POLITIK // KOMMENTAR – Venstre har helt sluppet bremserne og købt fortællingen om ”bedre balance” i sin tid digtet af det private lobbyfirma Jøp, Ove & Myrthu og dens aflæggere i organisationer som ‘Bedre Balance’ og ‘Landdistrikternes Fællesråd’ . Måske Venstre blot skulle melde sig kollektivt ind begge steder og overlade det til lobbyisterne at skrive partiprogrammet, siger Jarl Cordua i en diskussion med Venstres Troels Lund Poulsen om den fejlslagne udflytningspolitik.
Venstres tidligere udflytningsgeneral og nuværende finansordfører Troels Lund Poulsen forsøger i Berlingske med artiklen “Jarl Cordua har ikke forstået vores ønske” at forklare de Venstre-ledede regeringers fejlslagne udflytningspolitik, hvor det for tiden vælder frem med beretninger om, hvordan tidligere velfungerende forvaltningsenheder nu er brudt totalt sammen og efterladt i kaos, fordi nøglemedarbejderne ikke flytter med.
Listen er lang og fortsat voksende: Styrelsen for Patientklager, De Økonomiske Råd, Geodatastyrelsen, Gældsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Det psykiatriske patientklagenævn.
Venstre vil ikke lytte. For man er ikke længere på borgernes side, men på udkantslobbyens side
Alligevel har Troels Lund ”tiltro” til, at det hele nok skal gå. Denne tiltro er tidligere blevet testet i forbindelse med de fejlslagne beslutninger i SKAT, som han som tidligere skatteminister har et medansvar for.
Men Venstre vil ikke lytte. For man er ikke længere på borgernes side, men på udkantslobbyens side.
Troels Lunds indlæg indeholder én ren tilståelse, når han som forklaring på udflytningerne understreger behovet for ”bedre balance” mellem by og land.
Han og hans parti har spændt sig 100 pct. for udkantslobbyens fortsatte krav om flere statslige udflytninger.
Troels Lunds artikel er et svar til mig, fordi jeg den 9. januar i Berlingske skrev artiklen, “Venstre opfører sig dumstædigt i udflytningspolitikken” Her dokumenterede jeg, at “udflytningsskandalen har vist sig gang på gang at bekræfte skeptikeres værste anelser.”
Jeg anførte ved brug af et eksempel fra Patientsikkerhedsnævnet, at “medarbejdere er ikke kvæg, men frie folk, der om nødvendigt stemmer med fødderne. Det gjorde de i et sådant omfang, at kun syv ud af 120 højt specialiserede medarbejdere flyttede med. En katastrofal fejlvurdering af V-ministrene.”
Venstre har helt sluppet bremserne og fuldstændigt købt fortællingen om ”bedre balance” i sin tid digtet af det private lobbyfirma Jøp, Ove & Myrthu og dens aflæggere i organisationer som Bedre Balance og Landdistrikternes Fællesråd.
“Resultatet er blevet et bjerg af indtil videre 12.000 ubehandlede klagesager, hvor almindelige mennesker nu betaler prisen for, at Venstre fik en syngende lussing ved 2015-valget, og derfor fandt på radikaliseret panikpolitik, som udflytningen er udtryk for. Claus Hjort Frederiksen kaldte det i en art indrømmelse for en ‘krigsskadeomkostning'”.
Venstre har helt sluppet bremserne og fuldstændigt købt fortællingen om ”bedre balance” i sin tid digtet af det private lobbyfirma Jøp, Ove & Myrthu og dens aflæggere i organisationer som – ja netop Bedre Balance og Landdistrikternes Fællesråd.
Et jysk bondeparti til kamp for udkantslobbyen
Venstre burde nok bare melde sig kollektivt ind begge steder og overlade det til lobbyisterne at skrive partiprogrammet.
Måske er Troels Lund tvunget af omstændighederne og ser verden sådan, som han nu gør, når man er valgt i en landlig kreds i Østjylland, hvor største by bebos af 11.000 sjæle, og var endog meget tæt på ikke at blive genvalgt til folketinget ved katastrofevalget tilbage i 2015?
Som Venstres nye stærke mand med ansvar for partiets økonomiske politik, er det så rimeligt, at man fortsat bilder resten af landet ind, at Venstre skulle været andet end et jysk bondeparti mest optaget af at varetage udkantslobbyens interesser?
Svaret får vi nok, når Venstre snart skal forhandle kommunal udligning med regeringen.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Topillustration: Jarl Cordua, pressebillede.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her