Instrukskommission

Mens vi venter på Instrukskommissionen: Skal Inger Støjberg for Rigsretten?

i Politik & Samfund/Danmark af
DELRAPPORT // INSTRUKSKOMMISSIONEN – Alt andet end et svar på, om Inger Støjberg vil blive stillet for Rigsretten er politisk ligegyldigt i den delrapport, som Instrukskommissionen kommer med mandag. “En rigsret vil i givet fald blive den gamechanger, der i hvert fald for en stund vil kunne bringe Mette Frederiksen tilbage i førersædet efter Minkskandalen,” skriver forhenværende politisk redaktør på Børsen og pressechef for Konservative, Frank Korsholm.

Skal Venstres fhv. udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, for Rigsretten? Det er det eneste relevante spørgsmål, der vil blive stillet, når Instrukskommissionen offentliggør sin delrapport på mandag.

Alt andet er politisk ligegyldigt. En rigsret vil i givet fald blive den gamechanger, der i hvert fald for en stund vil kunne bringe Mette Frederiksen tilbage i førersædet efter Minkskandalen, der kostede en  ministerfyring og som stadig trækker dybe spor i regeringen og embedsapparatet. Det var en tidlig julegave til de blå partier, der bliver ved med at give, og som vil give flere år frem.

Ikke en dom – en beskrivelse af et begivenhedsforløb

Inger Støjberg har i de seneste år delt og polariseret befolkningen. Enten er man med hende eller også er man imod hende. Der er ingen bløde mellemvarer, når hun og hendes politiske gerninger diskuteres af tastaturkrigerne på de sociale medier og i Folketinget. Hun forstår at dele vandene – senest med sin Trump-retorik.

Konklusionerne i Instruks-rapporten er hemmelige indtil mandag eftermiddag efter justitsminister Nick Hækkerup lige har fået et par timers læseforspring. Selv om der bliver tale om en diger rapport på et par tusinde sider, vil et kvalificeret gæt alligevel være, at alle de politiske ledere viser sig som eksperter i dynamisk læseteknik og i løbet af få timer melder ud på skalaen, der går fra pure frikendelse til dybt  alvorligt.

En sag, som de dybest set anser som politisk og moralsk helt legitim – uanset hvad jurister, venstresnoede hallalhippier og verdensfjerne venligboere måtte mene

Men husk nu. Det er ikke en dom, der afsiges på mandag. Det er en beskrivelse af et begivenhedsforløb omkring Støjbergs berømte pressemeddelelse fra den 10. feb. 2016, som Ombudsmanden et lille år efter kendte ulovlig. Det gjorde han, da presseinstruksen jo krævede, at alle asylpar under 18 år på Røde Kors-Centrene skulle skilles ad, hvilket både strider imod FN’s menneskerettigheder og den danske  forvaltningslov, der i slige sager kræver partshøringer. Det skete ikke.

Det, som kommissionen har skullet undersøge, er, om det kan kvalificeres, at Støjberg var advaret og tvang sin vilje igennem ved at vride armen om på de embedsmænd, der i ugerne op til pressemeddelelsen havde diskuteret lovlighedsspørgsmålet frem og tilbage med bl.a. bistand fra den ypperste ekspertise i Justitsministeriet.

Man skal aldrig tage hverken glæder eller sorger på forskud. Men der er ingen tvivl om, at kommissionens konklusioner vil blive gennemgået med en tættekam af Støjbergs modstandere, men også af hendes blå banjogruppe, der helt legitimt vil arbejde for at få sat et punktum i sagen. En sag, som de dybest set anser som politisk og moralsk helt legitim – uanset hvad jurister, venstresnoede hallalhippier og verdensfjerne venligboere måtte mene.

En rigsretssag vil ramme Venstre i solar plexus

For Støjbergs blå menighed var hendes mission nemlig en værdikamp, og her må hverken tilfældige paragraffer og i hvert fald slet ikke internationale konventioner stå i vejen. Danskerne støtter Støjberg, som det hed fra den front, hvor Nye Borgerliges formand Pernille Vermund har brugt lejligheden til landsindsamlinger og overflyvninger af sommerlandet med lange reklamebannere. En appelsin i hendes turban, der mindst har fordoblet hendes potentielle vælgerbase.

En Rigret vil være et kæmpe anslag imod Støjberg, men den vil også ramme Venstre direkte i solar plexus. En mavepuster af rang, der vil få Ellemann & Co. til at hive efter vejret i årevis, som det gjorde ved Det Konservative Folkeparti i næsten 20 år efter Tamilsagen og Rigsrettens ydmygende dom imod Erik Ninn Hansen.

også fordi man med rette vil kunne spørge, om ikke den her regering havde gjort præcist det samme og nu blot risikerer at gøre Inger Støjberg til martyr

Venstre skal nu nok overleve – om end på et lavere niveau, men for Inger Støjberg kan sagen blive skæbnesvanger, da en kommende dom vil fratage hendes valgbarhed til Folketinget efter en mulig rusketur på klemmefabrikken.

Spørgsmålet er derfor, om Mette Frederiksen vil kunne stå for fristelsen, hvis lejligheden byder sig. Tvivlen har huseret på Christiansborg det seneste års tid, fordi Rigsretten i sig selv er et forholdsvist stort system at vække til live, men også fordi man med rette vil kunne spørge, om ikke den her regering havde gjort præcis det samme, og nu blot risikerer at gøre Inger Støjberg til martyr.

Men Minksagen har de seneste uger fjernet enhver tvivl om Mette Frederiksens ståsted. I en forespørgselsdebat den 17. nov., hvor der blev gået til stålet, svarede hun således DF’s Kristian Thulesen Dahl, efter han havde kaldt statsministeren for hyklerisk:

“Det står jo frit for, at Dansk Folkeparti har den holdning. Jeg vil sige, at hvad angår hykleri og instrukskommissionen, så tror jeg, at der er andre partier, der har langt større problemer, end den her regering kommer til at have i den her sag.”

Det er vist det, man kalder et vink med en vognstang om, hvad der kan vente Støjberg i løbet af få dage. Åbner kommissionsrapporten blot den mindste dør til Rigsretten, vil Socialdemokratiet og de røde partier næppe tøve.

Stort set alt, der ligger på skrift, går Støjberg imod

De er på godt jysk tossede på Støjberg, der løb om hjørner med dem i Folketingets samråd. Og ja, løj dem direkte op i deres åbne ansigter, når de spurgte ind til adskillelserne og den ulovlige instruks. Det skal hun bøde for nu, hvis altså ikke den samlede danske stand af juridiske eksperter imod alle forventninger pludselig skulle samle sig om det synspunkt, som den gamle skatteminister Ole Stavad så smukt formulerede med ordene: ”Nu kan der vist ikke koges mere suppe på den pølsepind.”

Uden at fordybe sig i alt for mange vidneafhøringer kan man overordnet sige, at det nok bliver op ad bakke for Støjberg og i stiv modvind på et fladt dæk

Uden her at fælde dom, kan man så sige noget om, i hvilken retning Instrukskommissionsrapporten trækker – vil den besvare 64.000 dollar-spørgsmålet om, hvorvidt vi får en Rigsret mod Støjberg?

Uden at fordybe sig i alt for mange vidneafhøringer kan man overordnet sige, at det nok bliver op ad bakke for Støjberg og i stiv modvind på et fladt dæk.

Stort set alt, hvad der ligger på skrift i sagen, går Støjberg imod. Alle mails, alle telefonnotater,
mødereferater, faglige notater og skriftlige udvekslinger mellem udlændingeministeriet og styrelsen, til justitsministeriet og statsministeriet og i samrådene viser med al tydelighed, at man udmærket kendte loven. De viser også, at Støjberg har udvist en helt særlig stædighed i forsøg på få sin vilje igennem.

Dertil kommer naturligvis vidneudsagnene fra udlændingestyrelsens daværende direktør og andre af styrelsens topembedsmænd, ledende embedsmænd i departementet og i flere ministerier. Dertil kommer også, ej at forglemme, Søren Pind, der jo faldt sin gamle ministerkollega i ryggen med en påstået advarsel til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om ulovligheder i Støjbergs ministerium, hvilket den nyslåede Atlanterhavs-sømand dog ikke kunne genkalde.

Juridisk efterrationalisering?

Der er altså tale om en lang perlerække af højtstående myndighedspersoner, der har rettet pistolen imod Støjberg. De fleste af dem også rygende pistoler. Men hvorfor lever Støjberg så stadig i sagen og hvorfor er udfaldet ikke krystalklart?

Jo, da Støjberg skulle afhøres i det tidlige forår, som en af de første, hev hun pludselig en kanin op af hatten. En gamechanger, som det hedder i den politiske jargon.

Pludselig henviste hun til et såkaldt grundnotat, som hun via en ministersekretær havde godkendt den 9. februar 2016 – altså dagen før den famøse pressemeddelelse. Grundnotatet beskrev lovgrundlaget og de internationale regler for adskillelsen af de unge asylpar, og ifølge Støjberg skulle der administreres efter  det og ikke efter den ulovlige instruks i pressemeddelelsen.

Den var blot en politisk tilkendegivelse, og hvis den giver nogen mindelser om Minksagen og Mette Frederiksens ordre fra sit pressemøde, skal de ikke bebrejdes for det. Det er meget mærkeligt og ligner en juridisk efterrationalisering fra begge parter.

Har Støjberg med grundnotatet fået en livline? Det mener hendes blå tilhængere naturligvis

Ret skal være ret. Støjberg havde opbakning til sin forklaring fra daværende departementschef, Uffe Toudal Pedersen, der jo i døren til ministeren og efter en lang diskussion havde understreget, at vi altså administrerer lovligt.

Den eneste hage ved det argument om grundnotatets betydning er blot, at Ombudsmanden ikke tillagde det værdi. Ja, det var end ikke omtalt i hans rapport, og notatet havde aldrig forladt ministeriet eller blevet sendt til udlændingestyrelsen, som jo er forvaltningsmyndighed, og som derfor skulle instruere Røde Kors-Centrene i, hvem der skulle og ikke skulle adskilles. Styrelsen fik kun pressemeddelelsen med den ulovlige ordlyd.

Instrukskommission Inger Støjberg (V) / Folketinget

Har Støjberg med grundnotatet fået en livline? Det mener hendes blå tilhængere naturligvis, men har hendes forklaring også været troværdig nok til at overbevise de udpegede dommere i Instrukskommissionen, når hun og Uffe Toudal altså er de eneste, der tillagde grundnotatet værdi?

Det er fristende at gøre sig til dommer, men der kan dog næppe være mange meninger om, at det er svært at administrere i blinde efter et notat, der aldrig har forladt ministeriet og aldrig er kommunikeret til andre.

Hvis Instrukskommissionen gør som Ombudsmanden og negligerer grundnotatet, ser det som sagt sort ud for Støjberg.

Alt peger derfor på, at der bliver udtrykt en hård kritik på mandag. Ombudsmanden brugte i sin tid udtrykket ”stærkt kritisabel” om den ulovlige instruks og udlændingeministeriets håndtering af sagen.

Det er tvivlsomt, om Instrukskommissionen vil underbyde den formulering. Dermed vil kuglerne være støbt for, at det røde flertal og Mette Frederiksen vender det tunge skyts imod Støjberg, og vejen vil derfor åbnes for en Rigsret.


LÆS ALLE FRANK KORSHOLMS ARTIKLER HER

LÆS MERE OM INSTRUKSKOMMISSIONEN HER


Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Frank Korsholm er journalist og rådgiver samt konsulent. Han har blandt andet arbejdet som politisk redaktør og lederskribent på Børsen og været pressechef for de Konservative samt særlig rådgiver og taleskriver for har været taleskriver for tre ministre - Bendt Bendtsen, Lene Espersen og Jakob Axel Nielsen samt Gitte Seeberg. Frank Korsholm har også været kommunikations-og politisk chef i AutoBranchen Danmark.

Seneste artikler om Politik & Samfund