klar med kamera og netforbindelse for at spinne hver eneste del af krigen til hårrejsende historier om massakrer på civile, ledsaget af vildt overdrevne påstande om mængden af døde eller hungersnød og epidemier.
En hel filmindustri producerer dagligt nye iscenesatte horrorfilm med masser af ketchup og special effects – for slet ikke at tale om AI-billeder og masser af gamle fotos fra krige i for eksempel Syrien eller Ukraine, som SoMe-propagandisterne også konstant deler. At man har brug for at producere fiktive billeder fra krigen i Gaza siger meget om, at mængden af faktiske dræbte civile simpelthen er for lav til at drive informationskrigen.
Mængden af disinfo er enorm, og forbløffende mange æder det hele råt. Desværre også medierne og NGO’erne, som ikke lader til at have begreb om disinfo
Det hele formidles via det etablerede netværk af store og små influencere og bots på SoMe. Mængden af disinfo er enorm, og forbløffende mange æder det hele råt. Desværre også medierne og NGO’erne, som ikke lader til at have begreb om disinfo, og hvordan man beskytter sig imod den.
Hamas og Hezbollah bruger disse billeder af befolkningens lidelser til at vende den globale offentlighed imod Israel. Hamas’ gode ven Sydafrika har givet en hånd med ved at rejse anklager mod Israel om folkedrab i ICJ. Og NGO’erne har spillet en uvurderlig rolle for The Axis of Evil ved at gentage alle propagandapunkterne om ”krigsforbrydelser”, ”hunger som våben”, ”polioepidemi”.
Hezbollah og houthierne i Yemen tjener også Iran og har bidraget med raketangreb for at stresse Israel. Men både Iran og alle jihadierne er papirtigre i den kinetiske krig.
Informationskrigen er derimod gået rigtig godt for jihadi-fronten, fordi de har fået hjælp af Rusland, som har spillet det lange spil. Lige siden 1960’erne er jorden blevet gødet med sovjetisk anti-israelsk propaganda, som udnævnte Israel til at være en kolonistat, der begik apartheid: begreber, de vidste ville virke på unge aktivister, venstrefløjen i mange lande og især mennesker i det globale syd.
Mediernes og NGO’ernes paralyse og bias
I Mellemøsten spredte Nazityskland antisemitisk propaganda allerede i 1930’erne og 1940’erne, og den er forblevet meget populær. Sovjetisk og nazistisk propaganda smelter i dag sammen hos det anti-israelske og antisemitiske råbekor på SoMe og under protesterne på gaden.
Ud af dette har man opbygget en utroligt catchy slogan-ideologi, som ikke kræver, at folk egentlig forstår begreberne; de er selvforklarende.
Man spiller virtuost på følelser og folks vage fornemmelser af, at jøder vist er nogle værre nogle: hævngerrige, blodtørstige, løgnagtige, barnemordere.
Eller man spiller på trendy idéer om, at jøder er hvide undertrykkere, mens palæstinensere er brune og undertrykte.
Det er særligt pinligt, at så mange akademikere og kreative er blevet stærkt troende og har mistet al kritisk sans.
Utroligt mange spørger aldrig sig selv, om Hamas og Hezbollah og Iran mon egentlig ikke er dem, som besætter og undertrykker den ”brune” befolkning i Mellemøsten? På dette punkt har mediernes og NGO’ernes paralyse og bias virkelig givet propagandaen frit spil.
Free Palestine-bevægelsen lader til at have ramt et segment af især aktivistiske unge, som længe har ledt efter en sag at kæmpe for – en stor kollektiv uro og utilfredshed er blevet kanaliseret ind i en sag, som ingen egentlige forudsætninger kræver, fordi alt i den er performativt og følelsesbåret.
Hvis man forsøger at tilbagevise punkterne i denne sloganideologi, springer tilhængerne blot videre til andre faste punkter fra den lille Free Palestine-katekismus – eller skifter til personlige angreb. De tolererer ikke kritik eller debat; det hele er en trossag, og modstandere ses som onde mennesker.
Det er særligt pinligt, at så mange akademikere og kreative er blevet stærkt troende og har mistet al kritisk sans.
Kompromitteret
Uanset hvad den israelske hær foretager sig, påstår propagandamaskinen helt forudsigeligt, at det er en krigsforbrydelse. Men når eksperter fra diverse hære observerer den israelske hærs aktioner, når de frem til, at den israelske hær ikke bare følger konventionerne, men endda har opfundet nye måder at beskytte de civile på.
Alt tyder på, at ekstraordinært få civile er blevet dræbt under krigen i Gaza. Langt de fleste dræbte er kombattanter, og mange af de tilsyneladende civile er deres familier, som enten selv har valgt at forblive i farezoner eller er blevet tvunget til det.
For jøder i diasporaen er det et voksende problem, at så mange er blevet radikaliseret af den idiotiske propaganda
Medierne udviser sjældent nysgerrighed over for de velunderbyggede tilbagevisninger af propagandaen. Mange Mellemøst-”eksperter” leverer enten fuldstændig forældede analyser, eller analyser som afspejler, at de ligefrem er loyale over for The Axis of Evil – samme fænomen ses i dækningen af Ukraine.
FN i særdeleshed fremstår dybt kompromitteret, og UNRWA virker fuldstændig sammenflettet med Hamas og andre jihadi-grupper. Det er ekstremt bekymrende.
Israel er godt på vej til at vinde den kinetiske krig. For Israel selv er propagandaen et mindre problem.
For jøder i diasporaen er det derimod et voksende problem, at så mange er blevet radikaliseret af den idiotiske propaganda.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og