TYSKLANDS KRISE // ANALYSE – Med Tysklands tradition for flertalsregeringer er der lagt op til langvarige forhandlinger efter valget 23. februar. CDU’s leder Friedrich Merz siger, at han vil have en ny regering klar til påske, men hvis meningsmålingerne holder, bliver det snarere til pinse.
Kanslerkandidat Friedrich Merz anslog optimistiske toner, da han som kandidat for sit eget CDU og Bayerns CSU talte på det sidstnævnte partis landsmøde i Nürnberg. Det var et møde, der indvarsler den hektiske afslutning af valgkampen før valget 23. februar. ”Jeg regner med, at jeg har en ny regering på plads til påske,” sagde Merz.
Den begynder med palmesøndag den 13. april, efter at sommertiden er indført og mere end fem måneder efter, at trafiklys-regeringen brød sammen. Det var den 8. november.
Så langvarige regeringsforhandlinger vil svække Tysklands muligheder for at være en ledende magt i EU’s reaktion på angrebene fra præsident Donald Trump. Det gælder en mulig handelskrig, behovet for at erstatte USA i internationale organer og risikoen for, at Trump svækker Ukraines kamp mod de russiske angribere.
Partierne har haft så travlt med at udelukke forskellige muligheder, at der ikke er mange tilbage
I weekenden betegnede den borgerlige avis Die Welt forbundskansler Olaf Scholz som ”dead man walking”. Det har han været, siden koalitionen brød sammen, og vandringen forlænges, fordi det tyske bureaukrati helst skal have 80 dage til at forberede et valg. Derfor finder det først sted 23. februar.
Skriver forgæves til hinanden
Siden regeringens sammenbrud i november er det yderst begrænset, hvad Forbundsdagen har fået vedtaget af lovforslag. Og partierne skriver forgæves opråb til hinanden om endelig at få vedtaget en lovgivning, der begrænser indvandringen.
CDU/CSU stemte sammen med det liberale FDP og højreekstremisterne i AfD, da et forslag var til afstemning den 31. januar. Men 12 medlemmer af CDU og 23 medlemmer af FDP blev væk, så forslaget faldt. Siden er det ikke lykkedes at opnå enighed om noget andet.
Forbundskansler Olaf Scholz har meldt klart ud: Han vil kun indgå i en ny regering, hvis det er ham, der er forbundskansler
Når Friedrich Merz håber at have en ny regering på plads til påske, er han måske for optimistisk. Der ligger ikke en naturlig regeringsdannelse og venter lige om hjørnet. Partierne har haft så travlt med at udelukke forskellige muligheder, at der ikke er mange tilbage.
SPD kan komme ud i magtkamp
Det mest realistiske er, at et svækket socialdemokrati, SPD, bliver juniorpartner for CDU/CSU, men den løsning er langtfra givet. Og hvis SPD falder fra 25 pct. af stemmerne i 2021 til de 15 pct., der tegner sig i meningsmålingerne, så venter der også et internt opgør.
Forbundskansler Olaf Scholz har meldt klart ud: Han vil kun indgå i en ny regering, hvis det er ham, der er forbundskansler. Der er to mulige nye ledere, den populære forsvarsminister, Boris Pistorius, og den ene af de to nuværende partiformænd, Lars Klingbeil.
Pistorius har tidligere ministererfaring som indenrigs- og sportsminister i delstaten Niedersachsen, Klingbeil har udelukkende gjort karriere i partiet. De er på dårlig fod med hinanden. Pistorius går ind for en stærk støtte til Ukraine. Klingbeil tilhører den russiskvenlige kreds om tidligere forbundskansler Gerhard Schröder.
De Grønne kasseret som makker
En regering bestående af CDU/CSU og De Grønne må efterhånden anses for udelukket. CSU’s formand, Markus Söder, gik også i lørdags til skarpt angreb på partiet. ”De Grønne må i opposition, ikke alene på grund af indvandringen, men også på grund af økonomien,” sagde Söder.
De Grønne strider mod familiemæssige idéer i det traditionelle Bayern, og Söder brugte en stor del af sin taletid på at gøre grin med kønsforskning. På det felt er han enig med Donald Trump.
Friedrich Merz har også begrænset sine muligheder. Han har på forhånd udelukket at danne en mindretalsregering. Dem er der ikke tradition for i Tyskland, og samtlige oppositionspartier plejer at stemme imod finanslovsforslag. Det betragtes ikke som uansvarligt, som vi anser det for at være i Danmark.
Stor koalition ikke sikker på flertal
På grund af de indre stridigheder i trafiklysregeringen har Friedrich Merz også udelukket en trepartiregering. Han vil højst have et andet parti med, og da kan han gøre regning uden vælgerne. For det er langtfra sikkert, at to partier kan nå et flertal.
I øjeblikket står CDU/CSU til ca. 30 pct., AfD til ca. 20 pct., SPD til ca. 15 pct., De Grønne til ca. 15 pct., og de tre små partier, Die Linke, BSW og FDP ligger omkring spærregrænsen på 5 pct. Matematikken er egentlig enkel: Hvis de tre små partier kommer ind, vil en stor koalition med CDU/CSU og SPD med omkring 45 pct. af stemmerne ikke opnå et flertal i Forbundsdagen.
I en sådan situation rykker pinsen nærmere som premieredato for en ny forbundsregering.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
