Iskold luft mellem Trump og USA’s handelskammer – Kina trues med straftold

af i Finans/POV Business/USA

POV BUSINESS // ANALYSE – Amerikanerne nyder i øjeblikket en økonomisk vækst  i den tunge vægtklasse. Væksten ligger på solide 4 procent og lønnen stiger samtidig for første gang i lang tid. Arbejdsløshedstallene er også de laveste siden 1960’erne så man skulle tro, at det amerikanske erhvervsliv var vilde med præsident Trump. Det er imidlertid ikke tilfældet, skriver Annegrethe Rasmussen fra USA, hvor der er kold luft mellem virksomhederne og præsidenten før et afgørende møde mellem Kina og USA fredag. Hun forklarer også hvorfor.

WASHINGTON D.C – En måned før sin indsættelse, og lige efter en runde golf med verdensstjernen Tiger Woods, blev Donald Trump introduceret for en toprådgiver fra the U.S. Chamber of Commerce. Det amerikanske handelskammer er den tungeste politisk-økonomiske lobbyorganisation i USA og ses som det fremmeste talerør og repræsentant for alle USA’s private virksomheder. Handelskammeret repræsenterer ca. 80 procent af de 100 øverste Fortune 100 companies og siden 1998 har medlemmerne brugt 1.5 milliarder dollar på lobbying.

Scenen udspillede sig på Trumps egen golfbane i West Palm Beach, Florida og rådgiver Stanton Anderson stod klar i klubhuset  med hånden udstrakt mod den kommende præsident.

Men the president-elect skulle ikke nyde noget af hverken formaliteter eller introduktionen. Han ignorerede forsøget på at trykke hånd, blev ildrød i hovedet af vrede og udbrød: ”You guys did everything to stop me … I haven’t forgotten.”

Episoden stod omtalt i flere amerikanske medier i sidste uge efter at den var blevet beskrevet først i Wall Street Journal, der havde talt med to kilder, som begge var til stede under det pinagtige optrin.

Amerikansk økonomi er ude i en gevaldig optur; væksten er rekordhøj og lønstigningerne følger for første gang i årevis efter

Selv nu – to år efter hændelsen – er intet blevet bedre, når det gælder forholdet mellem Handelskammeret og Det Hvide Hus uanset, at erhvervslivet på papiret burde juble over den forretningsorienterede præsident, der med sin skattereform leverede den største nedsættelse af selskabsskatten i moderne amerikansk politisk historie.

Wall Street Journal havde en feature-artikel om uenigheden mellem det amerikanske handelskammer og Trump i sidste uge. Udklip af illustrationen her.

Samtidig er amerikansk økonomi ude i en gevaldig optur; væksten er rekordhøj og lønstigningerne følger for første gang i årevis efter. Som Ronna McDonald – formanden for det republikanske partis hovedbestyrelse – tweetede i denne uge:

“263,000 jobs in April, beating expectations. *5.4M jobs created since @realDonaldTrump took office. *Unemployment at 3.6%, the lowest since 1969. *Record low Hispanic unemployment”.

Senere fulgte hun op med:

Den republikanske partiformand påpegede også, at lønstigningerne på gennemsnitlig 3 procent – stigninger, der er fortsat i nu ni måneder i træk – først og fremmest kommer de arbejdere med de laveste lønninger til gode.

Faren i horisonten er kæmpe underskud og statsgæld

Der lurer dog én fare i den økonomiske horisont: en statsgæld og et underskud, der er alt andet end under kontrol.

Underskuddet voksede i 2018 med 20 procent og Kongressens uafhængige budgetkontor, the Congressional Budget Office (der svarer til Finansministeriet i Danmark) advarede i sin seneste opgørelse om, at underskuddet nu er lige så stort som under den store finanskrise i 2008 og i årene lige efter Anden Verdenskrig:

”CBO estimates that the deficit for fiscal year 2019 will be $896 billion, which is $1 billion less than the agency estimated in January. If current laws generally remained unchanged, deficits would average 4.3 percent of gross domestic product over the 2020–2029 period. Other than the period immediately after World War II, the only other time the average deficit has been so large over so many years was after the 2007–2009 recession.”

Hvis der ikke sker en kraftig opbremsning – hvilket intet tyder på – vil USA’s samlede statsgæld vokse til 92 procent af landets BNP i 2029

Med et underskud så stort, vil regeringen blive tvunget til at gældsætte amerikanerne yderligere fastslår CBO. Hvis der ikke sker en kraftig opbremsning – hvilket intet tyder på – vil USA’s samlede statsgæld vokse til 92 procent af landets BNP i 2029:

“With those large deficits, the government is projected to borrow an additional $12.7 trillion from the end of 2018 through 2029. As a result, federal debt held by the public would grow from 78 percent of gross domestic product in 2019 to 92 percent in 2029.”

CBO bemærker også, at den amerikanske regering – hvis intet ændrer sig –  om 30 år vil ende med at bruge mere på at betale renter af den eksplosive statsgæld, end supermagten til sammen vil spendere på sociale ydelser og forsvar.

Handelskammerets tre uenigheder med Trump

Hvordan er det kommet så vidt?

Jo, hovedårsagen til underskuddet er de skattelettelser, som Trump fik gennemført sidste år, kombineret med et øget offentligt forbrug (først og fremmest fordi USA har øget sine udgifter til forsvaret, hvilket også resulterede i øvrige udgiftsstigninger, fordi demokraterne for at stemme for finansloven og flere penge til Pentagon oveni forlangte flere penge til andre offentlige politikområder).

Samlet er det offentlige forbrug vokset med over 150  milliarder dollar, samtidig med at staten har mistet 75 milliarder dollar i indtægter pga. lettelserne i selskabsskatten.

Der kom dog også lidt mere ind – statens skatteindtægter fra private borgere er steget, fordi flere er kommet i arbejde og fordi lønnen er steget, hvilket hele tiden har været regeringens argumentation for, hvordan hullet i statskassen skulle lappes.

Det har altid været det republikanske partis mærkesag at bringe underskuddet ned, og det var et af de oftest gentagne anklagepunkter fra republikanerne mod den demokratiske præsident Obama

Alt i alt er økonomien (målt i BNP) vokset med 3.2 procent i det første kvartal i 2019, mens produktiviteten voksede med 3.6 procent, hvilket er den højeste stigning i 5 år – det private ejendomsmarked steg med 3.8 procent, men amerikanske økonomer påpeger samstemmende, at væksten skal være langt højere, hvis underskuddet skal reduceres.

Og her ligger en af forklaringerne på det dybfrosne forhold mellem Trump og det traditionelle republikanske establishment, hvor Handelskammeret er æresmedlem så at sige.

For det har altid været partiets mærkesag at bringe underskuddet ned, og det var et af de oftest gentagne anklagepunkter fra republikanerne mod den demokratiske præsident Obama.

Dertil kommer den amerikanske præsidents konfrontative og protektionistiske handelspolitik samt forkærlighed for øgede toldsatser, der fremkalder alt fra hovedrysten til dybe panderynker i Handelskammeret, som traditionelt i årtier har været en af de stærkeste institutionelle fortalere for frihandel.

Præsidenten har en take no prisoners approach til især kineserne, hvilket vækker jubel blandt visse konservative kommentatorer. Her er det Fox News’ aftenvært, Laura Ingraham, der i starten af ugen priste Trump for at være den modigste præsident nogensinde – ingen anden POTUS har haft nosser til at gå op imod Kina på den måde, tweetede hun:

Trump belønnede Ingraham med et instant retweet og fulgte op med at fastslå, at politikken er kommet for at blive:

Selv har Trump ikke foretaget sig det mindste for at få et mere hjerteligt forhold til Handelskammeret (eksempelvis nedlagde han et stykke tid efter demonstrationerne i Charlottesville sit eget rådgivende udvalg af mindre erhvervsdrivende, fordi formanden trak sig i protest. Trump, der altid foretrækker at være på forkant, når det gælder eventuelle modstandere, nedlagde hele rådet som reaktion).

Den amerikanske industri – især indenfor service, sundhed, byggeindustrien og landbrug – er dels storforbruger af den billige udenlandske arbejdskraft, dels har flere amerikanske industrier billige produktionsanlæg på den anden side af grænsen

En tredje faktor er Trumps velkendte hårde kurs overfor immigration fra især Syd- og Latinamerika, hvor præsidentens nylige trussel om permanent at lukke grænsen mellem USA og Mexico, sendte hele det amerikanske erhvervsliv i kollektiv massepsykose.

Den amerikanske industri – især indenfor service, sundhed, byggeindustrien og landbrug – er dels storforbruger af den billige udenlandske arbejdskraft, dels har flere amerikanske industrier billige produktionsanlæg på den anden side af grænsen.

Uenighed koster dyrt i penge, donorer og indflydelse

Men hvor Handelskammeret i starten nærmest trak på skuldrene over præsidenten – som ledende erhvervskredse i hovedstaden karakteriserer som ”et fornærmet og forkælet barn i trodsalderen”, som en advokat for organisationen betroede POV’s korrespondent sidste år – er boykotten fra Det Hvide Hus nu begyndt at gøre ondt på the U.S. Chamber.

Ifølge Wall Street Journal lider organisationen pt. under at “the revenue has dipped, spending on lobbying and elections has fallen, and its large-donor pool has shrunk”, som avisen skrev.

Mange menige republikanske kongresmedlemmer har for længst fornemmet duften i det nye republikanske bageri under Trump og vendt handelskammeret ryggen

Og det er ikke kun donorerne, som er begyndt at trække sig. Mange menige republikanske kongresmedlemmer har for længst fornemmet duften i det nye republikanske bageri under Trump og vendt organisationen ryggen.

Og hvis Handelskammeret skulle håbe på demokraterne, tager de fejl, fastslår Brody Mullins and Alex Leary, de to WSJ-skribenter:

“The chamber dug themselves into a deep, deep hole when they decided to become an arm of the Republican Party and even oppose moderate Democrats,” lyder det således fra Senatets demokratiske minoritetsleder, Chuck Schumer fra New York.

Den administrerende direktør for handelskammeret, Thomas Donohue – en hårdtslående 80-årig katolik med irske rødder, der er opvokset i Brooklyn, New York – er ingen fan af Trump. Direktøren har tidligere udtalt til Bloomberg TV, at Trump “ikke har megen idé om, hvad handel faktisk er”. Trump slog øjeblikkelig tilbage og beskyldte handelskammeret for ikke at have den ringeste forståelse for “almindelige amerikanere”.

“USA’s handelskammer har ingen forståelse for almindelige mennesker som jer,” sagde Trump til vælgerne i 2016, efter at handelskammerets direktør havde kritiseret den republikanske kandidat. Her fra et valgmøde i 2016 i staten Arizona. Foto: Wikipedia.

Parterne har en slags våbenhvile, men kærlighed bliver det næppe nogensinde til.

Starter handelskrigen mod Kina for alvor fredag?

Op til mødet med den kinesiske handelsdelegation på fredag, er der da også nervøse toner i USCC:

”Det er muligt, at det går godt med væksten og på jobmarkedet, men hvis der lægges nye toldsatser på Kina, kan det gå særdeles hurtigt ned ad bakke igen. Markedet er hypernervøst og præsidentens linje tjener ikke vores interesser,” lyder det fra en kilde i organisationen, der ønsker at være anonym i sin kritik af præsidentens linje.

Kinas forsøg på at genforhandle dele af aftalekomplekset om frihandel er “uacceptabelt”, siger chefforhandler Robert Lighthizer

Tidligere har handelskammeret rost præsidenten, da denne i marts udsatte de varslede handelssanktioner mod Kina efter, hvad Trump kaldte  for en ”signifikant fremgang” i forhandlingerne.

Men mandag var denne tone endegyldigt slut, da den amerikanske regering beskyldte kineserne for at have trukket i land ift. tidligere signaler. Nu vil USA i stedet sætte trumf på og forhøje toldsatserne på fredag fra de nuværende 10 procent til 25 procent.

“Over the course of the last week or so, we have seen an erosion in commitments by China — I would say retreating from specific commitments that had already been made in our judgment,” lød det således fra U.S. Trade Representative Robert Lighthizer ved en pressebriefing for journalister mandag eftermiddag i Washington D.C.

Lighthizer kaldte Kinas forsøg på at genforhandle dele af aftalekomplekset for “uacceptabelt” og henviste til præsidentens nylige tweet om emnet:

Skatteminister Steven Mnuchin bakkede op og sagde tilsvarende, at kinesernes “nye beklagelige ordvalg er et dramatisk tilbageskridt sammenlignet med tidligere”.

Hverken Lighthizer eller Mnuchin kom med specifikke eksempler på det ændrede kinesiske ordvalg, men skatteministeren tilkendegav ikke desto mindre, at handelsaftalen var “90 procent færdig”, og at forhandlerne fortsat håber, at aftalen kan lukkes med udgangen af denne uge.

Den kinesiske handelsdelegation, der tæller vicepræsident Liu He forventes at ankomme til den amerikanske hovedstad torsdag.

Aktiekurser og finansmarkeder på nedtur

Truslerne om de højere toldsatser sendte de globale finansmarkeder og aktiekurserne på nedtur mandag.

Dow Jones Industrial Average faldt med over 450 points umiddelbart efter Trumps trussel om at hæve toldsatserne fra 10 – 25 procent på i alt 200 milliarder dollar importerede kinesiske varer fra fredag. The Shanghai composite index droppede 5.6 procent. Tallene rettede sig dog ved udgangen af mandag.

USA’s handelsunderskud med Kina var på 419.2 milliarder dollar i 2018

Forhandlingerne mellem Kina og USA har stået på i måneder og har især været vanskelige indenfor områderne intellectual property theft, statslige subsidier og de amerikanske anklager om kinesisk manipulation med landets valuta.

Uanset udfaldet fredag – der vil have signifikante effekter på verdenshandlen – vil en ting stå klart: Trump vil fortsat ikke have en stor fanbase i det amerikanske erhvervslivs top. Og et flertal af amerikanerne mener i øvrigt fortsat, vækst i lønnen eller ej, at de gode tider først og fremmest kommer eliten til gode. USA’s handelsunderskud med Kina var på 419.2 milliarder dollar i 2018.


Hvis du nyder Annegrethes artikler fra USA, kan du donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – direkte til hende på hendes Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international


Topillustration: PxHere.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Finans