DEMOKRATI // KOMMENTAR – Den overdrevne brug af ordet ”kongerige” skaber et forvrænget billede af dansk politik og demokrati, skriver Roger Buch. Heller ikke Grundlovens ord afspejler den politiske og juridiske virkelighed i Danmark, Grønland og Færøerne.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Politikere, journalister og medier er gået amok i brugen af ordet ”kongeriget”. Som det ses i figuren nedenfor, er brugen af ordet mangedoblet i løbet af to år. Først båret af tronskiftet, og derefter af Trumps pression af Danmark og Grønland. Udviklingen er eksplosiv.
På 45 dage fra 1. januar til 15. februar 2026 optræder ordet ”kongeriget” mere end 3.650 gange i danske aviser og onlinemedier. I de første to måneder af 2026 kommer borgerne i Danmark nok til at høre mere om ”kongeriget” end hele 2024 og 2025 tilsammen – og næsten lige så meget som de forudgående otte år!
Figur. Danske mediers brug af ordet ”kongeriget” 2016-2026.
Kilde: Infomedia (alle medier) 1. januar 2016 – 15. februar 2026
Problemet med den intensive brug af ordet er, at det skaber et misvisende billede af Danmark. For hvad er et kongerige egentlig?
Spørger man Lex – Danmarks Nationalleksikon, så lyder svaret: ” Kongerige, se monarki.” OK, videre: ”Monarki er en af de ældste politiske styreformer; myndigheden til at træffe bindende beslutninger for samfundet er henlagt til én person, monarken.”
Det meste af befolkningen er nok med på, at kongen ikke længere har politisk magt, men alene er en rent symbolsk figur. Men skulle en borger i Danmark komme i tvivl, eller er man en af de utallige udenlandske journalister, der er strømmet til Danmark og Grønland under den krise, som Trump har skabt; så kunne et opslag i den danske grundlov være en oplagt løsning. Og så går det helt galt!
Vi er jo ikke et kongerige, men derimod et demokratisk fællesskab mellem tre lande, som har en fælles symbolsk konge – helt uden magt! Så slut med ”kongeriget”
I grundloven står der blandt andet: § 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk… § 3
Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. … § 12 Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene. § 14 Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. … § 19 Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.”
Man skal så igennem en god gang undervisning i samfundsfag eller have et foredrag om statsforfatningsret for at forstå, at alt dette ikke er virkelighed: Den udøvende magt er hos regeringen. Kongen udnævner præcis den regering, som Folketingets partier instruerer kongen om at udnævne. Statsministeren bestemmer – uden nogen form for kongelig indflydelse -antallet af ministre og deres opgaver. Udenrigspolitikken føres af regeringen i samråd med Folketinget – uden at kongen bliver spurgt.
Sådan er realiteterne – altså noget helt andet end grundlovens ord.
Nøgleordet ovenfor i citatet fra grundloven er nemlig ”indskrænket-monarkisk”. Virkeligheden er, at kongens magt er indskrænket så meget, at Danmark reelt ikke er i nærheden af at være et monarki. Grundlovens ord afspejler altså ikke den demokratiske, politiske og juridiske virkelighed i Danmark. Dét alene er den vigtigste af mange grunde til, at Danmark har brug for en ny grundlov.
Men det har jo stået klart i mange årtier, og der er ikke udsigt til en ny grundlov før om endnu flere årtier. Så indtil da bør medierne kun bruge ordet ”kongeriget” i de tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt. Hvis politikere eller andre skal citeres for udtalelser, ja så må det selvfølgelig respekteres, hvad kilderne faktisk siger.
Rigsfællesskab, jatak
Men derudover er der ekstremt sjældent grund til at bruge ordet ”kongeriget”. I stedet bør det være ordet ”rigsfællesskabet”, som bruges. Det gør mange journalister da heldigvis allerede. I de første 1½ måned af 2026 optrådte ”rigsfællesskabet” 3.400 gange i danske medier – men kun næsten lige så mange gange som ”kongeriget”. I 2025 kunne man optælle 10.472 gange ”rigsfællesskab” mens det i årene forud kun blev brugt 1.000-2.500 gange årligt. Altså langt mere end ”kongeriget”, som til gengæld i 2026 er kommet i førertrøjen.
Ordet ”rigsfællesskab” har den fordel, at det fremhæver, at der er tre dele i rigsfællesskabet: Danmark, Grønland og Færøerne. Eller som der står i grundloven: ”§1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.”.
Rigsfællesskabet er noget de tre dele har sammen – et fællesskab! På trods af den store begejstring, der er i Grønland for kongen og kongefamilien, så er det faktisk udtryk for en langt større respekt for den grønlandske befolkning og for realiteterne at bruge ordet ”rigsfællesskabet” frem for ordet ”kongeriget”.
Så lad os – journalister, forskere, politikere, borgere, ja os alle sammen – putte ordet ”kongeriget” på bunden af det sproglige fjernlager, og kun trække det frem, når det er absolut tvingende nødvendigt. Det nærmer sig misinformation at bruge ordet – medmindre der følger en præcis ordforklaring med – og den forklaring skal være næsten lige så lang som denne artikel.
Vi er jo ikke et kongerige, men derimod et demokratisk fællesskab mellem tre lande, som har en fælles symbolsk konge – helt uden magt! Så slut med ”kongeriget”!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og