TEATER // ANMELDELSE – Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet viser sig som en fremragende dramatisk tekst. En ting er at læse, hvad Glenn Bech selv kalder et manifest, en anden ting er at få ordene smidt lige i ansigtet af Glenn selv … altså fire skuespillere, der alle identificerer sig som Glenn.
Det er blot to år siden udgivelsen af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Manifestet har gået sin sejrsgang på parnasset. Altså blandt den elite, som Glenn Bech gennemhegler for ikke at anvende sin autoritet til at udbrede ligestilling og tolerance til den egn og den klasse, som han selv er rundet af.
I disse tider med forstemmende fremgang for højre-nationalismen i USA, Frankrig, Italien, Tyskland … nå ja, overalt, så er det værd at huske på, at de værdipolitisk konservative kræfter også findes herhjemme. Ikke en lille magtklike i dyre villaer, men en bred bevægelse blandt den del af folket, som føler sig koblet af udviklingen.
Det er, som Glenn selv udtrykker det med ironi og en vis misundelse, lettere at være queer i en forældrekøbt lejlighed med udsigt over Søerne, end hjemme i Horsens
Det er givetvis lettere af være åbent homoseksuel, transkønnet eller anden LGBTQ+-identitet i hovedstadsområdet end i Horsens, som får en hård medfart i Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Men alligevel ikke i alle områder og blandt alle befolkningsgrupper i København. Glenn langer også ud efter venstrefløjens fredning af de muslimske befolkningsgruppers diskrimination af homoseksuelle.
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet på Horsens Ny Teater
Det er, som Glenn selv udtrykker det med ironi og en vis misundelse, lettere at være queer i en forældrekøbt lejlighed med udsigt over Søerne, end hjemme i Horsens. Hjemme i en egn og en klasse, hvor selv Glenn ikke læste en roman, før han var 24 år, og hvor man ikke tager sine børn med i teatret.
Dette sidste gør naturligvis teatret til den helt rette scene for Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. For vi, der sidder og ser forestillingen, tilhører netop den privilegerede del af befolkningen. Vi er endda så privilegerede, at vi er villige til at betale for at lade os hudflette af Glenn Bech.
Det hører med til historien, at Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er en produktion fra Aalborg Teater. Altså fra det mørke Jylland, men selvfølgelig kan forestillingen også finde en scene i København, i dette tilfælde Aveny-T. Men … hvorfor ikke et gæstespil på Horsens Ny Teater? Det er jo trods alt Glenns hjemby.
Fire gange Glenn
På scenen starter det hele med, at de fire skuespillere – Nicolai Duckert Perrild, Kathrine Høj Andersen, Thomas Kristian Bek og Laura Skjoldborg, som har taget Karla Rosendahls plads – alle præsenterer sig som Glenn. Bogens enetale bliver således til en firestemmig monolog, men på en måde så de tre ikke-talende kan figurere som andre personer i Glenns univers.
For på den ene side har vi normaliseret og legaliseret hele queer-området, på den anden side ser vi igennem fingre med de homofobi, der stadig trives mange steder
Dramatisk fungerer det fremragende igen og igen at vende tilbage til den første forelskelse på idrætsefterskolen. Det er hverken første eller sidste gang, Glenn føler sig udstødt og svigtet, men episoden kommer til at eksemplificere, hvad Glenn Bech finder forkert ved vores berøringsangst i forhold til homoseksualitet.
For på den ene side har vi normaliseret og legaliseret hele queer-området, på den anden side ser vi igennem fingre med den homofobi, der stadig trives mange steder. Ja, der er stadig nogle, der foretrækker at blive i skabet. Ja, de skjuler sig måske endda ved at skubbe en mere åbent homoseksuel under bussen, så det er en anden, der bliver kaldt bøsserøv.
Den vrede unge mand
I den forstand er Glenn i Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet litteraturens klassiske vrede unge mand. På scenen får vreden frit løb i et af de dramatiske mellemspil, hvor Laura Skjoldborg smadrer en betonblok med en forhammer. Symbolikken er til at forstå. Det er den også, når de fire Glenn’er lufter eller pakker deres snavsede vasketøj sammen.
Mest effektfuld er dramatiseringen nok, når Glenn i Nicolai Duckert Perrilds skikkelse ikke blot tager en Madonna-cd med i skole en dag, hvor eleverne skal spille noget musik, de holder af, men også fremfører sangen. Men det er åbenbart en ”entartet” musiksmag blandt unge i Horsens omkring årtusindeskiftet.
Jeg vil ikke kalde min mor en helt, siger han et sted. Men det har du netop gjort, Glenn
Lille Glenn bliver i hvert fald mobbet. Det gør han i øvrigt hele tiden. Især af den populære, dygtige fodboldspiller. Hvis ikke det er musikken, så er det fodboldstøvlerne. Intet kan han gøre rigtigt.
Den følsomme Glenn
Både som manifest og som teaterforestilling ville Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet have været lidt enstrenget, hvis vi kun var blevet præsenteret for en offerfortælling eller netop den vrede unge mand, der går i krig med hele verden.
For der er også kærlighed i historien. Jo jo, der er både romantiske følelser og erotisk begær. men der, hvor Glenn måske trænger mest ind under huden, er i de gentagne beskrivelser af hans mor. Han gør sig måske morsom over den kløft, der er opstået mellem den københavner-elite-uddannede psykolog og forfatter, men han anerkender, at det faktisk er op til ham at forklare sin indsigt og sine holdninger i et sprog, som hun forstår.
I virkeligheden er hun måske det ideal, Glenn efterlyser i sit manifest. På trods af familiehistorik, miljø og socioøkonomisk status elsker hun Glenn, uanset hvem og hvad han. ”Jeg vil ikke kalde min mor en helt”, siger han et sted. Men det har du netop gjort, Glenn.
Scenens magtfulde sprog
Sprog er magt, fastslår Glenn Bech i Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Vi taler i koder, der viser, hvor vi er født og vokset op, og hvilke uddannelser vi har fulgt. Der er adskillige af dem i denne anmeldelse. I det hele taget er referencer til historie, kunst, litteratur og teater gode indikatorer på, at vi tilhører eliten.
Med en falsk publikumsinddragelse (det er ligegyldigt, hvem de udpeger) får Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet med bidende ironi klædt den kreative klasse af
Der er ganske vist udarbejdet skolemateriale til forestillingen. Forhåbentlig vil mange skoler især i udskolingen benytte sig af denne mulighed for at åbne Glenn Bechs tekst for eleverne og få dem til at tænke over de strukturer, den handler om. Adgangen er bare ikke ligelig.
I København såvel som i Aalborg (og potentielt i Horsens) er det op til de enkelte lærere at tage initiativ til at tage klassen med i teatret. Du kan jo selv gætte på, hvor det er mest sandsynligt, at det sker. Måske også under et generelt pres om, hvad skolens magre ressourcer skal anvendes på.
Succesen er vel lige stor, hvad navn du end kalder den ved
For slet ikke at tale om, hvilke forældre der eventuelt vil tage deres store børn med i teatret. Med en falsk publikumsinddragelse (det er ligegyldigt, hvem de udpeger) får Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet med bidende ironi klædt den kreative klasse af. Hvilket så i sidste ende viser, at sceneversionen er en vellykket gendigtning af manifestet.
Det er godt for kulturen, at teatrene samarbejder, så gode forestillinger kan ses på flere scener rundt omkring i landet. Det behøver ikke bare være københavnsk turnéteater og populære musicals, der gæster provinsen. Det kan heldigvis også gå den anden vej. Selv om Glenn Bech i dag nok i højere grad er en københavner-stemme end en Horsens-stemme.
Aalborg Teaters Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er i alle tilfælde stort set udsolgt allerede inden københavner-premieren. Det er generelt et problem for teatrene, at succesfuld dramatik ikke får lov til at spille sit potentiale ud – i dette tilfælde dog med den positive tilføjelse, at det faktisk er en genopsætning fra sæsonen 23/24.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
