Kaospræsidenten

i Internationalt/Politik & Samfund/USA af

USA // ANALYSE – Julefred blev der ikke noget af i den amerikanske hovedstad i år. Først meddelte Donald Trump, at han trækker sit lands tropper ud af Syrien, så mistede han sin forsvarsminister og særlige Syrien-udsending som direkte følge heraf. Og endelig nedlagde præsidenten veto mod et kompromis om statens finanser, der førte til en delvis lukning af den føderale regering i Washington. De internationale aktie- og valutamarkeder reagerede ved at falde markant.

WASHINGTON D.C. – Meget kan man sige om Donald Trump – og det bliver der; USA har aldrig haft en præsident, som har haft den samme evne til konstant at anbringe sin egen person i rampelyset dag ud og dag ind, nu på tredje år.

Men sjældent har Trumps evne udi selviscenesættelse kostet hans land flere penge end i julen 2018, hvor Dow Jones-indekset, der repræsenterer USA’s 30 ledende virksomheder faldt med 653 point (Dow Jones indbefatter de 30 tungeste børsnoterede virksomheder, der handles på The New York Stock Exchange, børsen i New York).

Det bredere indeks Standard & Poor’s 500 (som dækker de 500 mest værdifulde børsnoterede virksomheder) faldt næsten lige så meget. Det japanske Nikkei-indeks fortsatte nedturen ved at falde over 5 procent juledag – hvor de amerikanske børser holder lukket. De amerikanske teknologiaktier er til sammen faldet med 20 procent i år og krypto-valutaen Bitcoin, har mistet hele 80 procent af sin værdi.

Opkaldet fra finansminister Mnuchin blev set som endnu et bekymrende tegn på, at en ny finanskrise er en mulighed

Alt i alt blev ugen før jul den værste uge for aktiehandel i USA i de seneste 10 år – siden 2008 – og måneden ser nu ud til at ende som den næst værste måned nogensinde i amerikansk børshistorie og som den dårligste siden The Great Depression i 1931.

Og det hjalp ikke det mindste på aktienedturen, at USA’s finansminister, Steven Mnuchin fra et ski-ressort i Mexico hen over weekenden forsøgte at udsende beroligende signaler om, at han havde ført telefonsamtaler med USA’s seks ledende banker – Bank of America, Citi, Goldman Sachs, JP Morgan Chase, Morgan Stanley og Wells Fargo — om, at de havde ”rigelig med likvider”.

Tværtimod blev opkaldet fra Mnuchin set som endnu et bekymrende tegn på, at en ny finanskrise er en mulighed. Analytikere var hurtige til at påpege, at de seks banker netop var dem, der blev sammenkaldt af den daværende regering til krisemøde, da finanskrisen i 2008-09 var på sit højeste – dengang blev de seks døbt “the Plunge Protection Team“.

Fra Washington Post.

Trump har tilsyneladende udset sig formanden for centralbanen, Jerome Powell – som han ellers selv har udnævnt – som syndebuk for de volatile markeder og kursfaldet

Markederne reagerede formentlig også på gentagne rygter i de amerikanske medier om, at præsidenten godt kunne tænke sig at fyre den ellers på papiret uafhængige centralbankdirektør, Jerome Powell. Trumps bemærkninger til nogle venner om sagen blev bl.a. refereret i Bloomberg News og CNN.

Trump har tilsyneladende udset sig Powell – som han ellers selv har udnævnt – som syndebuk for de volatile markeder og kursfaldet, især efter at the Federal Reserve Chairman i sidste uge satte den amerikanske rente en smule op for fjerde gang i 2018 for at forhindre en overophedning af økonomien, der lige nu buldrer derudad med særdeles lave arbejdsløshedstal og lønstigninger til følge. ”Den mand kan koste mig mit genvalg”, skal præsidenten ifølge Washington Post have sagt om Powell.

Eller som han sagde på Twitter i weekenden: ”Vores økonomi har kun et problem og det er The Fed”:

Trump har flere gange kritiseret den stramme pengepolitik, som The Fed har sat i værk, men en fyring vil muligvis være forfatningsstridig, og det er således ikke sikkert, om den overhovedet kan finde sted. Imidlertid ses den teoretiske mulighed som et muligt angreb på den institutionelt uafhængige centralbank – en grundpille i USA’s finansielle arkitektur.

En tredje faktor i kursfaldet kan være den fortsatte handelskrig med Kina, der også har Trump som hovedarkitekten

Præsidentens gentagne kritik af The Fed og af Powell har udløst panderynken og modreaktioner fra hans egne republikanske partifæller, ligesom demokraterne også har været ude med riven. Som The Hill citerede:

“It’s Christmas Eve and President Trump is plunging the country into chaos,” Senate Democratic Leader Charles Schumer (N.Y.) and House Democratic Leader Nancy Pelosi (Calif.) said in a joint statement. “The stock market is tanking and the president is waging a personal war on the Federal Reserve — after he just fired the Secretary of Defense.”

En tredje faktor i kursfaldet kan være den fortsatte handelskrig med Kina, der også har Trump som hovedarkitekten.

Og endelig er regeringen i Washington D.C. også delvist lukket i disse dage grundet manglende enighed om finansloven – ikke just et tegn på stabilitet i den økonomiske politik. Senatet var ellers nået til en sjælden enighed hen over den politiske midte om en midlertidig spending bill, der ville holde de offentlige kasser åbne indtil den første uge af februar 2019.

Men da præsidenten fandt ud af, at kompromisset i de toneangivende konservative medier – læs: først og fremmest blandt ”the opinion hosts” hos Fox News – blev set som et eklatant nederlag til ham, fordi kompromisset ikke indeholdt finansiering af den berygtede grænsemur (eller rettere påbegyndelse af bygningen af en sådan mur) nedlagde Trump veto mod loven.

800.000 føderalt ansatte medarbejdere blev sendt hjem uden løn eller har måttet gå på arbejde hen over julen uden at få deres løn udbetalt

Præsidentens veto betød, at Kongressen gik på juleferie uden en finanslov, hvilket igen medførte, at omkring 800.000 føderalt ansatte medarbejdere enten blev sendt hjem uden løn eller har måttet gå på arbejde hen over julen uden at få deres løn udbetalt.

Trump har ved flere lejligheder udtalt, at det ikke betyder noget for ham, at USA er et land uden en finanslov og at han agter at sætte hårdt mod hårdt for at få sin mur.

Lige før jul udtalte han tilmed i en TV-transmitteret diskussion med de to ledende demokrater i Kongressen, Nancy Pelosi og Chuck Schumer, at han var ”stolt over at lukke regeringen, hvis det er det, der kræves for at få en border wall” og at han ikke engang agtede at bebrejde demokraterne for en eventuel lukning: ”Den tager jeg på mig, det gør jeg gerne for at få muren”, som han sagde.

Det synspunkt trak han imidlertid tilbage igen, og i en tweetstorm juleaftensdag hed det nu, at præsidenten var ”alene hjemme” i Det Hvide Hus, mens han ventede på, at demokraterne skulle komme og hjælpe ham med at få statens pengekasse åbnet igen og bygget muren:

Senere samme dag hed det så noget kryptisk, at han allerede havde afgivet en ordre om at påbegynde bygningen af muren, men som NBC Nightly News lettere lakonisk meddelte dagen efter, så var det ikke lykkedes for den velestimerede nyhedsudsendelse at finde den mindste dokumentation for ”hvem der bygger, hvor der bygges eller for hvilke penge.”

Et andet mystisk tweet – også fra juleaftensdag, hvor meget tyder på, at Trump faktisk kedede sig, mens han ventede på, at Melania Trump vendte tilbage fra residensen i Florida – omhandlede Trumps kontroversielle tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien ugen før. I tweetet påstår Trump, at Saudi-Arabien har lovet ham at ”genopbygge Syrien”, nu amerikanerne trækker sig:

Det er muligt, at Trump har fået nogle penge ud af Riyadh til genopbygning af Syrien; i teorien kunne en sådan beslutning være en del af prisen, som den saudiske kongefamilie skulle betale for at kunne beholde den kritiserede kronprins MBS i sin stilling efter det brutale mord på den saudiske journalist Jamal Khashoggi i landets konsulat i Istanbul.

Nu er alle de påstået voksne i Trumps indercirkel væk

Men det er ikke noget, som Saudi-Arabien selv har bekræftet, og under alle omstændigheder kostede beslutningen om en tilbagetrækning Trump hans forsvarsminister, Jim Mattis – den eneste tilbageblevne af de såkaldte adults in the room, der ifølge utallige medier havde en aftale om at ”passe på USA”, mens babyen, Trump huserede.

Nu er alle de påstået voksne i Trumps indercirkel væk – John Kelly, afgående stabschef, general H. R. McMaster, afgået national sikkerhedsrådgiver og altså Mattis, der ellers efter planen først skulle være afløst den 28. februar, men som endte med at stoppe i denne uge.

Det skete efter at Trump kunne følge en stort set samlet trop af både kritiske og måbende kommentatorer i de amerikanske nyhedsmedier (inklusive de ellers normalt præsident-positive værter i programmet Fox & Friends, der er Fox News’ morgenudsendelse) over beslutningen og Mattis’ afgang.  Fox & Friends-vært Brian Kilmeade beskyldte Trump for at være “medstifter af ISIS” og anfører, at “kun et barn” ville antage, at terrorgruppen var nedkæmpet.

Kritikken var ikke populær hos præsidenten, som besluttede sig for, at Mattis måtte stoppe øjeblikkelig.

Og tilbagetrækningen vil sandsynligvis føre til en massakre på de kurdiske områder og styrker i det nordlige Syrien, uagtet at kurderne netop var dem, som hjalp amerikanerne med at ”besejre og nedkæmpe IS”. Der igen efter Trumps udsagn er grunden til, at USA nu ikke længere bør være på landjorden i Syrien.

Hvad der egentlig foregår i Det Hvide Hus er efterhånden blevet en gåde i Washington, hvor det er blevet en fuldtidsbeskæftigelse for visse kommentatorer og politiske journalister at tyde Trumps tweets

At general Mattis ikke kunne sidde Trumps beslutning overhørig var til gengæld ingen overraskelse. Så sent som 14 dage før Trumps beslutning om en tilbagetrækning, var Mattis selv ude offentligt og advokere for, at en fortsat og langvarig amerikansk tilstedeværelse i Syrien ville være nødvendig, ligesom han også har argumenteret for, at USA bliver nødt til at blive i Afghanistan, hvilket også er et standpunkt, som Trump menes at være uenig i.

På det samme stabsmøde i december, hvor beslutningen om at trække de 200 soldater ud af Syrien blev fremlagt, meddelte Trump også (og uden en konsultation med Pentagon), at antallet af amerikanske tropper i Afghanistan vil blive halveret fra 14.000 til 7000 soldater.

Hvad der egentlig foregår i Det Hvide Hus er efterhånden blevet en gåde i Washington, hvor det er blevet en fuldtidsbeskæftigelse for visse kommentatorer og politiske journalister at tyde Trumps tweets og i det hele taget de gentagne borgerkrige, der føres i kredsen rundt om præsidenten.

Der er ingen tvivl om, at Trump ser sig selv som værende ”i krig” med især de liberale storbymedier – både online, på print og i radio og TV. Det gælder især New York Times. Foto: Pixabay

I en opsigtsvækkende reportage den 22. december gik den nok førende politiske journalist i Amerika, når det gælder præsidentens gøren og laden, New York Times’ Maggie Haberman, til stålet i en artikel, som kom til verden efter interviews med over 30 rådgivere og insidere i Det Hvide Hus.

I artiklen, ‘For Trump, ‘a War Every Day,’ Waged Increasingly Alone’ hævdes det, at præsidenten aldrig har været mere isoleret, ensom og humørsvingende, end han er nu

I artiklen, der er skrevet sammen med Peter Baker, og som bærer titlen, For Trump, ‘a War Every Day,’ Waged Increasingly Alone hævdes det, at præsidenten aldrig har været mere isoleret, ensom og humørsvingende, end han er nu. Men også at Trump er blevet mere sikker på sig selv og overbevist om, at han har ret i alt, hvad han foretager sig i sammenligning med, da han startede i embedet.

Artiklen, der er værd at læse ikke blot fordi den bygger på mange kilder, men også for sin rene underholdningsværdi starter således:

For two years, Mr. Trump has waged war against his own government, convinced that people around him are fools. Angry that they resist his wishes, uninterested in the details of their briefings, he becomes especially agitated when they tell him he does not have the power to do what he wants, which makes him suspicious that they are secretly undermining him.

Now, the president who once declared that “I alone can fix” the system increasingly stands alone in a system that seems as broken as ever. The swirl of recent days — a government shutdownspiraling scandalstumbling stock marketsabrupt troop withdrawals and the resignation of his alienated defense secretary — has left the impression of a presidency at risk of spinning out of control.

At the midpoint of his term, Mr. Trump has grown more sure of his own judgment and more cut off from anyone else’s than at any point since taking office. He spends ever more time in front of a television, often retreating to his residence out of concern that he is being watched too closely. As he sheds advisers at a head-spinning rate, he reaches out to old associates, complaining that few of the people around him were there at the beginning.

Mr. Trump is said by advisers to be consumed by the multiplying investigations that have taken down his personal lawyercampaign chairmannational security adviser and family foundation. He rails against enemies, who often were once friends, nursing a deep sense of betrayal and grievance as they turn on him.

“Can you believe this?” he has said as he scanned the torrent of headlines. “I’m doing great, but it’s a war every day.”

Mange i Trumps egen vennekreds siger, at han i hemmelighed ser op til The Times, som avisen oftest kaldes i USA, og fortsat anser den som både det ledende og vigtigste amerikanske medie af alle

Der er ingen tvivl om, at Trump ser sig selv som værende ”i krig” med især de liberale storbymedier – både online, på print og i radio og TV. Det gælder især New York Times, som præsidenten har et sælsomt had-kærlighedsforhold til i den forstand, at han på en gang både foragter avisen og samtidig aldrig nægter dem et interview.

Mange i Trumps egen vennekreds siger, at han i hemmelighed ser op til The Times, som avisen oftest kaldes i USA, og fortsat anser den som både det ledende og vigtigste amerikanske medie af alle. ”Trump har det med The Times som mange har det med deres første gamle gymnasiekærlighed. Man kommer sig aldrig rigtig og oplevelsen af at hade og elske eks-kæresten på samme tid sidder fast for evigt,” som en af Trumps gamle golfkammerater udtrykte det til POV’s korrespondent i sommer.

Samme mand sagde også, at Trump ”ved at han er i fjendeland i Washington D.C. Han kommer aldrig nogensinde til at føle sig hjemme i hovedstaden. Og derfor vil han vende tilbage til sin vælgerbase igen og igen, særlig i de gamle demokratiske højborge i rustbæltet. Det er der, han er i sit es og det er der, at beslutninger om hvem der måtte være ansat eller ej i Det Hvide Hus, aldrig bliver lige så vigtige som løftet om at bygge en mur.

Det kommer man ikke til at forstå i Kongressen eller i det republikanske parti for den sags skyld. Men det er ikke desto mindre de mennesker eller rettere de vælgere, som han tror på skal sikre ham fire år til i Det Hvide Hus i 2020”.

Om Trump bliver genvalgt eller ej kommer imidlertid næppe til alene at afhænge af immigrationspolitikken med eller uden mur – selvom det område er vigtigt for Trumps kernevælgere, nøjagtig ligesom udlændingepolitikken også har spillet en betydelig rolle i mange europæiske valg på det seneste.

I øjeblikket er listen over mulige demokratiske kandidater på over 20 håbefulde politikere

Meget afhænger også af, hvordan USA’s økonomiske situation vil være i 2020 – og naturligvis af, hvem demokraterne ender med som kandidat. I øjeblikket er listen over mulige demokratiske kandidater på over 20 håbefulde politikere, og overtegnede skal spare POV’s læsere for en alt for tidlig hitliste.

Men dog pege på at en nylig hypotetisk måling resulterede i, at Trump ville ”tabe til Joe Biden, stå lige med Bernie Sanders og vinde over Beto O’Rourke”. Sidstnævnte lider under det, som amerikanerne kalder manglende name recognition, altså af at få amerikanere udenfor Texas kender O’Rourke trods dennes status i det demokratiske parti som ny håbefuld politiker med rock star potentiale. Meget kan ændre sig inden det demokratiske primærvalg, der starter om lige over 6 måneder.

En ting ændrer sig næppe: Trumps evne og vilje til at skabe kaos, hvor end han befinder sig.  Om forkærligheden for det uforudsigelige vil koste ham magten i det lange løb eller fortsat appellere til en base, der afskyr politics as usual – vi får se.


POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Nyder du Annegrethe Rasmussens artikler og vil du støtte hendes arbejde som korrespondent og som chefredaktør for POV, kan du sende hende et beløb på hendes MobilePay: 93 85 05 85


Topillustration: Pixabay.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Internationalt