Resumé
Det er isvinter i nabobyerne Folkerup og Hipsted. Iværksætteren Birger Bentzens store andefarm Roast Duck Inc har skabt fremgang i det ellers stagnerende Folkerup. Men Bentzens forhold til miljølovgivningen er afslappet. I Hipsted bemærker øko-iværksætteren Christina Fridild forureningen i Langesø og skriver et læserbrev under titlen ’Luk lortet’. Senere læser hun et insta-opslag fra Hipsteds unge frihedskæmper Gitte Tutborg, der sætter yderligere fut i et gryende opgør mod Roast Duck. Og så går der ild i de sociale medier. Og sørme om det ikke viser sig, at Bentzens datter Juliane også er midt i et oprør.
🎄🎄🎄 FØLG POV’S JULEFØLJETON 1- 24. DECEMBER 🎄🎄🎄
Klokken var tæt på 20, da Henry Hansen trådte ned ad trinene og åbnede døren. Præcis som den sædvanlige madlugt kom tjeneren Arthur ham i møde. De to mænd hilste på hinanden med et par fraser om den bidende kulde udenfor.
Nå ja, der sad Frede Olsen jo. På stampladsen bagest i lokalet.
”Sikken dog en voldsom trængsel og alarm,” sagde Olsen, mens Henry Hansen hængte sin frakke på en knage.
”Æh, ja. Det er jo jul.”
”Vidste du, at Peter Faber skrev den sang hernede, måske endda ved det her bord?”
”Æh… hvem fanden er han? Hedder han ikke Phillip? Ham vi skriver om konstant. Det er vist noget med musik.”
En gang om ugen mødtes de to chefredaktører fra de to store tabloidmedier på restaurant Det lille Apotek i Store Kannikestræde i det indre København.
Arh, det sædvanlige. En tur i presselogen. Talt med diverse fagmedier, været en tur i TV2 News, ’Mennesker og medier’ og et eller andet program på Radio Loud. I alt er jeg vel nået ud til 6 – 700 danskere i løbet af dagen
Der lå en mangeårig tradition bag det ugentlige møde. I forne tider var det klassiske traktørsted blevet valgt på grund af dets placering lige præcis midt mellem de to redaktioner. Dengang havde to bude fra hver sin avis skridtet afstanden af, inden ’apoteket’ blev valgt. Det var ingenmandsland.
Under disse ganske hyggelige former havde skiftende chefredaktører benyttet lejligheden til at drille og svine hinanden til. Sådan var det ikke længere. Ikke kun.
I takt med den digitale udvikling var de to medier nærmest blevet afhængige af hinanden.
I 2020 var alle nyhedsredaktioner tabloide – de digitale, de der udkom på gammeldags papir, dem i radioen og dem på tv. Indimellem kunne der forekomme mindre forskelle i emnevalg.
Hvad der en gang havde været en stærk, dominerende faktor i den danske mediebranche – de to tabloidaviser – udgjorde i dag en stadig mindre niche i annoncemarkedet, som det gjaldt om at forsvare til sidste blodsdråbe i kampen mod Google, Facebook, YouTube og andre.
”Og hvad har du så bedrevet i dag, gamle jas?,” spurgte Frede Olsen sin chefredaktørkollega, inden han tog en slurk af sin øl.
”Arh, det sædvanlige. En tur i presselogen. Talt med diverse fagmedier, været en tur i TV2 News, ’Mennesker og medier’ og et eller andet program på Radio Loud. I alt er jeg vel nået ud til 6 – 700 danskere i løbet af dagen.”
”Nu overdriver du vist.”
Det folkelige Danmark mod økovanvid
”Nå, lad os komme til sagen. Vores direktører ser jo gerne, at vi deler denne her ’Så luk dog lortet’-sag fra Folkerup og Hipsted.”
”Arh ja, den. Den har sgu alt. Det ægte, folkelige Danmark mod det caffe latte-drikkende radikale, økovanvittige Hipsterdanmark. Vi taler produktion, arbejdspladser, jobskabelse, traditioner, danskhed, juleanden, goddammit – MOD bedrevidende, snerpet og arrogant politisk korrekthed i hippiedress… og duckshaming, hedder det sikkert. Helte og skurke. Og så hende der instagrammeren Juliane Bentzen med de …”
”SHHHYYY! Stop dig selv. Væggene har ører. Meget kan du trods alt stadig slippe af sted med i 2020. Ikke DET!”.
”… med de rigtige øko-holdinger, var jeg ved at sige. Men ja, den banker derudaf på begge sites, kan jeg se. Men hvor helvede ligger Folkerup og Hipsted?”
”Aner jeg ikke.”
Det er at satse på fremtiden. Den grønne satsning. Borgerlig siger du. Husk, hvad der skete, da Støjberg sagde, at nu skulle det der MeToo lige slappe lidt af. En masse Venstre-kvinder gav hende tørt på. Det er desværre ikke så sort/hvidt i vore dage som dengang, vores forgængere regerede
”Objektivt set er den svær at dele. Både dine og mine læsere holder med FOLKET derovre i Folkerup. Det man kan se i kommentarsporerne. Vi er pr. definition borgerligt-liberale. Vi holder med ejeren af Roast Duck. Det tjener et højere formål, almenvellet. Stod det til jer, skulle alle vel være på bistand og ryge hash ligesom de der flippere i Hipsted.”
”Bullshit… Nu stopper du dig selv igen.”
”Men… du kommer jo fra det kulturradikale hus. Hipsted… det er sgu da lige jer.”
”Hahaha. Den var sjov. Kultur? Os? Haha. Ikke engang vores regering interesserer sig for kultur. Og Radikal? Findes det længere? Men ved du hvad, I prøver jo desperat at vinde de unge ovre hos jer. Det er to unge, moderne smarte Hipsted-heltinder i denne her fortælling, Christina og instagrammeren Juliane. Stærke, unge kvinder, der ved deres shit.
Det er det rigtige hold at satse på, som verden ser ud lige nu. Det er at satse på fremtiden. Den grønne satsning. Borgerlig siger du. Husk, hvad der skete, da hende Støjberg sagde, at nu skulle det der MeToo lige slappe lidt af. En masse Venstre-kvinder gav hende tørt på. Det er desværre ikke så sort/hvidt i vore dage som dengang, vores forgængere regerede.”
”På en måde giver det, du siger, for en gangs skyld mening… Meeeen, Olsen, jeg tror, du bluffer. Jeg tror, I har en historie om Hipsted-damerne på vej. Noget stort. En afsløring. En sviner. Noget med korruption. De er betalt af Roast Ducks konkurrent!!! eller hvad med: Mette lukker Roast Duck!!!”
Henry Hansen så bestyrtet på sin kollega. Var Frede Olsen ved at tørre røven på ham med et godt, gammeldags scoop? Men før han nåede at sige mere, blev han afbrudt af sin telefon. Efter en kort samtale henvendte han sig igen til Frede Olsen.
”Det var direktøren. Han Zoomer lige sammen med din direktør. Spørger, hvad vi har besluttet. Hipsted eller Folkerup? Vi er sidste punkt på deres dagsorden.”
”Arh, pis. Skal vi ikke gøre, som vi plejer?”
”Jo…,” sagde Henry Hansen og vendte sig:
”… hey, Arthur. Må vi få raflebægeret?”
LÆS FOREGÅENDE KAPITEL HER
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
