MENNESKERETTIGHEDER // IRAN – To år efter Mahsa Aminis død har Kvinde Liv Frihed-bevægelsen fortsat sin indflydelse trods regimets brutale undertrykkelse. Det er afgørende, at Vesten erkender sin rolle og den indflydelse, deres politik har på iranernes kamp for frihed.
Den 16. september 2022 markerede en tragedie, der rystede verden og satte dybe spor i det iranske samfund. Jina Mahsa Amini, en ung kvinde på 22 år, døde i moralpolitiets varetægt efter anholdelse for en påstået overtrædelse af landets strenge hijab-lovgivning. Hendes død blev katalysatoren til en omfattende protestbevægelse under sloganet ”Kvinde, Liv, Frihed”, som hurtigt spredte sig fra Irans gader til den internationale scene.
To år senere er konsekvenserne af denne begivenhed stadig en del af iranernes hverdag. Trods brutal undertrykkelse fra regimets side har bevægelsen fortsat sin indflydelse, hvor især iranske kvinder viser en stadig større modstand mod hijab-kravene.
Denne modstand ses ikke kun i de mange kvinder, der åbent udfordrer hijab-loven, men også i en mærkbar forandring i den offentlige diskurs om kvinders rettigheder i Iran. Men selvom utallige kvinder i Iran er fast besluttede på at udfordre den islamiske republiks menneskerettighedskrænkende love, fortsætter styret med at slå hårdt ned på både kvinder og mænd, der kritiserer det stærkt ideologiske præstestyre.
Undertrykkelsen fortsætter
I løbet af 2024 er styret fortsat med at henrette modstandere; så sent som i august blev Reza Rasaei, en anholdt demonstrant fra ”Kvinde, Liv, Frihed”-opstanden, henrettet, og den samme skæbne overgik den 23-årige Mohammad Ghobadlou i januar samme år.
Henrettelser, undertrykkelse af modstand og en uansvarlig udenrigspolitik fortsætter uændret
I samme periode blev fire iransk-kurdiske mænd henrettet, hvilket udløste strejker i flere byer i Iran. Ud over henrettelserne er præstestyret fortsat med sin hårdhændede kurs over for kvinder, der trodser hijab-loven. Ifølge en artikel fra det tyske medie Tagesschau er der en risiko for, at præstestyret kan være blevet udstyret med vestlig overvågningsteknologi, herunder avanceret videoanalyse-software leveret af blandt andre det danske firma Milestone Systems.
Aktivister har udtalt, at denne software er blevet leveret til Iran, hvilket rejser bekymringer om, at den kan blive anvendt af myndighederne til at identificere kvinder, der trodser hijab-kravene. Disse kvinder kunne potentielt stå over for straffe såsom konfiskering af biler, bøder, fysisk vold og anholdelse. Trods disse potentielle trusler fortsætter utallige kvinder i alle aldre modigt med at fravælge hijaben, hvilket vidner om en vedvarende ånd af modstand.
Ny præsident, samme agenda
Op til toårsdagen for Aminis død har Iran også været igennem en række politiske kriser, herunder præsident Raisis død som følge af et helikopterstyrt, som førte til valget af den såkaldt reformvenlige præsident Masoud Pezeshkian. I øvrigt i et valg, som over 60 pct. af befolkningen boykottede, hvilket i sig selv er det stærkeste bevis på, hvor iranerne står i forhold til præstestyrets legitimitet.
Men til trods for valget af Pezeshkian, som fremstilles som reformvenlig, viser realiteterne et regime, der fortsat står fast på sin autoritære kurs. Henrettelser, undertrykkelse af modstand og en uansvarlig udenrigspolitik, der har været med til at forringe den iranske økonomi og iranernes sikkerhed, fortsætter uændret.
Samtidig med sin indtræden som præsident har Pezeshkian åbent erklæret sin støtte til den øverste leders direktiver. Enhver forestilling om politisk forandring synes at være mere et spil for galleriet end reelle reformer. Denne støtte kom tydeligt til udtryk under Pezeshkians første pressekonference, som ironisk nok blev afholdt mere end to måneder forsinket og på årsdagen for Mahsas tragiske død den 16. september.
Regimet frygter enhver form for forsamling, velvidende at bevægelsen stadig er levende, og det kun er et spørgsmål om tid, før et nyt oprør bryder ud
På pressekonferencen undlod Pezeshkian at nævne noget som helst om Mahsas død eller det efterfølgende landsdækkende oprør. Det nærmeste, der blev berørt emnet, var, da en kvindelig journalist, inden sit spørgsmål, flettede en bemærkning ind om, at hun havde måttet tage sidegaderne for at undgå moralpolitiet på vej til pressekonferencen. Pezeshkian lod, som om han var uvidende om moralpolitiets fortsatte aktiviteter og svarede med en yderst nonchalant tone, at det skulle de nok se på. Dette øjeblik understregede tydeligt den nye præsidents ligegyldighed og mangel på vilje til forandring.
Forbud mod Mahsa Amini-mindehøjtidelighed
Tilbage i byen Saqqez, hvor Mahsa blev født, står en traumatiseret og dybt såret familie. Hendes far, Amjad Amini, har trods familiens utrættelige indsats og mange henvendelser til anklagemyndigheden ikke modtaget noget svar fra det iranske retssystem om sin datters tragiske død. To år senere er smerten og frustrationen i hans stemme lige så palpabel som den dag, han mistede sin datter. Han og mange andre sørgende familier søger stadig efter retfærdighed, som synes at være endnu længere uden for rækkevidde end nogensinde før.
Inden årsdagen havde Mahsas far håbet at kunne afholde en mindehøjtidelighed til ære for Mahsa og alle dem, der har lidt under regimets hånd. Sikkerhedsstyrkerne forhindrede dog enhver sammenkomst ved at forbyde familien at forlade deres hjem, og området omkring Mahsas gravplads blev spærret af. Selvom dette er forfærdeligt, understreger det også, at regimet frygter enhver form for forsamling, velvidende at bevægelsen stadig er levende, og det kun er et spørgsmål om tid, før et nyt oprør bryder ud.
Vestens kritiske rolle
For os i den iranske diaspora, der har overværet præstestyrets grusomheder fra sidelinjen, bliver spørgsmålet om, hvorvidt de vestlige magter har gjort nok for at støtte iranernes kamp for frihed og retfærdighed, mere presserende.
Alene i 2024 har vi set Biden-administrationen genindføre sanktionsfritagelser, der gav præstestyret adgang til 10 milliarder dollars. Vi har også været vidner til adskillige tilfælde af gidseldiplomati, senest i Sverige, hvor den livstidsdømte Hamid Nouri, som har været involveret i massehenrettelser af politiske modstandere i Iran, blev udvekslet med svenske statsborgere, der sad i fængsel i Iran.
Det er afgørende, at Vesten erkender sin rolle og den indflydelse, deres politik har på iranernes kamp for frihed
Samtidig har EU, på trods af tilstrækkelige beviser og juridisk belæg, tøvet med at placere præstestyrets revolutionsgarde (IRGC) på terrorlisten. Sidstnævnte bliver hver dag mere og mere aktuelt, særligt i forbindelse med Revolutionsgardens støtte til Putin i krigen mod Ukraine.
Vestens tøven og inkonsekvente adfærd, herunder taktikker som gidseldiplomati og frigivelse af styrets indefrosne midler, samt tøven med at sætte IRGC på EU’s terrorliste, virker som koldt vand ned ad ryggen på de iranere, der kæmper for frihed fra tyranni. Denne modstridende tilgang, som ses både fra USA og EU, sender et signal om en accept af præstestyret, hvilket kan svække bevægelsens momentum og underminere iranernes motivation og tro på deres sag.
Det er afgørende, at Vesten erkender sin rolle og den indflydelse, deres politik har på iranernes kamp for frihed. Der er brug for en konsekvent og støttende holdning fra Vesten, der fører til konkret handling såsom øget politisk pres, strengere sanktioner mod regimets ledere, ophør af gidseldiplomatiet, samt støtte og anerkendelse af demokratiske bevægelser både inden for og uden for Iran. Det vil ikke alene styrke iranernes kamp, men også tjene den globale interesse, da faldet af præstestyret vil bidrage til en bedre og mere sikker verden for alle.
Da toårsdagen for Mahsa Jina Aminis død blev markeret verden over, stod det klart, at kampen for frihed i Iran langtfra er ovre. Inspireret af Mahsas minde fortsætter kvinder og mænd i Iran deres modstand mod præstestyret i håbet om en dag at kunne leve i et samfund, hvor frihed ikke bare er et slogan, men en realitet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
