Israel ønsker at mørklægge militærets aktiviteter på Vestbredden

i Mellemøsten/Politik & Samfund af

ANALYSE – Siden foråret har israelske politikere arbejdet på at gøre det ulovligt at filme soldater, der gør tjeneste i de besatte områder. Forslaget, der er blevet stærkt kritiseret, er blevet godkendt af Knesset, men er i sin nuværende form kendt forfatningsstridigt af landets statsadvokat.

Forestil dig en situation, hvor en dansk politibetjent blev fanget på video, idet han gik hen til en såret og bevidstløs forbryder, og herefter henrettede ham med sin pistol.

Forestil dig så, at flere medlemmer af regeringen udråbte betjenten til helt, og dernæst støttede et lovforslag, der fremover gjorde det strafbart at filme danske betjente i et forsøg på at undgå lignende sager i at se offentlighedens lys.

Inspirationen til ovenstående scenarie stammer ikke fra semi-autoritære lande som Tyrkiet, Ungarn eller Rusland, men fra Israel – der ellers ofte beskrives som ’Mellemøstens eneste demokrati’. Her har en to år gammel drabssag ført til, at regeringen de seneste måneder har arbejdet for at begrænse informationsfriheden og mørklægge militærets aktiviteter i de besatte områder.

»Israelske soldater er under angreb fra grupper af mennesker, der ønsker at udslette Israel. Og som støtter terrorisme, der søger at miskreditere, ydmyge og skade dem. Lad os sætte en stopper for dette!«

I april i år fremsatte Robert Ilatov fra det højrenationalistiske parti Yisrael Beytenu nemlig et lovforslag, der ville give op til fem års fængsel til alle, der filmer israelske soldater med den hensigt at ’undergrave’ billedet af Israel eller hæren.

Og 10 års fængsel hvis optagelsen vurderes til skade for den ’nationale sikkerhed’.

Yisrael Beytanu er en del af premierminister Benjamin Netanyahus koalitionsregering, og forslaget har fra start også fået opbakning fra Ilatovs partifælle, forsvarsminister Avigdor Lieberman – der blandt andet er kendt for sit varme forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Da lovforslaget søndag blev godkendt af regeringens ministerudvalg, udsendte Lieberman et tweet, hvori han gav udtryk for sin støtte:

»Israelske soldater er under angreb fra grupper af mennesker, der ønsker at udslette Israel. Og som støtter terrorisme, der søger at miskreditere, ydmyge og skade dem. Lad os sætte en stopper for dette!«, skrev han.

Henrettelse på åben gade

Baggrunden for det aktuelle lovforslag er en sag, som tog sin begyndelse 24. marts 2016. Her offentliggjorde den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem en video, optaget tidligere samme dag i byen Hebron på Vestbredden.

Området har været besat af det israelske militær siden 1967 – en besættelse der ifølge FN er ulovlig.

I videoen ses den israelske soldat Elor Azaira gå hen til en palæstinenser, der et par minutter tidligere var blevet skudt under et knivangreb, og som nu ligger på ryggen på jorden, blødende og bevidstløs. På to meters afstand retter Azaira sit gevær imod den sårede og henretter ham.

Umiddelbart inden blev han hørt ytre, at angrebsmanden på jorden »skulle dø«.

Videoen kan ses her.

Det israelske militær anholdt straks efter den unge soldat og udsendte en erklæring, der kaldte hans handlinger ulovlige og amoralske. Azaira påstod efterfølgende, at han troede, den sårede havde et bombebælte på. Militæret afviste dog denne påstand, da den sårede inden episoden var blevet kropsvisiteret af soldaterne.

Sagen med Elor Azaira vakte postyr i både Israel og i resten af verden, og den tydeliggjorde en dyb splittelse i det israelske samfund

Azaira blev herefter stillet for en militærdomstol, sigtet for mord. Denne blev dog snart efter ændret til manddrab i stedet.

Azaira endte med at afsone 14 måneder i fængsel for drabet – altså langt mindre end den dom, som en kameramand i en fremtidig lignende sag vil kunne idømmes for at dokumentere en lovovertrædelse, hvis ’Elor Azaira-lovforslaget’, som det i flere medier er blevet kaldt, vedtages.

Sagen med Elor Azaira vakte postyr i både Israel og i resten af verden. Og den tydeliggjorde en dyb splittelse i det israelske samfund samt en bekymrende strømning i både befolkningen og det politiske system, der de seneste årtier er blevet stadigt mere højreorienteret.

I en meningsmåling foretaget i dagene efter drabet i Hebron, bakkede 68 procent af befolkningen op om Azairas handling. Og 57 procent mente ikke, at han burde dømmes for noget.

Og imens flere af regeringens politikere, inklusive undervisningsminister Naftali Bennett, daværende udenrigsminister Avigdor Lieberman og premierminister Benjamin Netanyahu, forsvarede soldaten, insisterede forsvarsminister Yoshe Yaalon på, at han skulle retsforfølges.

Azairas handlinger var nemlig ikke i tråd med de værdier, som den israelske hær stod for, mente han. Denne holdning medførte dog kritik fra politisk hold samt til systematiske personangreb imod ham på de sociale medier. Efter to måneder gav Yaalon i maj 2016 op og trådte tilbage.

»Jeg har kæmpet imod alle manifestationer af ekstremisme, vold og racisme i det israelske samfund. Noget, der truer vores robusthed, og som nu ligeledes trænger ind i militæret og udretter stor skade«, udtalte han i forbindelse med sin tilbagetræden.

Foto: Pixabay.

Kritiske ngo’er bør forbydes

Historier om episoder lig med Elor Azaira-sagen har i årevis svømmet rundt under overfladen i de besatte områder, men for det meste dog uden at beviserne har været lige så håndfaste og svære at komme uden om som i dette tilfælde.

Dette skyldes i høj grad videodokumentationen, som B’Tselem offentliggjorde.

Organisationer som denne har da også længe været en torn i øjet på mange højreorienterede israelere, der omtaler den og lignende ngo’er som venstreorienterede landsforrædere, der spreder anti-israelsk propaganda.

Men selv i en ellers frisindet by som Tel Aviv er det ikke unormalt at møde selverklærede moderate israelere, der giver udtryk for en lignende holdning. Hvilket ikke er overraskende i et land, hvor omkring 60 procent af befolkningen aftjener op til tre års militærtjeneste – mange af dem på Vestbredden.

Meningsmålinger har også vist, at en betydelig del af den brede israelske befolkning er tilhængere af at forbyde en NGO som Breaking the Silence. Den består af tidligere israelske soldater, der fortæller om overgreb, de har overværet blive begået imod palæstinensere i de besatte områder.

Når krig og ordenshåndhævelse udfolder sig i skyggerne, har det dog historisk givet grobund for menneskerettighedsovertrædelser

I forklaringsteksten til ’Elor Azaira-lovforslaget’ rettes en anklagende pegefinger da også imod bl.a. Breaking the Silence og B’Tselem:

»Vi har et ansvar for at give vores soldater de optimale betingelser for at udføre deres job. Uden at de skal bekymre sig for, om en venstreorienteret aktivist eller organisation filmer dem i et forsøg på at udskamme dem«, udtalte Robert Ilatov i forbindelse med fremsætningen af lovforslaget i april måned.

Når krig og ordenshåndhævelse udfolder sig i skyggerne, har det dog historisk givet grobund for menneskerettighedsovertrædelser.

Og det er derfor oplagt at spørge, hvorfor et land der påstår at have ’den mest moralske hær i verden’ – som forsvarsminister Avigdor Lieberman senest udtalte i april – alligevel føler behov for at mørkelægge dens aktiviteter?

Forfatningsstridigt lovforslag

Ikke overraskende har ideen om at begrænse informationsfriheden på denne måde da også medført kritik internt i Israel fra både politikere, NGO’ere og journalister.

Centrumvenstreavisen Haaretz kaldte i en leder 27. maj lovforslaget for farligt og kontraproduktivt. Og mener ikke, at det er i tråd med Israels demokratiske karakter.

»Et land og et militær der ikke har noget at skjule – og som aktivt efterforsker og dømmer de, der forbryder sig imod dets militære kodeks – behøver ikke lovgivning i denne ånd, og bør i stedet modsætte sig det«, skrev Haaretz.

Også Tamar Zandberg, der er formand for det venstreorienterede oppositionsparti Meretz, har udtalt sig kritisk om forslaget, og udtrykt overraskelse over at det kan komme så vidt:

»Hvis der er et problem med den virkelighed, som besættelsen skaber, så skal vi ændre denne virkelighed – ikke forsøge at skjule den«, siger hun til New York Times.

Til dens fortaleres fortrydelse vil der sandsynligvis derfor nok ikke være tale om et egentligt videoforbud i lovforslagets endelige udformning

Søndag 17. juni blev lovforslaget godkendt af ministerudvalget, og blev følgende onsdag sendt til førstebehandling i det israelske parlament, Knesset, hvor det blev vedtaget med stemmerne 45-42.

I forbindelse med afstemningen udtalte lovforslagets sponsor, Robert Ilatov fra Yisrael Beytenu, at det handler om at beskytte Israels soldater imod de, der forsøger at skade deres omdømme og forhindre dem i at udføre deres job:

»Det er vores pligt som folkevalgte at give vore soldater den maksimale beskyttelse imod fjendtligtsindede. Især på en slagmark hvor de er udsat, og derfor ikke kan forsvare sig selv«, sagde Ilatov.

Lovforslaget skal nu sendes videre til Knessets udenrigs- og forsvarsudvalg, hvor det skal omskrives og vandes ned, da Israels statsadvokat, Avichai Mendelblit, har kendt det forfatningsstridigt i sin nuværende form.

Til dens fortaleres fortrydelse vil der sandsynligvis derfor nok ikke være tale om et egentligt videoforbud i lovforslagets endelige udformning.

I stedet vil der være tale om et forbud mod, at fotografer forstyrrer israelske soldater, der udfører deres job. Noget der reelt set vil bygge oven på allerede eksisterende lovgivning.

Hovedillustration: Flickr.

Emil Arenholt Mosekjær læser journalistik på sidste semester ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har i den forbindelse været på udveksling ved Tel Aviv Universitet. Her studerede han israelsk historie, moderne mellemøstlig historie, samt baggrunden for den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Inden han startede på Journalisthøjskolen, tjente han 4,5 år i den danske hær, og var i den forbindelse udsendt i seks måneder til Helmandprovinsen i Afghanistan.

Udover Mellemøsten interesserer han sig for Afrika, og har livet igennem haft en passion for amerikanske forhold efter at have boet tre år i Californien som barn. Derudover er han en kæmpe historienørd, der bedst slapper af med tykke bøger om ting, der ville sende de fleste andre på hovedet i seng.

Seneste artikler om Mellemøsten