ATOMANGST // KRONIK – “Ingen vil bo i Thionville, men det er der rigtigt mange mennesker, der alligevel gør. Ved foden af en menneskeskabt vulkan, som alle håber, aldrig kommer i udbrud,” skriver Mette Reinhardt Jakobsen, der skriver om atomangst i Udkantsfrankrig.
Jeg står ved et skilt ved en kunstig sø.
Bag skiltet glitrer vandspejlet fristende, det er juli, og varmegraderne i det nordøstlige Frankrig er igen rekordhøje.
Men man må ikke bade i søen. Man må ikke fiske, ikke gå på jagt, ikke sejle. Vil man surfe, må man til gengæld godt – hvis man drager ud fra en særlig sejlsportsbase på den modsatte bred.
Søen er populær blandt vind- og kitesurfere, og det er den året rundt. Vandet bliver aldrig koldere end 12 grader, og dét i en region, hvor man i vintermånederne snildt når under frysepunktet. Vandet i søen bruges nemlig til at afkøle reaktorerne på atomkraftværket Cattenom, der ligger lige bag ved mig, hvis jeg kigger over skulderen.
En fransk veninde har et par dage før nævnt, at ingen vil bo i Thionville.
Ordene falder, mens vi sidder på café i Luxembourg by og spiser is med tyk chokoladesovs.
”Hvorfor ikke?” spørger jeg, lidt fraværende, da jeg i det samme spilder chokolade på min trøje.
”Lige op ad atomkraftværket? Glem det,” siger min veninde, og så taler vi om alt muligt andet.
Men min nysgerrighed er vakt.
I dalen nedenfor troner fire køletårne op. De er så tæt på, at de fylder hele forrudens synsfelt ud. Jeg foretager en meget fransk opbremsning og trækker ind til siden
Luxembourg ligger godt 30 kilometer fra Thionville. Atomkraftværket, Cattenom, ligger seks kilometer fra centrum af Thionville, en by med 40.000 indbyggere.
Så nogen vil altså godt bo der.
Googler man byen, ser alting så fint ud, en nyrenoveret gågade, pæne franske huse, en park med gamle kastanjetræer og en promenade ned til Moselfloden.
Jeg har en ledig dag i feriekalenderen; jeg beslutter mig for et visit.
Jeg vælger landevejen. Grænsen mellem Luxembourg og Frankrig er blot en rundkørsel med en blomsterkumme. Jeg kører forbi Rodemack, som det lokale turistbureau betegner ’det lille Carcassone’. Der er da også nydeligt. Men Thionville trækker, og jeg triller hurtigt videre. Forbi smukt istandsatte stenhuse, op på en bakketop; og dér mister jeg pusten.
I dalen nedenfor troner fire køletårne op. De er så tæt på, at de fylder hele forrudens synsfelt ud. Jeg foretager en meget fransk opbremsning og trækker ind til siden.
Og så holder jeg der og kigger på de fire tårne. Damp står op fra ét af dem. Foran, bagved, til siderne ligger massevis af små landejendomme og også mere moderne boligbyggeri. Alle med den mest formidable udsigt til atomkraftværket.
Jeg er årgang 1972. Og fra Aarhus. Den gul-røde atomkraft-nej-tak-sol strålede fra gavlmaleriet i Vestergade ned over hele min barndom. I musiktimerne sang vi skræmte sange om Barsebäck, og jeg læste ungdomsromaner om livet efter en atomkrig, hvor folk blot gik rundt og ventede på at dø.
Med andre ord er mit forhold til alt med atomer ret angstbetonet.
At man kan tøjle den angst nok til at leve, ikke blot i nærheden af, men vitterligt klos op ad en kernereaktor, har jeg svært ved at begribe
Og at man kan tøjle den angst nok til at leve, ikke blot i nærheden af, men vitterligt klos op ad en kernereaktor, har jeg svært ved at begribe.
Men det gør man i Frankrig.
Landet tæller 56 reaktorer, fordelt på 18 værker, der ligger i alle egne af landet.
I 2019 udgjorde atomenergi 70 % af landets samlede energiproduktion.
I 2022 er 32 reaktorer ude af drift på grund af almindeligt vedligehold, eller fordi der er konstateret uregelmæssigheder på dem.
Set i lyset af den forventede energikrise til vinter annoncerede den franske energiminister Agnès Pannier-Runacher i september i år, at samtlige franske reaktorer skal være i drift igen senest 18. februar 2023.
Men en atomreaktor er ikke bare noget, man tænder eller slukker for.
I en artikel på francetvinfo.fr fra 14. september, peger eksperter på de risici, der er forbundet med de reparationer, der går forud for en genopstart.
Julien Collet, direktør for den franske myndighed for atomsikkerhed, ASN, gør eksempelvis opmærksom på, at 12 af de reaktorer, der lige nu er ude af drift, skal have udbedret rustskader. Især på de rør, der udgør en del af det sikkerhedskredsløb, der tilfører kølevand til akut afkøling af en reaktor, i tilfælde af fejl på det sædvanlige afkølingssystem.
Her er bagerier, købmænd, brunbejdsede skodder og laksefarvede tegltage. Det hele ligger på venstre hånd, gennem bilens højre siderude bølger græsmarken foran de fire køletårne
Et sådant sikkerhedssystem er uomgængeligt for at undgå scenarier à la Fukushima.
For at reparere rustskaderne skal der svejsere ind i de dele af reaktoren, hvor der er strålingsfare. Det kræver særligt sikkerhedsudstyr; og det er også en opgave, de pågældende svejsere kun kan udføre ganske kort tid ad gangen.
Derfor kan og bør reparationerne ikke hastes igennem.
I Cattenom er en af reaktorerne netop ramt af rust.
Jeg ankommer til Thionville ad landevejen østfra, der går gennem kommunen, der har lagt navn til værket.
Her bor godt 2500 indbyggere; her er bagerier, købmænd, brunbejdsede skodder og laksefarvede tegltage. Det hele ligger på venstre hånd, gennem bilens højre siderude bølger græsmarken foran de fire køletårne.
Men det er ikke kun græs, der gror her. Et banner i vejkanten byder velkommen til Les jardins d’Husange, et gartneri og et socialt projekt til genindslusning på arbejdsmarkedet.
På 3,5 hektar jord mellem atomkraftværket og landevejen dyrkes grøntsager og frugt året rundt. Produkterne sælges enten som ugentlige måltidskasser à tre eller fem kilo eller i løssalg fra en container, lidt primitivt indrettet til formålet.
I butikkens dunkle indre er der den dag, jeg kommer forbi, kassevis af små, støvede skalotteløg, smukke bøftomater i varierende størrelser og peberfrugter. En kvinde i afklippede cowboyshorts og med ru tobaksstemme rækker mig ivrigt en brun papirspose til mine indkøb.
Auberginer har de også, helt nyplukkede, tre fulde kasser. Lilla, stribede og nogle helt hvide, der ser ud, som om de er støbt i voks.
Damen med shortsene lægger tallene for mit køb sammen på en lille blok.
Idet jeg kører derfra, parkerer en bil med en ung mor og to mindre børn.
Dampen fra det ene køletårn stiger roligt op bag butikscontaineren.
Folk bor her, med deres børn og deres forældre og deres kæledyr og deres måltidskasser, dyrket på atomkraftværkets tilstødende jorde.
PPI står for Plan Particulier d’Intervention. Det er den særlige beredskabsplan, der træder i kraft ved et atomuheld. PPI gælder for alle indbyggere i en radius af 20 kilometer fra et atomkraftværk, i dette tilfælde Cattenom.
Ingen vil bo i Thionville, men det er der rigtigt mange mennesker, der alligevel gør. Ved foden af en menneskeskabt vulkan, som alle håber, aldrig kommer i udbrud
Planen er beskrevet i en ottesiders brochure, som er husstandsomdelt i området. Document à conserver – gem dette dokument, står der på forsiden.
Her kan man læse, at jodtabletter uddeles gratis, og at de bør opbevares på et tørt og sikkert sted i hjemmet.
På midteropslaget er der et kort, hvor de zoner, der er underlagt ’øjeblikkelig evakuering’, er markeret med gult. Thionville og de mere end 40.000 indbyggere er blandt de gule zoner. Midt i kortet er Cattenom-værket markeret med et sort-hvidt logo, omkranset af en stiplet, orange cirkel. 2 kilometer, står der på cirklen. Hvad der sker inden for den afstand til værket, er ikke forklaret.
Man bedes på forhånd identificere sit lokale opsamlingspunkt.
Skolebørn vil myndighederne sørge for; man skal som forælder ikke selv opsøge skolen.
Og man skal afvente præfektens ordre, før man tager sin jodtablet.
Luxembourg by har 128.000 indbyggere og ligger 30 kilometer fra Cattenom.
Da jeg kommer tilbage sidst på eftermiddagen, går jeg på et apotek for at spørge til jodtabletter.
De uddeles gratis i hertugdømmet.
Jeg kunne i princippet også godt få en pakke udleveret.
Lige til apotekeren hører min alder.
Risikoen for bivirkninger er større end effekten af joden for personer over 45, forklarer hun.
Jeg takker og går igen.
Ingen vil bo i Thionville, men det er der rigtigt mange mennesker, der alligevel gør.
Ved foden af en menneskeskabt vulkan, som alle håber, aldrig kommer i udbrud.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og