KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – Det store amerikanske angreb på Iran natten til søndag har vendt op og ned på mange forhold i det mellemøstlige konfliktbillede, skriver POV’s udlandsredaktør, Hans Henrik Fafner. Der er stor uvished om, hvor udviklingen nu bærer hen.
TEL AVIV – Da Donald Trump i forbindelse med G7-mødet for nylig varslede, at han inden for de næste par uger ville overveje et eventuelt amerikansk angreb på Iran, blev det mødt med den sædvanlige hovedrysten. Den amerikanske præsident er notorisk upålidelig, hvad politiske udmeldinger angår, og dette blev taget som endnu et tegn på, at han blot dækkede sig ind.
Tidligt søndag morgen kom så det store, amerikanske angreb på Iran, og selv om mange utvivlsomt havde ventet det, tog det alligevel både verden og iranerne på sengen. Det er nu ni dage siden, Israel indledte sine angreb på Iran natten til fredag i forrige uge.
Da angrebet kom med bombefly fra den amerikanske base på Guam, kastede man hele seks bomber mod Fordo
Det næste store strategiske mål var Fordo, de enorme underjordiske anlæg, som var den største tilbageværende knast i de iranske atomprogrammer. Disse anlæg ligger dybt og velbeskyttet under et bjerg, og kun de 13 ton tunge amerikanske bomber, de såkaldte bunker busters ville være i stand til at trænge ned til anlægget.
Fra flere sider blev det vurderet, at et par af disse bomber ville kunne eliminere anlæggene, men da angrebet kom med bombefly fra den amerikanske base på Guam, kastede man hele seks bomber mod Fordo. For at være på den sikre side. Og samtidig blev yderligere syv bomber kastet mod atomanlæg ved Isfahan og naturligvis Natanz, som længe har stået som et af de helt centrale anlæg.
Hvad nu?
Da Trump stod frem med sin melding omkring klokken fire tidligt søndag morgen dansk tid, havde de amerikanske bombefly allerede forladt det iranske luftrum. Straks genoptog Israel sine intense luftangreb, som har stået på hele ugen. Og iranerne sendte to mindre bølger af ballistiske missiler mod Israel, hvor et lagde et par boligblokke i Tel Aviv i ruiner. Beboerne havde søgt i beskyttelsesrum, og ingen kom alvorligt til skade.
I løbet af krigen har Iran affyret omkring 500 missiler, hvoraf omkring 10 procent er sluppet igennem det israelske luftforsvar. Tilsvarende hedder det, at der alene i weekenden har været 1.100 droneangreb, hvoraf det store flertal blev skudt ned, inden de overhovedet nåede i nærheden af israelsk luftrum.
Men uanset hvad har nattens amerikanske angreb vendt op og ned på situationen, og det store spørgsmål nu er, hvor det hele bærer hen.
Den israelske leder, Benyamin Netanyahu, var straks ude med en melding, hvor hovedbudskabet lå i hans ord ”fred gennem styrke”. Dette falder fuldstændig i hak med Trumps klare trusler til den iranske ledelse om, at den nu står over for valget mellem fred og tragedie. Han mindede om, at der er mange flere angrebsmål i Iran, hvilket ikke kan opfattes som andet end en åbenlys krigserklæring.
Khamenei er nu et israelsk angrebsmål
Den iranske ledelse er tydeligvis rystet. Ayatollah Ali Khamenei er gået under jorden og befinder sig i en bunker et ukendt sted. Han er udelukkende i dialog med omverdenen gennem mellemmænd, og desuden kompliceres forholdene ved, at internettet i Iran er totalt lagt ned sammen med de fleste andre muligheder for kommunikation.
Fra officielt iransk hold lyder det, at dette er en forholdsregel for at beskytte civilbefolkningen, men den sandsynlige forklaring er nok en noget anden. Det forlyder også, at Khamenei allerede har udpeget tre mænd, der i givet fald vil kunne træde i hans sted. Efter at Trump i de sidste dage har ophævet sit forbud mod Netanyahus ønske om at eliminere den iranske leder, er det helt tydeligt, at Khamenei nu er et israelsk angrebsmål.
Omvendt har iranerne varslet, at amerikanske mål over hele regionen nu vil stå for skud. Her er det nærliggende at tænke på den meget store amerikanske militærbase i Qatar, som ligger ganske tæt på Iran, og der er snesevis af andre mål. Iran er næppe i stand til at gå i decideret krig mod to så militært stærke aktører som Israel og USA, men det ligner en sandsynlig udvikling, at styret i Teheran vil sætte ind med andre metoder.
Idet Trump og Netanyahu langtfra er enige om krigens mål, viser også dette, hvor usikker situationen er
Lørdag forpurrede de cypriotiske myndigheder således et planlagt angreb på fly fra det israelske luftfartsselskab El Al, som holder parkeret i lufthavnen ved Larnaca. Der var en meget sandsynlig iransk forbindelse.
I det store billede hører dette naturligvis til i småtingsafdelingen, men indtil for kort tid siden forelå en anden mulighed, som kunne betragtes som et dommedagsscenarie. Israelerne sagde, at de godt kunne håndtere Fordo på egen hånd, hvis Trump ikke trådte i karakter. Dette har muligvis i sig selv bidraget til, at den amerikanske præsident endte med at træffe en hurtig beslutning.
Spekulationerne gik i retning af, at Israel ville benytte de atomvåben, som landet officielt ikke besidder, eftersom israelerne ikke har konventionel bombekapacitet, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den amerikanske.
Selve tanken ligner naturligvis en temmelig ægte konspirationsteori, og det virker måske søgt at mene, at Netanyahu skulle kunne drive det dertil.
Fortsætter Trump?
Men andre muligheder står vidt åbne. Trump har sagt, at nattens store angreb skal være en enkeltstående begivenhed for at sætte tingene på plads. Men han har jo også antydet, at det kan fortsætte, og det er nok det, man skal holde sig for øje lige nu.
USA har ikke de bedste erfaringer med den slags såkaldt begrænsede operationer. Erfaringerne vil vise, at amerikanerne hurtigt kan blive suget ind i konflikten og engagere sig yderligere, og det kan udvikle sig i meget farlig retning. Det vil ikke kun stride mod Trumps egne erklæringer og forsikringer om, at USA ikke skal drages ind i nye krige langt hjemmefra. Det kan i sig selv give ham alvorlige problemer på hjemmefronten. Men idet han og Netanyahu langtfra er enige om krigens mål, viser også dette, hvor usikker situationen er.
Set fra Washington skal de iranske atomprogrammer, som helt tydeligt har og har haft til formål at producere atomare sprænghoveder, forsvinde fuldstændigt fra jordens overflade
Tilsyneladende har Trump fortsat ikke opgivet tanken om, at nattens angreb kan bidrage til at trække iranerne tilbage til forhandlingsbordet. Styret i Teheran har gennem hele forløbet vist stor interesse i at få ophævet sanktionerne, der har lammende virkning på den iranske økonomi, og det er nok den gulerod, Trump har at vifte med.
Men samtidig har han helt tydeligt skiftet holdning, så der for hans vedkommende ikke længere er interesse for en ny atomaftale. Set fra Washington skal de iranske atomprogrammer, som helt tydeligt har og har haft til formål at producere atomare sprænghoveder, forsvinde fuldstændigt fra jordens overflade.
Netanyahu mener ikke overraskende det samme, men han insisterer nu med endnu større ihærdighed på, at man skal sigte efter et regimeskifte i Teheran. Næppe mange vil savne imamernes styre, og da slet ikke atomprogrammerne, men spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og